Forum

Bundvande drivhus.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bent Nørgaard, 6. april 2015 kl. 15.54

Erfaring med at bund/gennem-vande drivhus før start?
Jeg har 1000 liter vand i regnvandsbeholderen. Vil det være en fordel at gennemvande drivhuset før start? Hvis drivhuset ikke står åbent, vil der vel ikke være så meget der fordamper.
Normalt bruger jeg drypvanding direkte på jorden.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. april 2015 kl. 18.01

Det er en god ide, at jorden er gennemfugtet. Vand kun det, der er nødvendigt nu, og brug så resten senere.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 6. april 2015 kl. 19.11

Hvis jeg havde haft 1000 l nu, ville jeg bruge dem til en ordentlig grundvanding.

Men mit drivhus står også på en 90 cm sokkel, så der er mere end knastørt langt ned i jorden - jeg vil ikke mene, at det er nødvendigt med helt så meget, hvis dit drivhus er uden sokkel. Men det er altid en god idé med grundvanding nogle dage før, man planter drivhuset til - evt en uges tid før og en gang klar plast ovenpå. Så er jorden både fugtig og varm, når der skal plantes :)

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. april 2015 kl. 19.31

Ja, ubetinget!
Jeg har selv en 90 liters beholder i drivhuset, som jeg grundvander fra, når vandet er varmet af solen og her i Påsken fik huset 2x90 liter ca. 18 grader varmt vand i de knastørre bede.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 6. april 2015 kl. 21.30

En gammel men lidt grov tommelfingerregel siger, at 1mm regn (1 l/m2) bløder 1 cm på alm. god lermuld. Så kan enhver gange op.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. april 2015 kl. 22.09

En anden gammel tommelfingerregel siger, at der (på friland) skal bruges 3 mm om dagen i hele vækstsæsonen (inkl, regn).

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 6. april 2015 kl. 22.23

Med fuld afgrøde på jorden, er der en fordampning på op til 4-6 mm pr døgn, selvfølgelig afhængig af vind og relativ luftfugtighed.
Det er kun de bedste lerjorder, der kan holde til det uden regn eller kunstvanding i længere tid.
Ingen skal være kede af ler i undergrunden.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 6. april 2015 kl. 22.33

Og hvad er det lige, det har med Bents drivhus at gøre?

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. april 2015 kl. 9.43

Jeg ville gemme de 1000 L vand , det er den tørre tid vi går i møde , en stor del af de 1000 L ville fordampe og resten ville forsvinde dybt ned i jorden , hvis det nu blev hældt ud i drivhuset .
Det er rigtigt hvad Tilde skriver at 1mm regn i gennemsnit trænger ca 1cm ned i jorden , men der er stor forskel på om det er vinter eller sommer.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 7. april 2015 kl. 9.47

Det har noget at gøre med, hvor meget vand, der skal bruges.
Der bruges endnu mere vand i drivhuset, end på friland.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 7. april 2015 kl. 14.20

Nu vander jeg aldrig tomater hverken på friland eller i drivhus og det går fint , de danner enorme rodnet , der løber mange meter omkring......

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. april 2015 kl. 14.32

Det har stadig intet med det oprindelige spørgsmål at gøre...

Selvfølgelig skal der vandes, inden man begynder at bruge drivhuset og i forbindelse med udplantning - hvordan man gør fremadrettet, kommer jo an på, hvordan man ellers har indrettet sig :)

Nyt svar til emnet »Bundvande drivhus.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Bundvande drivhus.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider