Forum

Tomater ud om dagen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 11. april 2015 kl. 8.25

Jeg er i år gået i den modsatte grøft, jeg plejer at så mine tomater omkring uge 7 (vinterferie) men har, som mange andre, lidt problemer med at de bliver lidt ranglet. I år har jeg så sået dem d. 19 marts (min fødselsdag, så kan jeg huske det til næste år) og de først er nu lige begyndt at sætte 2 set blade ( kimblade + første set) og jeg tænkte om jeg, for at give dem ekstra lys, kan sætte dem ud i dagtimerene. Problemet er bare at jeg kører på arbejde kl. 07:00 og der er det jo stadigvæk lidt køligt udenfor.
Hvad tænker I?

1 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. april 2015 kl. 9.20

Hej Johnny
Jeg venter til der er over 8-10 grader hele døgnet. Kulde kan få væksten til at standse.

2 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. april 2015 kl. 9.39

Mine har stået hele vinteren ved 7-10 Gr. C i vinterhave .... og står nu i drivhus døgnet rundt og nat temperaturen er tæt på frysepunktet , og de har det fint med mange blomster , de er klar til at tage stiklinger af , og det skal være i dag .

3 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. april 2015 kl. 9.40

Det jeg mener er, at efter min mening er det for koldt for dine tomater at komme ud kl. 7, men hold øje med termometeret.

4 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. april 2015 kl. 9.49

Det er kuldechoket der kan være skadeligt , men hvis de står ude hele tiden så kan de tilpasse sig når temperaturen langsom falder/stiger........

5 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. april 2015 kl. 11.20

Hej Sven..-det kom jeg også frem til efter nærmere eftertanke, men sådan som Johnny nu spørger, antager jeg det handler om at flytte planterne fra stuetemperatur.
Det lyder spændende med dine planter og som jeg læser dit indlæg, så har du overvintret dem i vinterhaven?

6 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. april 2015 kl. 14.54

Hvis man har en god sort (sun gold) som man gerne vil have næste år , så klipper man toppen af tomatplanten og bruger den som stikling som hurtigt slår rod , placer den lyst og køligt så vokser de ikke ret meget men når da at blomster og sætte 5 røde tomater af i januar , det var ikke med i planen , en form af bifangst.
Nu er planterne blevet store med mange sideskud som skal bruges som stiklinger og snart plantes ud .

7 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 11. april 2015 kl. 15.11

Hvis man ser på vejrudsigten, er der en del morgener det næste stykke tid, hvor temperaturen kun er et par grader kl. 7 - så jeg ville bestemt vente en del uger endnu med at sætte dem ud på det tidspunkt :)

8 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. april 2015 kl. 16.08

Hvis du har planter nok, så sæt én ud og tag den ind om aftenen.
En anden lader du stå ude hele tiden.
Se så hvordan det går.
Så kan du senere lære os andre noget om at sætte tomater tidligt ud.

9 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 11. april 2015 kl. 20.18

Lettere kuldeskader ved for tidlig udplantning.

10 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 12. april 2015 kl. 17.40

Svend: Det der med at have nogen til at overvintre, det lyder da vildt spændende, har du nogen erfaringer med hvor temperatur må ligger i forhold til min og maks.

11 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. april 2015 kl. 9.56

Jeg har kun erfaring med tomatplanter som er en flerårig plante i dens hjemland , 7-12 gr C og så lyst , gerne sol , som muligt og vand 1- 2 gange om måneden , hellere for lidt end for meget.

12 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Spælling, 13. april 2015 kl. 15.17

Ikke for at afspore tråden men ser ud som om de Klematis jeg købte i Netto har lidt samme skæbne (kuldeskade).

13 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. april 2015 kl. 18.54

Man skal have øjnene med sig når man køber planter i netto , personalet er bedøvende ligeglade med om planterne står ude og får frost eller at de mangler vand og tørrer ind og visner.

14 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 13. april 2015 kl. 20.20

Det er derfor planterne er så billige. Men man kan være heldig.

15 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 13. april 2015 kl. 20.32

Arghh 7-12 grader det kan jeg vist ikke komme ned på et sted med meget sol, men tak Svend.

16 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. april 2015 kl. 20.37

Når jeg overvintrer tomater, har jeg dem bare stående i en sydvendt vindueskarm, og de må gerne blive ranglede og lange. Jeg bruger nemlig ikke selve den oprindelige plante, men sætter sideskuddene i jord i januar/februar og laver planter af dem.

På den måde er temperaturen ikke så vigtig, og man får stadig en klon af planten :)

17 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 13. april 2015 kl. 21.01

Aha smart, det vil jeg så prøve. Jeg kører helt traditionelt i år, sidste år prøvede jeg mange special tomater og det gik faktisk ikke særlig godt. I år blev det til Gemina og nogle F1 cocktail ( husker ikke navnet ), knap 40 kr for 9 frø og de sidste par uger har man kunne købe Gemina for 7kr i diverse supermarkeder, har lidt svært ved at se fidusen i selv at så dem, til den stykpris, så undgår man jo også alt det ranke bøvl, men det med stiklingerene er måske vejen.

18 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. april 2015 kl. 21.06

Johnny, hvis du er tilfreds med de planter, som er i handelen og du ikke finder speciel fornøjelse ved selv at så dine planter, så er det bare med at købe de udplantningsklare tomat-, agurke- og peberplanter :-D

19 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johnny Jorsal, 13. april 2015 kl. 21.19

Tom: jeg sår nok mest fordi jeg ikke kan vente med at få jord under neglene og fordi jeg syntes det er sjovt at lave dem fra starten, jeg syntes bare det kræver så meget grej at lave et godt resultat, rigtig lys, rigtig temperatur og et eller andet vandingssystem så de hverken drukner eller tørster, og jeg er en skovl til at huske at vande dagligt, derfor kapilærkasser i drivhuset. Og jeg har kun 2 små vinduer på loftet der peger mod vest.

20 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 14. april 2015 kl. 7.01

Ja, det er sjovt og spændende at så nogle af alle de sorter, man ikke ser i handelen som småplanter, men der er da også lit arbejde i det :)

At dyrke i bede i drivhuset er bedre end kapillærkasser - også med hensyn til at huske vanding. Med den rigtige teknik kan planterne, når de har fået fat, klare flere uger mellem vanding!

Brugte jeg ikke min telefon, var der mange at mine projekter der ville ende sørgeligt - især vanding af pottekultur og beskyttelse mod nattefrost :-D

Nyt svar til emnet »Tomater ud om dagen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Tomater ud om dagen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider