Skrevet af: Lene Clarlund, 19. april 2015 kl. 11.06
Hej
Jeg er igang med at samle en Growcamp og jeg er lidt i tvivl om jeg skal hæfte nogle af samlingens sammen med skruer, det er ikke vist i manualen. Se vedhæftet billede fra manualen..
Fortsat god søndag 😅
Skrevet af: Rasmus Thomsen, 20. april 2015 kl. 7.58
Hej Lene,
øh,....jeg er lidt i tvivl om jeg forstår dig rigtigt. Bær over med mit svar, og se bort fra det hvis det er helt i hampen.
Der er vist en slags 'skruer' i manualen, med betegnelsen 2326. Det er lidt svært at se herfra, men det ligner plastik, og funktionen ligner mere princippet fra en nitte. Der er en ydre plastikknap som først sættes i, derefter en indre, hvis funktion er at udvide den ydres krave, og låse den fast. Dermed er det mere et knap system, end en skrue.
Hvis spørgsmålet er om du med fordel kan erstatte det med en selvskærende skrue, så skal jeg have det i hånden for at kunne se mig ud af det, men mit gæt er nej. Der er sjældent gods nok til kærven på en skrue, hvorfor man ikke kan spænde efterfølgende.
Det er tænkt over den slags, hvorfor du ikke behøver tænke over det, men bare samle som beskrevet i manualen. Hvis man alligevel ikke kan holde tankerne i ro, så kommer man tit til at tænke på, om det de andre har tænkt for én, kun går ud på at lave tingene billigst muligt. Den slags tanker skal man helst undgå, man bliver van(d)vittig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.