Skrevet af: Bent Nørgaard, 29. april 2015 kl. 10.09
Nu er drivhuset klar. Som noget nyt, er det bundvandet med 1200 liter vand fra en regnvandsbeholder (palletank). Det tog sin tid, og til min store overraskelse, kunne jorden godt optage vandet. Huset er på 10m2.
Lure på om jeg kan springe drypvandingen over, hvis jeg bundvander igen om en månedstid ?.
God sommer i drivhuset til alle :=)
Skrevet af: Anders Spælling, 29. april 2015 kl. 11.45
Det var en sjat :D
Hvad har du på af hane? Jeg har en billig en fra Harald Nyborg som volder problemer. Tror jeg. Kan ikke rigtig gennemskue om det er den eller slangekoblingen som er problemet (eller slangen), men skidtet holder ikke tæt. Lidt ærgeligt at spilde 200 af mine 1000 liter.
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. april 2015 kl. 13.29
Hvis du giver dine planter en ordentlig vanding, når de plantes ud, vil jeg ikke mene, at du behøver drypvande. Og planterne vil bliver tvunget til at sende rødder ned efter vandet - det bliver de både stærkere og sundere af :)
Jeg dækker min jord med græsafklip i juni, så den kan nå at blive godt varm - det holder også godt på fugtigheden.
Skrevet af: Bent Nørgaard, 29. april 2015 kl. 21.28
@Anders
På palletanken sidder der en 2" ventil. På den ventil skruede jeg en hane på som jeg købte på nettet. Det var en virksomhed, der solgte palletanke og tilbehør til disse.
Skrevet af: Svend Høst, 30. april 2015 kl. 14.41
Det er ikke nødvendigt at vande inde i et drivhus , der er åbenbart mere vand nede i jorden end de fleste tror , jeg har et drivhus hvor der ikke bliver dyrket noget i jorden , men hvor jeg har 200+ kaktus stående på borde , så jorden inde i drivhuset er aldrig blevet vandet , men trods knastør jord og op mod 35+ Gr C i bagende sol , så formår ukrudtet at spire og vokse op , græs tidsler mælkebøtter osv stortrives uden vanding , midt i drivhuset kom der sidste år 2 stokroser som har overvinteret grønt og er nu kæmpestore , utroligt. Det er flere år siden at jeg holdt op med at vande tomater på friland og nu vander jeg heller ikke tomater inde i mit andet drivhus , og de stortrives med et enormt rodnet , modsat de vandede tomater som man kan trække op med 2 fingre , så skal der lægges kræfter i når man skal hive de uvandede tomatplanter op til efteråret.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.