Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. maj 2015 kl. 7.27
Så længe vi sidder inde i varmen og hygger os med havebøger og frøkataloger, så lad det sne og fryse udenfor. Men nu i maj måned hvor alle vores kasser og potter m.v. er fyldt med "vores nye plantebørn" så kan vi godt undvære nattefrosten.
Der er jo skrevet meget om varmeblæsere og forskellige ovne, stearinlys m.v. men mange holder sig forståeligvis tilbage, dels fordi det er dyrt, besværligt og ofte ikke særlig effektivt.
Afbrænding af gas og petroleum frigiver store mængder vand i drivhuset. Petroleumsbrændere skal justeres meget præcist for ikke at sode og forurene, og varmeblæsere giver hovedsageligt lidt temperaturstigning oppe under loftet (taget) hvor udstrålingen og dermed varmetabet er allerstørst.
En god løsning kan være en lille strålevarmer oppe over småplanterne. En strålevarmer varmer ikke luften op, men kan det som strålerne rammer. Der er således ikke brug for særlig stor effekt for at holde småplanterne frostfri. Og ingen frigivelse af vand, og dermed heller ikke de store kondensproblemer.
Mit eksempel er en lille strålevarmer til ca. 250 kr. kan indstilles til 500, 1000 eller 1.500 Watt. Jeg bruger kun laveste indstilling.
Og økonomien ? Ja med dagens elpriser så bruger den for ca. 1 kr. i timen, og det er vel overkommeligt i de få nætter hvor der stadig er udsigt til nattefrost.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. maj 2015 kl. 7.33
Og sådan ser det ud på gulvet under strålevarmeren.
Skrevet af: Svend Høst, 6. maj 2015 kl. 9.40
Det allerbedste til at holde sen nattefrost væk er varmeblæseren , da den kombinere de 2 ting der er nødvendig for at holde et drivhus frostfrit , bevægelse af luften og varme , da det kun er 1-2 timer at temperaturen falder ned til 0 eller derunder (lige før solopgang) så vil en god bordventilator mange gange være nok , og den bruger ikke megen strøm .
Her kommer varmeblæseren ind som et godt våben mod lave temperaturer da den også kan varme .
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. maj 2015 kl. 16.37
Et herligt forum. Der er jo altid en "Kloge Åge" som ved bedre.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 6. maj 2015 kl. 17.22
strålevarme er ikke så smart som svend skriver skal der bevægelse til for at fjerne kuldebroerne ude ved glasset
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. maj 2015 kl. 20.08
Mogens om du så sætter aldrig så stor en varmeblæser i gang i drivhuset, så kan det da ikke fjerne en kuldebro ?
En kuldebro er en del af en konstruktion hvor isoleringen er meget lav eller helt mangler, med det til følge at varmetabet her igennem til det fri er betydeligt større end igennem resten af konstruktionen. (altså at der spildes mere varme) At fjerne en kuldebro kan man kun gøre ved at isolere kuldebroen. Og ved forsøg på at opvarme luften i sit drivhus, så vil varmen fortrinsvist samles oppe under taget hvor også udstrålingen til himmelrummet, og dermed varmetabet er allerstørst, og samtidig vil der så være "et kuldenedfald" langs glasvæggene og hen over gulvet. Nu står mine småplanter jo i kasser på gulvet, så jeg har slet ikke behov for at opvarme luften i drivhuset, hvilket også vil kræve større energitilførsel. Jeg skal blot sikre, at mine småplanter ikke bliver for kolde og det klarer strålevarmeren med betydeligt mindre energiforbrug.
F.eks. er det vel almindelig kendt, at tomatplanter helst ikke skal under 8 grader da de så "sættes tilbage i vækst".
Men enhver er jo salig i sin tro !
Skrevet af: Svend Høst, 7. maj 2015 kl. 10.20
Gert
Du har oprettet en tråd "nattefrost i maj måned" og mit svar er det samme som en klogeåge ude på DMI skriver , sæt luften i bevægelse inde i drivhuset er det bedste middel mod nattefrost og høj luftfugtighed og her er en bordventilator som kan svinge frem og tilbage og få luften i hele drivhuset i bevægelse alletiders . det er jo kun 1-3 timer at temperaturen falder ned mod frysepunktet og der er en del varme bundet i planter potter borde og lign. som ventilatoren udnytter .
Hvis du havde oprettet en tråd der hed nattefrost i marts måned , så havde du fået et andet svar , da her er ventilatoren ikke nok , her kan din infrarøde varmer være god , men erfaringen viser at varmeblæseren også her er overlegen da varmen kommer rundt i hele drivhuset og sænker luftfugtigheden.
Skrevet af: Tine Horsum, 7. maj 2015 kl. 19.31
I tillæg til ventilatoren (jeg ville nu nok bruge min store), så kan man jo bruge varmt vand i fx edikkedunke/spande. Vand har en høj varmekapacitet (min varmedunk er fx varm om morgenen).
Men det er korrekt at stillestående luft afgiver mere varme.
Mvh
Tine- der findes ikke kulde- kun fravær af varme. Edikkedunke fordi: jeg bruger det i stedet for skyllemiddel og til afkalkning.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.