Skrevet af: Lasse Hansen, 23. maj 2015 kl. 14.05
Jeg har haft udfordringer med både glas og polyplader på mit drivhus, som er et Vitavia Uranus. Jeg har haft poly i tag og glas i siderne, men efter problemer med knust glas de forrige vintre, og flyvende polyplader både forrige vinter og op til Jul i vinters, afmonterede jeg alt glas og poly lige før de 2 dage med storm i starten af året. På glassene ved S-clipsene og de tynde glas clips, kan jeg se at glasset er "skadet" og det er nok her de bryder under storm.
Nu er jeg på nippet til at købe nye polyplader til hele huset, og denne gang skal det hele sættes ordentlig fast.
1. De skal skrues fast i top og bund! Men aluprofilerne er jo kun ca. 2mm tykke, så hvilke typer skruer/bolte skal benyttes?
2. Jeg overvejer om de også skal lægges i med Silicone. Jeg kan bare ikke helt gennemskue hvordan jeg skal lægge siliconen. Jeg har vedhæftet en skitse af profilerne i mit drivhus
Skrevet af: Svend Høst, 23. maj 2015 kl. 15.00
Sæt glas i hele drivhuset , det giver et meget mere stift , stabilt og robust drivhus .
Skrevet af: Søren Pedersen, 23. maj 2015 kl. 15.20
Hvis først du begynder at bore huller i sådan nogle plader og skrue dem fast, så kan du være helt sikker på at de går i stykker. Meningen med den måde (glas- eller poly-)pladerne sættes fast på er netop at man får en meget stiv konstruktion, men hvor der stadig er mulighed for at tingene kan arbejde. Både i varme/kulde og blæsevejr. Hvis du fjerner konstruktionens mulighed for at arbejde, vil dine plader bare flække der hvor de er skruet fast.
Skrevet af: Lis P., 23. maj 2015 kl. 17.25
mine polykarbonatplader i det store drivhus er skruet fast, og det har de været de sidste 2 år der er ikke nogen af dem der er gået i stykker, og jeg bor i Gudenådalen hvor vinden suser gennem, når det stormer
Skrevet af: Søren Pedersen, 23. maj 2015 kl. 18.55
Hvis du beslutter dig for at skrue dem fast, så ser jeg to realistiske muligheder:
1) Bore for og bruge selvskærende skruer i en længde der passer. De vil dog uundgåeligt komme til at stikke lidt ud på indersiden af drivhuset.
2) Bore for og bruge bolte og (låse)møtrikker med spændeskiver. Dette vil være meget tidskrævende at opstille, da det i sådan et tilfælde vil kræve mange små bolte. Generelt er flere små bedre end få store.
Skrevet af: Lasse Hansen, 23. maj 2015 kl. 21.00
problemet med 6mm poly plader er at de er for fleksible, så de kan bøjes af vinden og trækkes "ud" af metalklipsene, hvorefter de kan flyve 50-100 meter. tanken er derfor at sætte en skrue eller to i hhv. top og bund.
Kan en selvskærende skrue holde, når der kun er et par mm. gods den kan gribe fat i?
lis P -> hvordan har du skruet dine plader fast?
Skrevet af: E. Sørensen, 23. maj 2015 kl. 21.44
Hej Lasse
ja det kan de, jeg har brugt 3,5m/m selvskærende skruer med en 5m/m skærmskive på, 2 i hver side ca. 15cm fra top og bund de har klaret de sidste 2 storme uden at flyve væk
Skrevet af: E. Sørensen, 23. maj 2015 kl. 22.44
her er et billede af mit tag
Skrevet af: Lis P., 24. maj 2015 kl. 7.06
Mine er skruet fast ligesom E. Sørensens med en selvskærende skrue.
mit polykarbonat er afskær fra et firma, som så er skåret til så det passer, jeg skal tage et billed når jeg kommer ud.
Skrevet af: Johnny Jorsal, 24. maj 2015 kl. 8.25
Men hvorfor ikke bare silikone, eller endnu bedre wurth multiklæbet (også til fugepistol) så bliver de da hængende, skrueløsninger vil vel altid, på et tidspunkt blive skrøbelig ved skruehullerne når vinden arbejder med pladerne.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 24. maj 2015 kl. 8.33
@ lassejeg kan ikke se andet end at sætte skruer i som jeg har vist på din tegning
Skrevet af: Lasse Hansen, 27. maj 2015 kl. 9.35
Mogens Madsen -Den Gamle Gartner -> placering af skruer hvor du viser, vil efter min overbevisning være alt for yderligt på pladerne, der vil max være 5 mm. til pladekanten.
Mit bedste bud lige nu er at lægge pladernie i silikone i siderne, og sætte en eller to skruer i top og bund i tilfælde af silikonen skulle slippe.
Først en stribe under pladen, og efter monteringen af pladen, endnu en stribe på oversiden.
Skrevet af: Lasse Hansen, 27. maj 2015 kl. 10.28
Hele problemet med poly er at de er fleksible, dvs. at et kraftigt sug kan bukke dem så de kan trække sig ud af clipsene. Det er de lægste plader der oftest er suget ud af drivhuset. Jeg har aldriv oplevet de helt små suget ud, så jeg overvejer om det er dumt at fæstne i top og bund, samt i siderne, da det giver et sideværts træk i pladerne hvor de ikke er så stærke. og hvor de fæstnet med skruer eller silikone.
Et alternativ kunne være at montere en trekantsliste på indersiden af drivhuset, og fæstne pladerne til denne med en eller flere skruer/bolte med stor krave/spændeskive til at fordele trækket i pladen. Herved begrænses muligheden for at de kan trækeks ud.
Skrevet af: Johnny Jorsal, 27. maj 2015 kl. 14.58
Det med listen ville være en god ide, de giver sig virkelig meget der på midten, dog ville jeg lade listen i taget være gennemgående , også finde en placering mellem de 2 du har nu.
Skrevet af: Johnny Jorsal, 27. maj 2015 kl. 15.02
Også stadigvæk silikone, eller multiklæber som nævnt tidligere, overnævnte drivhus var i øvrigt nr. 2 stormskade 2013-2014 øv.
Det næste bygger jeg selv, har bestilt 3 stålspær også bygger jeg et træskelet op omkring det, men det bliver formentlig ikke før til næste sommer.
Skrevet af: Lasse Hansen, 27. maj 2015 kl. 15.05
Ja, det med den gennemgående i taget er måske en bedre ide.
Trist billede du har vedlagt :(
Skrevet af: Johnny Jorsal, 27. maj 2015 kl. 15.09
Og her var det første så, det var så godt nok glas
Skrevet af: Lasse Hansen, 27. maj 2015 kl. 16.13
Jeg har fundet nogle ca. priser på trekantsalu profiler
6 meter - 20mm*20mm*2mm trekant alu 150,-
6 meter - 30mm*30mm*3mm trekant alu 350,-
1 - 2 bolte imellem hver sektion
Skrevet af: Lasse Hansen, 27. maj 2015 kl. 16.16
Skulle man gå all-in, vil man kunne lægge 2 lister i taget, da disse plader er de længste
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.