Forum

Tomat forkert sort?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steen Jakobsen, 3. september 2015 kl. 14.55

Vi har foruden vores hjemmedyrkede tomater af sorten Matina
også købt nogle færdige planter i henholdsvis Plantorama og Bilka som vi også har gjort tidligere år.
Dette år blev vi imidlertid godt skuffede over resultaterne.
Vores egne Matina var godt nok nogenlunde som de plejer at være selv om de første var lidt mindre velsmagende med de planter vi købte som værende Gemeni er overhovedet ikke som de Gemeni vi tidligere har haft.
De er alle kartoffelbladede og frugterne er små og hårde og på den ene plante bliver alle frugter grønnakkede, dette er ikke tilfældet i resten af drivhuset. De har også et meget lavt udbytte.
De andre planter er Favorita og de smager slet ikke som de plejer. De er kedelige og ikke søde som Favorita.
Jeg har en kedelig mistanke om at nogen har sparet lidt på indkøb af frø og fiflet lidt med navneskiltet men jeg kan jo ikke være sikker. Sikkert er det dog at næste år køber jeg de dyre frø og sår dem selv.
Er der andre der har oplevet lignende eller har en god forklaring?

Steen.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 3. september 2015 kl. 19.50

Jeg tror nærmere at det skyldes et langt køligt forår, så planterne fik en kold opvækst. Vi havde også en kold juli, men den varmeste august i 10 år. Alle mine udendørs tomatplanter er mere spinkle i år end jeg har set tidligere, (har dyrket tomater i 30 år) og høsten er meget mindre.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 4. september 2015 kl. 11.26

Jeg har desværre oplevet det samme - købte 3 tomat planter i PlantOrama i maj.

3 stk San Marzeno
3 stk Sungold
3 stk. ribstomat

Jeg har så fået 9 San Marzeno i stedet - så skiltningen på planterne har i dén grad været forkerte. Rigtig træls for San Marzeno er en mad tomat og ikke en spise tomat som sådan - så det har været en lidt flad tomat sæson her.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 4. september 2015 kl. 14.18

Ja det er ikke altid man får det man køber , i foråret såede jeg et brev tomat Harzfeuer , til min store overraskelse var halvdelen af planterne kartoffelbladet , så der må have været en uønsket krydsning hos frøfirmaet..............

Nyt svar til emnet »Tomat forkert sort?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Tomat forkert sort?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider