Forum

Dræning af sænket drivhus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Helle Schwaner, 2. februar 2016 kl. 22.47

Vi har i efteråret fået gravet ud til sænket drivhus, ca 60 cm ned med sokkel i 90.
Med det fantastiske våde vejr, er det dog blevet en mindre sø, som dog forsvinder, men denne sidste omgang står stadig med omkring 40 cm vand.
Er der mon nogen med erfaring eller idéer til om det kan lade sig gøre at dræne? Og hvordan man skal gribe det an??
Nu er foråret jo på vej, så snart skal der bygges sokkel og rejses drivhus😊😊

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. februar 2016 kl. 8.48

bor et par huller med et pælebor når vandet er sunket og fyld småsten i - når huset er bygget bli´r der nok ingen problemer

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 3. februar 2016 kl. 15.38

Jeg ville ikke begynde at dræne , vent og se hvor meget vand der er når drivhuset færdigt , hvis grundvandspejlet er højt så har i et problem som i ikke kan dræne jer ud af............

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. februar 2016 kl. 16.00

Hej Helle

Det kræver flere oplysninger at give et dækkende svar, men jeg ville grave/lægge en drænslange ned i drivhusets længde og så et stykke mere, så I kan grave jer ned til slangen udenfor drivhuset, hvis det siden viser sig at være ønskeligt at dræne.

Er der f.eks. et dræn i passende dybde indenfor overskuelig afstand, er det ikke en særlig stor opgave, men effektivt.

Drænslange koster jo ikke ret meget.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 4. februar 2016 kl. 18.03

I mange tilfælde er det en rigtig dårlig ide, at grave drivhuset ned. Kun hvis man er meget sikker på, at man ikke har vandlidende jord i perioder, og selv da kan det være betænkeligt. Alle de kloge fortæller os jo, at vi skal regne med mere og kraftigere nedbørsperioder.
Specielt det sekundære grundvandsspejl kan i mange perioder stå højere i jorden end man tror. Og ikke mindst i den seneste tid har mange jo oplevet, at jorden i lange perioder ikke kan nå at absorbere (nedsive) regnmængderne. Regn med at det kun bliver værre. I øvrigt skal man forvente, at det sekundære vandspejl i jorden normalt først "topper" omkring april måned noget afhængigt af jordens beskaffenhed.
Også ved tøbrud kan smeltevand jo let fylde drivhuset når det er sænket under terræn. Du kan læse meget mere om vores livsgivende grundvand på geus.dk
Men nu kan i jo sagtens nå, at beslutte3 jer for at "hæve" jeres drivhus op til terræn ved at forhøje fundamentet lidt. Det kan også give noget mere højde til planterne i drivhuset, og mere luftvolumen, alt sammen noget i vil komme til at sætte pris på sidenhen.
Prøv at se nogle af de tidligere indlæg i kategorien "Drivhuset" der kan høstes mange gode erfaringer.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 5. februar 2016 kl. 12.11

Hej Helle.
Jeg har i godt 35 år haft sænket min bund i drivhuset godt 60 cm, for at kunne have hvedehalm-baller, til at give jordvarme til drivhusplanterne, jeg har aldrig haft vand i gangarealet nede i den dybde.
Gangarealet er formet som et stort T, med 3 kummer udenom.
Der har været et indlæg om det i haveselskabets blad, nr. 8 (august) i 2015, på siderne 58-59, indlægget hed: Holgers drivhusballer.
Hvis du vil have indlægget, så send mig en mail: hope@post.tele.dk
Noget af det kan du se på min hjemmeside: holger3600.dk/

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Schwaner, 5. februar 2016 kl. 12.28

Tak til jer alle for svar --
Vi har ikke tidligere haft problemer med vand dér, og grunden til nedgravningen er for at give ekstra højde, uden at komme for højt fra jorden (forstås?!).
Vi har tilfældigvis en ajlebeholder 8-10 meter derfra, så nu har vi fået input, så vi kan tage forholdsregler for det evt. kommende problem -- vi gør klar til at der kan drænes til denne.
Men i første omgang nøjes vi med nogle af jeres råd -- og så vil jeg lige lure i Haveselskabets blad fra sidste år også.

MANGE tak:o) -- det er lidt lettere at ikke skulle opfinde selv,men nyde jeres erfaringer:o)

Hilsner Helle

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. februar 2016 kl. 10.34

Holger når nu spørgsmålet gik på dræning af "en mindre sø" der hvor drivhuset skal graves ned, mener du så, at fordi du aldrig i 35 år har haft vand i dit drivhus, så kan andre heller ikke få det ? Eller hvad mener du med dit råd ?
Jeg syntes at dit råd er lige så godt som, hvis jeg nu fortalte, at jeg havde gået over gaden for rødt lys uden at blive kørt ihjel, og så fortalte andre, at de derfor også roligt kan gå over for rødt !
Der er jo himmelvid forskel på jordbundsforhold rundt omkring, så uanset dine fine erfaringer, så udelukker det vel ikke at andre kan have nogen problemer med vand i haven ?
Og mht. ajlebeholderen, så vil det måske være klogt at regne lidt på kapaciteten inden man fører et evt. dræn til den. Selv en meget lille konstant drænstrøm på f.eks. 0,01 liter/sek. bliver til mere end 6 m³ vand på 1 uge (altså mere end 6.000 liter). Det koster jo også at tømme ajlebeholderen.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 11. februar 2016 kl. 21.18

Den smuttede lige (mangler stadig mulighed for at redigere egne indlæg)
Det skulle være: www.bolius.dk/derfor-kan-din-sumpede-graesplaene-blive-dyr-32397/?utm_source=bolius-nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=BN06tor

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 15. februar 2016 kl. 13.48

Hej Helle ganske kort

Personligt ville jeg nok ikke gøre de store anstalter.
Et drivhus har jo et tag og et tag spreder og fordeler vandet. Så vent og se.

Derimod vil jeg fortælle om en alternativ, ”økologisk” og hurtigt etableret dræningsmetode for den dovne:

Brug et jordbor til at lave nogle lidt dybe huller nær hinanden. Fyld herefter blade, hækafklip, ukruft m.m. ned i. Så kommer der REGNORME. De begynder at grave så vandet kan sive ud i omgivelserne.
Og det virker sku.

Nyt svar til emnet »Dræning af sænket drivhus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Dræning af sænket drivhus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider