Skrevet af: Christian Milán, 9. april 2016 kl. 20.45
Kære grønt og godtfolk,
Jeg har købt et 1,3 m2 vægdrivhus til min tagterrasse. Jaja - man skal jo starte et sted. Drivhuset er småt, men ambitionerne er store.
Hvordan får jeg mest muligt ud af pladsen?
Hvad er at foretrække; Krukker, kapilærkasser, plantekasser eller andet? (resultat vs. pladsudnyttelse)
Jeg har umiddelbart tænkt mig, at finde plads til følgende;
2 tomater
1 cherrytomat
2-3 citronchili
1 Starfish chili
1 basilikum
1 god omgang persille
Er det realistisk?
Bedste hilsner,
Christian
Skrevet af: Ayoe B. P., 9. april 2016 kl. 21.11
I min havestue har jeg i flere år kørt med kapilærkasser og plantesække. I hver af disse har jeg haft 2 store planter som fx. tomater eller agurk i hver pose. I midthullet en chilli og fordelt rundt om i resten af jordoverfladen har jeg haft bl.a. diverse krydderurter og tætplantet persille eller blomster.
Dette har fungeret fint for mig og givet masser af spiseligt grønt - dog skal du være obs. på, at der i såfald også skal vandes jævnligt ovenfra og med en form for gødning og ikke kun i kapilærkassen, da kryderurterne ikke alle (specielt persille) er gode til at smide rødder helt ned til vandet der. ;)
(agurk vil jeg ikke anbefale i et så lille drivhus, da de tager alt lys fra de andre planter)
Skrevet af: Claus K Madsen, 9. april 2016 kl. 22.42
Persillen har det fint uden for drivhuset.
Skrevet af: Anja Egeriis, 9. april 2016 kl. 23.13
Drop kapillærkasserne og dyrk dine tomater i jorden - det giver dig bedre planter og større dyrkningshøjde :)
Dyrk persillen uden for drivhuset og resten i potter - chilierne i 6-9 liter potter, så du evt kan sætte dem ud, hvis der bliver pladsmangel...
Skrevet af: Ayoe B. P., 10. april 2016 kl. 0.27
Anja.... det er nok lidt svært for Christian at dyrke i jorden, på sin tagterrasse. Men du har ret i, at krukker og kapillærkasser tager noget fra højden i hans drivhus. ;)
Hvis du derimod mener, at han blot skal ligge plantesækkene på gulvet, så kræver det at han chekker fugtigheden i sækkene hver aften - specielt i varme, solrige perioder - så hans planter ikke dør af tørst.
Mvh.
Skrevet af: Tom Andersen, 10. april 2016 kl. 8.45
Hvis du dyrker i en plantekasse / plantekumme, som du selv kan lave, og dropper plantesække, men bruger alm. jord evt. med kompost fra genbrugsstationen, så vil du undgå mange af de problemer, der er forbundet med brugen af plantesække.
Ødelæggelse af højmoser og mangelsygdomme hos tomat og peber, bare for at nævne nogle.
Var pladsen til det ville jeg opstille drivhuset på selve plantekummen.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 9.06
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Christian Milán, 10. april 2016 kl. 9.10
God morgen!
Ja - tror det bliver en lidt for stor ombygning, hvis jeg skal have ægte jordbund i vægdrivhuset på tagterrassen ;)
Tror også jeg bliver nødt til at have nogle plastpaller i bunden, så der ikke dannes fugt i mine terrassebrædder.
Jeg har ingen erfaring med at drive drivhus, men jeg tænker at man må kunne få mest ud af nogle større, firkantede plantekasser?
Her kunne man måske lave en jordblanding i bunden og hælde indholdet fra plantesække ovenpå - for at få lidt af det "naturlige jord" som Anja også nævner? Men ikke så stor dyrkningshøjde...
Plantesække virker som den nemmeste løsning, men jeg er nok mest til effektfulde metoder, frem for de nemmeste.
Persillen ryger udenfor og mindre chili kan komme i potter, som Anja skriver.
@Ayoe: Har du ikke haft udfordringer med at komme til planterne, hvis de vokser så tæt? - eller sygdom?
Skrevet af: Tom Andersen, 10. april 2016 kl. 9.22
Den "kommunekompost" som udelukkende er fremstillet af planter fra have- og park er super. Analyseres og deklareres for visse næringsstoffer og tungmetaller - dog ikke sprøjtemiddelrester, som også kun er et teoretisk problem for hystader Frank ;-)
Nogle kommuner har (ved ikke om det sker mere) en idé med at tilsætte kildesorteret husholdningsaffald til komposteringen af plantemateriale fra park og have - det ville jeg ikke røre med en ildtang! Alle ved hvor ringe kildesorteringen fungerer og man kan sikkert finde meget værre ting end plastic!
Kommunekompost bestående udelukkende af plantemateriale fra park og have er et rigtig godt produkt - i hvert fald her i Odense Kommune. Og så er det helt i takt med den økologiske tankegang - kan varmt anbefales: Jeg købte et læs (7 m3), det var lidt i overkanten, men en trailer eller to rakte ikke til mit behov - går måske sammen med naboen næste år.
Skrevet af: Tom Andersen, 10. april 2016 kl. 9.25
@ Christian Milán
Er du til økologi?
Skrevet af: Christian Milán, 10. april 2016 kl. 9.40
Ritig god ide med plantekasse/kumme Tom - tror jeg kan lave nogle kasser og få udnyttet mest muligt af pladsen.
Økologi - tjooo ikke fanatisk, men det giver vel meget god mening. Så jeg vil nok prøve at komme ind i en økologisk retning.
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2016 kl. 10.21
Den kommunekompost jeg har til rådighed er også et udmærket produkt. Der kan være et stykke slikpapir i, som har sneget sig med nogens donation af efterårets blade. Det kan der også være i min egen kompost... Temperaturen har været rigtig højt oppe i processen så produktet er fri for ukrudtsfrø og, antager jeg, plantesygdomme.
Jeg vil dog sige, at man skal gøre sig klart hvad produktet er egnet til og hvad det ikke er egnet til. For "min" kommunekompost er der specielt to ting som begrænser anvendelsen:
1) Der er et stort indhold af delvist omsat træflis. Hvis man nedmulder større mængder af produktet vil den fortsatte nedbrydning af træfilisen lægge beslag på en stor del af jordens kvælstofpulje. Ikke så heldigt i køkkenhaven.
2) pH værdien er ret høj. Omkring 8. Det kan være en fordel hvis havejorden er til den sure side, men hos mig er jorden i forvejen lige lovlig basisk.
Jeg vil ikke anbefale at dyrke i ren kommunekompost af ovennævnte type, men det kan fint indgå i jordblanding til plantekasser og potter.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 10.27
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 10.50
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2016 kl. 10.52
Komposteringsprocessen er faktisk rigtig god til at nedbryde pesticider og andre forureninger med organske stoffer.
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2016 kl. 10.55
Jeg tror faktisk aldrig jeg har set en galnebær, så den risiko tager jeg gerne med ;-)
Jeg har oplevet at komposten stadig var 50-60C når jeg hentede den. Ret imponerende når man tænker på den allerede er flyttet en gang.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 11.10
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ayoe B. P., 10. april 2016 kl. 11.54
Godmorgen @Christian.
Det første år havde jeg et problem med mine agurkeplanter og utøj. Men det tror jeg skyldes, at jeg havde plantet 2 agurker i en plantesæk/kapillærkasse samt at jeg var på ferie en uge, så de nåede at tørre for meget ud.
Det efterfølgende år havde jeg ikke agurker for ikke at få utøj igen og sidenhen har jeg kun haft en agurk pr. plantesæk, flankeret af fx. chili og/eller kæmpebasilikum, rosmarin osv..
Men resten har jeg ikke haft nævneværdige problemer med, ud over et rimeligt forbrug af vand. Man må dog ikke vande i dagtimerne, når solen står direkte på, da vanddråber på bladene fungerer som prismer/forstørrelsesglas og kan brænde bladene. ;)
Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2016 kl. 11.59
Det er nu ikke varmen som sådan, men derimod mikroorganismerne som nedbryder pesticiderne.
Det lyder til at din kommunekompost indeholdt noget mere skrald end jeg er vant til. Jeg har dog ikke soldet 12 m3, men jeg spreder det jo en skovlfuld ad gangen. Måske er min leverandør bare bedre til at solde det inden levering til genbrugspladsen. Jeg har i hvert fald ikke set nogen legmer så store som medicinglas. Heller ikke blandt resterne af træflis.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 12.12
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 10. april 2016 kl. 12.21
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.