Skrevet af: Carina Nielsen, 4. marts 2017 kl. 12.58
Vi skal rive hus og drivhus ned og jeg vil derfor gerne se om jeg kan rede/flytte vindruetræet som er i drivhuset. Folk som har set træet vil skyde den til at være omkring 30+ ..
men hvordan går jeg til den, jeg har INGEN erfaring med vindruetræ, og på ingen måde havearbejde. Nogen som kan hjælpe mig med, hvad jeg skal. Og GERNE skære det ud i pap!
Hvad har jeg den i !? Det kan være der går halv til et helt år før jeg får den plantet i ny drivhus.
Nogen som kan hjælpe???
Skrevet af: Lars Holt, 4. marts 2017 kl. 17.38
Det er kun stammen, den lodrette del, du skal flytte.
Toppen skal fornys ved tilvækst senere hen.
Beskæringen på den viste plante har været voldsomt forsømt. Der skal være plads til skud, blade og klaser.
Vi har beskåret 500 vinplanter i dag. Det blev en meget stor grenbunke vi fik samlet. Folk uden kendskab til vinplanter vil sikkert tro, at vi har slået planterne ihjel!
Når vinplanten er flyttet, skal du koncentrere dig om, at den kan danne en ny rod. Den må ikke bruge for meget krudt på at danne skud og blade (derfor kun få knopper ud over stammen), og druer må de ikke sætte de første to til tre år efter flytningen, hvis du vil have en vinplante, der kan overleve i sund tilstand.
Du skal medtage så megen rod, du kan, og plantehullet skal fyldes med god vækstmuld.
Skrevet af: Carina Nielsen, 5. marts 2017 kl. 7.06
Jeg skal lige forstå det korrekt. Jeg skal skære ALT i toppen af? Jeg tror den er 4 meter plus. Alt det skal af. Og hvor meget stamme skal jeg så have ??
Skrevet af: Lars Holt, 5. marts 2017 kl. 22.26
Du kan bruge den lodrette stamme i den højde, du ønsker fremadrettet.
Og så skal du fremadrettet lære at tynde ud i skuddene, så de ikke kommer til at sidde for tæt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.