Skrevet af: Tom Thellefsen, 30. juli 2017 kl. 18.35
Hej med jer
Vi har nogle tomater af typen Gemini der ser mærkelige ud.
Det er ikke alle - Kun nogle få.
Har lagt et billede ved
Hilsen Tom
Skrevet af: Tom Andersen, 30. juli 2017 kl. 18.50
Griffelråd
Dyrker du i kapillærkasser?
Skrevet af: Tom Thellefsen, 30. juli 2017 kl. 19.02
Hej Tom
Ja det gør vi
Skrevet af: Svend Høst, 30. juli 2017 kl. 19.18
Tomater dyrkes bedst direkte i jorden og helst på friland , drivhus kan bruges , så undgår man griffelråd , som er en mangel eller ubalance i kalk (calcium) ,planten kan reddes , men ikke frugterne.
Skrevet af: Tom Thellefsen, 30. juli 2017 kl. 19.31
Hej Svend
Tak for svaret - Men vi har dyrket tomater i kapillærkasser i mange år - Og det er første gang vi ser disse tomater på denne måde.
Det er kun en enkelt klase - De andre ser fine ud.
Så måske det er gødningen?
Skrevet af: Tom Andersen, 30. juli 2017 kl. 20.27
Søg på og læs om griffelråd på google - en længere historie.
Der er tomatsorter som er særligt modtagelige, men dyrkning i kapillærkasser, med klassisk flydende drivhusgødning og måske også kombineret med brug af regnvand er en sikker opskrift på griffelråd.
Jeg er interesseret i økologisk dyrkning i levende jord, så jeg bruger ikke kapillærkasser.
Skrevet af: Svend Høst, 30. juli 2017 kl. 20.49
I har noget tilgode at smage hvordan tomater kan smage , de der burtomater , som er kemisk dyrket , med et begrænset rodnet , får ikke alle de gode mineraler der er i jorden som en tomatplantes enorme rodnet henter op.
Skrevet af: Tom Thellefsen, 30. juli 2017 kl. 21.08
Hej Alle
Tusind tak for svarene.
Vil bruge lidt tid på google for at finde svar.
Tænker bare - Jeg bruger økologiske plantesække og regnvand i kasserne - Så hvad er forskellen på at plante dem i jorden?
Man tak for jeres gode svar - Hav en fortsat god sommer .)
med venlig hilsen Tom
Skrevet af: Ayoe B. P., 30. juli 2017 kl. 22.05
@Tom
Hvis det er regnvand du bruger til vanding af dine tomater, så kan det forklare en evt. mangel på kalk, som Svend har omtalt længere oppe.
Det er generelt kun citrusfrugter og nogle kaktus der ikke er for glade for kalk i vandet. ;)
Mvh. Ayoe
Skrevet af: Tom Andersen, 31. juli 2017 kl. 7.14
Plantesække er baseret på spagnum, der i sig selv ikke indeholder noget næring overhovedet. For at få noget til at gro i det, er der tilsat næringsstoffer og pH er justeret med kalk.
Der er vis ikke kalk i de almindelige "drivhusgødninger". (mener det giver udfældninger)
Regnvand indeholder heller ikke kalk.
Efter en kort tid med plantevækst i dét system er der mangel på kalk.
Det er én af de to typiske årsager til griffelråd ved dyrkning i kapillærkasser.
Skrevet af: Steen Jakobsen, 7. august 2017 kl. 10.40
Jeg har næsten undgået det ved at tilsætte lidt Dolemitkalk ved plantningen af tomaterne, sjovt nok har en enkelt af planterne produceret lidt frugter med griffelråd men kun i en bestemt periodem tror det var i den varme periode.
Epsonsalt skulle også være godt mod kalcium/magnesium mangel.
Skrevet af: Søren T., 9. august 2017 kl. 19.58
Grundvand indeholder calcium nok til at undgå problemer, så næste år bruger du bare vand fra hanen, og så er problemet løst.
Skrevet af: Steen Jakobsen, 9. august 2017 kl. 21.00
Det er rigtigt Søren, men da jeg gik over til regnvand og fik lavet et ordentligt vandingssystem sparede jeg 20 kbm. vand om året.
Skrevet af: Søren T., 9. august 2017 kl. 21.05
Så må du have mange kapilarkasser.
Jeg blander selv min egen flydende gødning og bruger også regnvand. Så for at undgå griffelråd, så tilsætter jeg CaNO3 for at få nok calcium.
Skrevet af: Steen Jakobsen, 10. august 2017 kl. 9.37
Jeg bruger ikke kapilærkasser, jeg havde Vanlet drypvanding som er umuligt at undgå vandspild med hvis man også skal undgå udtørring.
Bruger nu Tropf Blumat der vander efter behov.
Skrevet af: Svend Høst, 10. august 2017 kl. 11.07
Jeg vander aldrig tomater det klarer de selv med et meget udbredt rodnet , hvis man dyrker i drivhus , så plant tomaterne tæt ved soklen så søger rødderne selv ud , dejligt let , men det bedste er at dyrke dem på friland .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.