Forum

Tomatblomster, der ‘går i stå’

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 13. juli 2018 kl. 21.00

I foråret såede jeg tomater, som jeg har gjort gennem mange år.

På flere af planterne blev den først ansatte blomsterklase bare en lille kvast, der ikke udviklede sig videre. De efterfølgende blomsterklaser var i de fleste tilfælde normale.

Er der nogen, der ved, hvad der gået galt i år ? Det er sket på forskellige tomatsorter.

Hilsen Eva

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 13. juli 2018 kl. 23.20

Hvis jeg har forstået din beskrivelse rigtigt, så har planten brugt alt sit krudt på at vokse, og derfor droppet den første klase.
Det er mere udpræget på agurker.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 14. juli 2018 kl. 0.08

Det er da ikke utænkeligt, at den har brugt alt sit krudt på at vokse. Men mysteriet er så, hvorfor nogle af planterne lige har besluttet sig for dét i år.
Det er ikke sådan, at de planter, der har set sådan her ud, har været højere eller kraftigere end de, der har opført sig normalt

Jeg ku' godt tænke mig at vide om andre på et tidspunkt har været ude for noget lignende.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 14. juli 2018 kl. 0.11

Hvor står planterne , drivhus eller friland , direkte i jord eller plantesække.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. juli 2018 kl. 10.53

I potter

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 14. juli 2018 kl. 11.36

De første blomsterklaser på alle mine tomatplanter var dannet inden udplantning, nogle af dem var også sprunget ud, og andre så 'underlige' ud allerede da.

Jeg har 22 tomatplanter af forskellige sorter, og i lighed med tidligere år er nogle udplantet i jord i drivhus (7), nogle i potter i drivhus(e) (8) og resten i potter på friland.

Hvis jeg husker rigtigt er de, der har har opgivet at videreudvikle første klase, men har lavet klaser sidenhen nogle - men ikke alle - af sorterne Marmande, Principe Borghese, Cornue des Andes og Costoluto Fiorentino.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 14. juli 2018 kl. 16.00

Hvorfor ikke dyrke direkte i jorden både på friland og i drivhus , du får meget størrer og bedre planter med mere smagsfulde tomater , og tomater på friland behøver man ikke at vande de finder selv vandet med et enormt rodnet .

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 14. juli 2018 kl. 18.50

Jeg kender godt til fordelene ved at dyrke i jorden, men sådan som beskrevet har jeg nu indrettet mig pt. - det kan ændre sig med tiden. For mange år siden (40) dyrkede jeg Gemini direkte i jorden på friland, og deres smag imponerede mig nu ikke - om det var jorden eller sorten ved jeg ikke, jeg har ikke dyrket Gemini siden. Men får vi flere somre som den i år, er det ikke utænkeligt, at tomater i jord på friland får en chance igen.

Men det giver mig ikke svar på, hvad der forårsagede de små forkrøblede blomsterklaser, for de er opstået, inden planterne blev plantet ud, og før jeg tog stilling til, hvilke der skulle i jord, og hvilke der skulle i potte hhv hist og her.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. juli 2018 kl. 9.45

Jeg kender godt de små forkrøblede blomsterklaser , jeg laver tomatplanter af stiklinge , og tit og ofte bliver den første klasse ikke til noget , da rodnettet ikke er stort nok til at sende energi nok op i planten .

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 15. juli 2018 kl. 10.21

Dét lyder som et godt bud - at rødderne på nogle af planterne ikke har været udviklet nok... Lidt som Lars Holts svar i #1.
Det ku' måske også være grunden til nogle lidt dårligt udviklede blade på nogle af planterne.
Jeg må prøve at få dem til at vokse lidt langsommere i starten næste år, så de selv kan følge med, og se om jeg undgår de problemer.

Når du laver tomatplanter af stklinger, er det så fordi du overvintrer stklinger ?
Jeg læste forleden dag, at planter lavet på sideskud havde større tilbøjelighed til selv at lave sideskud - er det også din erfaring ?

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. juli 2018 kl. 12.14

Når du laver tomatplanter af stiklinger, er det så fordi du overvintrer stiklinger ?

Ja det har jeg gjort , hvis man har en rigtig god tomatplante , så er den eneste måde at få den til næste år er at overvintere den og så starte den op til foråret og så tage stiklinger.

Jeg læste forleden dag, at planter lavet på sideskud havde større tilbøjelighed til selv at lave sideskud - er det også din erfaring ?

Nej . F 1 hybrid frø kan jo være dyre så jeg sår kun 2 frø af hver sort , og så laver jeg planter af sideskud , det er hurtigt og nemt.

Nyt svar til emnet »Tomatblomster, der ‘går i stå’«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Tomatblomster, der ‘går i stå’

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider