Forum

Belægning rundt om drivhus – nok vand?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 11. september 2018 kl. 8.36

Hej

Jeg skal snart lægge sten rundt om mit drivhus. Jeg har for første gang i år dyrket tomatplanter direkte i jorden i drivhuset i stedet for i kapillærkasser. Det har været en succes, så det gør jeg fremover.

Skal jeg lade en 'rende' være fri rundt om drivhuset, for at sikre nok vand i jorden til tomatplanterne, eller siver der nok vand ned mellem stenene til at dække deres behov?
Det er herregårdssten, jeg skal lægge, så der er flere fuger som vandet kan sive ned gennem end ved fliser.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. september 2018 kl. 9.44

Hej Iben

Selv om herregårdssten som belægning har mange fuger, vil kun en meget lille del af regnvandet kunne sive ned, fordi fugematerialet hindrer / forsinker gennemløb fra stenens overfalde til dens bund.

Så din idé om at lade en rende stå fri for belægning ind mod drivhuset er en rigtig god ide - måske kan den forbedres ved at du lader belægningen "hælde" bare nogen få grader ind mod renden.

Du får på den måde fire smalle bede med hver sit mikroklima - og der er så skabt muligheder for at få planter til at gro der, planter med meget forskellige krav til læ, skygge, sol og vind.
Spændende ! Og lige en advarsel: Sæt ikke nogen mynteplanter fri i bedene på drivhusets yderside (de vokser vildt og uhæmmet alle vegne hen :-).

Venlig hilsen
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. september 2018 kl. 9.49

Hvis dit drivhus bare står på jorden, er det vel hip som hap, hvilke sten du lægger rundt om huset. Der skal jo vandes inde i drivhuset under alle omstændigheder.
Ingeborg

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. september 2018 kl. 10.08

Der må ikke ligge fliser omkring et drivhus , det reducerer den regnmængde der naturligt siver ind i drivhusjorden , og dermed gør det sværere for tomaterne at selv at finde vand , så man ikke behøver at vande.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 11. september 2018 kl. 11.32

Mange tak for svar alle tre.

På baggrund af dem, vil jeg nøjes med at lægge sten på den ene side af drivhuset, hvor indgangen er.

Ingeborg: Pointen med at dyrke tomatplanter direkte i jorden er netop, at man ikke behøver vande, fordi deres rodnet er så stort. Jeg har forsøgt mig med en enkelt plante i år, og den har klaret sig bedre og med større udbytte end dem i kapillærkasser på trods af tørken.

Nyt svar til emnet »Belægning rundt om drivhus – nok vand?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Belægning rundt om drivhus – nok vand?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider