Forum

Forskel på akrylglas og polycarbonat

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bente Røsling, 4. februar 2020 kl. 13.55

Hej, kan nogen sige mig, og der er nogen dyrkningsmæssig forskel på et drivhus med akrylglas (Plexiglas) og et med polycarbonat (Lexan). Og er der nogen håndværksmæssige forskelle (nemt/vanskeligt at bearbejde)? Jeg har ikke tænk at bruge kanalplader, da jeg ønsker en gennemsigtig rude.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 4. februar 2020 kl. 15.25

Hej Bente

Vi har haft flere tråde med samme spørgsmål igennem årene, om fordele og ulemper ved de forskellige . Selv foretrækker jeg alm glas, af mange årsager.

God læsning

www.havenyt.dk/forum/drivhuset/13027.html

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 4. februar 2020 kl. 16.04

Hej Bente

Begge produkter tager udgangspunkt i den petrokemiske industri og desværre er recirkulation ikke udbredt for nogen af produkterne.
Da afbrænding ikke er en mulighed er der deponi tilbage.... dermed er problemet overladt til vores efterkommere.

Selv om de hormonforstyrrende virkninger næppe er relevante at forholde sig til når der er tale om plastplader i drivhuset, kan det være på sin plads at overveje, om det nu er en god idé at satse på et af disse to materialer.

Ihvertfald har Miljøstyrelsen allerede i 2007 taget stilling til at nogle af de stoffer, som anvendes i fremstilling af Akrylglas og Polycarbonat på sigt skal udfases (det er allerede sket for nogle af dem, der tidligere anvendtes til bl.a.sutteflasker -Bisphenol A).
Listen er en såkaldt "signalliste" - jeg har ikke kunnet finde en opdateret version.
Hensigten med signallisten over uønskede stoffer er at "fremskynde en ændring i produktionsmetoder og produktsammensætninger i god tid, inden det kan skabe problemer for indtjeningen".

Det sikre og miljøvenlige valg - både med hensyn til fremstilling og recirkulation - vil være glas i drivhusets vinduer.

Venlig hilsen
Lone

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. februar 2020 kl. 17.47

@Bente

En praktisk forskel på de to er, at acryl splintrer og revner let - især i køligt vejr. Alene af den grund ville jeg vælge PolyCarbonat af de to.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 4. februar 2020 kl. 20.39

Glas er selvføgelig langt det bedste til drivhus , det stabiliserer drivhuset med sin vægt og stivhed , og bliver ikke nedbrudt af solens UV stråler .

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 5. februar 2020 kl. 8.50

@Bente. Som Tom skriver, så er acryl besværlig i bearbejdningen. Det splinter meget nemt hvis det saves. Det smelter på klingen, hvis det saves. Skal smøres/køles under bearbejdningen.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 5. februar 2020 kl. 9.08

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 5. februar 2020 kl. 11.29

frank skriver.......
Glas ændre osse form over tid. Tag et meget gl. stykke glas og mål tykkelsen foroven og forneden - så er glasset tykkeste forneden.
Citat slut

I min unge dage var jeg med til at afmontere en stor tyk butiksrude i en ostebutik på nørrebro der skulle saneres og rives ned , og den var nærmest kileformet meget tyk for neden og tynd for oven , glas er at betragte som en meget tykt flydende matriale.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Røsling, 5. februar 2020 kl. 12.07

Hej, ja vi er jo unægtelig kommet lidt langt væk fra det oprindelige emne, men det er spændende at læse om de gamle glasruder. Jeg tror dog ikke, de har ændret form. Der er faktisk skrevet noget om det her:

www.glasfakta.dk/viden/vinduer/doere/glas/aendre-glas-form-med-alderen/

Jeg ved godt, jeg kan lyde som en lyseslukker, gamle historier er spændende, men ikke altid korrekte :-)

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. februar 2020 kl. 15.08

Der er fordele og ulemper ved det meste. For et par år siden skulle købe materialer til et lille vægdrivhus og en stor indendørs forsatsrude (hedder det vist).

Valget faldt på UV sikkert polycarbonat over...

glas fordi: Jeg kan ikke selv skære glas til. Hvis glas går i stykker kan det splintre i tusindvis af skarpe stykker som er meget vanskelige at samle op og aldrig nedbrydes.

og over acryl fordi det er stærkere (samme materiale som politiskjold) og alligevel lettere at bearbejde. Der slipper lidt mere lys gennem acryl, men det er ikke en kæmpe forskel. 86 vs 92%.

Jeg har savet i dem med en rundsav med en klinge som er beregnet til formålet. Det gik fint, men i forlængelse af hvad Lone skriver skal du lige være opmærksom på at giver er masse spåner. Så hav en plan for hvordan du opsamler dem.
Det anbefales at bruge et specielt bor hvis man skal bore i dem. Det har jeg dog ikke prøvet.

Jeg må med skam erkende at drivhuset ikke er blevet gjort færdigt, men forsatruden har sparet os for meget på varmeregningen :-)

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 10. februar 2020 kl. 10.07

"Ægte" acryl vil altid brænde/smelte i skæringspunktet hvis der ikke smøres med en væske.
Bruger du som Claus en ny skarp klinge beregnet til acryl kan problemet være ubetydeligt.

Er det en god klinge vil skæringen blot resultere i, at skærefladerne bliver matte (ikke klar som acryl ellers er).
Er det derimod en klinge uden korrekt skarphed, skærevinkler osv. vil det resultere i en vulst ved siden af skærefladen (smelte materiale).

Anvender du en skærevæske til formålet vil skærefladen stå klar som acryl.
Alm. husholdningssprit er velegnet skærevæske i mangel af andet.
Men skal du skære mange snit, så vær forsigtig. Det er alkohol så sørg for udluftning!

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. februar 2020 kl. 16.13

Når man skærer i glas bruger man petroleum som "skærevæske". Kan det bruges i dette tilfælde?

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 10. februar 2020 kl. 17.02

Willy skriver Ægte" acryl vil altid brænde/smelte i skæringspunktet hvis der ikke smøres med en væske ....citat slut Vrøvl.

jeg har skåret masser af plexiglas/acryl plader til med min lille Bosch rundsav med klinge der er beregnet til plast osv og skærefladen er glat og perfekt, og uden smøremidler..

Det nemmeste er at skære rigtigt glas , en god kvalitets glasskærer er nødvindigt og petroleum er et godt smøremiddel.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 10. februar 2020 kl. 19.58

@Svend.
Vrøvl, som du betegner mit indlæg med, vidner om, at dit kendskab til forarbejdning af acryl er begrænset.
Kort sagt, hvis ikke skærefladen er klar, så er den brændt/smeltet.
Længere er den ikke og du har aldrig fået en perfekt klar skæreflade med metoden som du bruger.
At det måske så ikke betyder noget, med en uigennemsigtigt snitflade, er noget helt andet.

Men ønskes en "acrylklar" snitflade er der ingen vej uden om bl.a. smøre/ kølemidler!

Nyt svar til emnet »Forskel på akrylglas og polycarbonat«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Forskel på akrylglas og polycarbonat

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider