Forum

Udgået vin?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 27. marts 2020 kl. 20.41

Vores vin var smækfyldt af meldug sidste år. I øjeblikket står den knastør og grå uden det mindste tegn på liv. Vi har glemt, hvordan den plejer at se ud i marts. Hvis den er død, kan man så plante en ny i samme hul. Vi vil blive glade for forslag til en velsmagende og robust vin.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 27. marts 2020 kl. 21.43

Hvis du ønsker en ny vin samme sted vil jeg foreslå dig at udskifte jorden inden du planter nyt. Dette gælder ikke kun for vin, men alle planter, der har groet det samme sted i flere år.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 27. marts 2020 kl. 22.17

Du bliver nødt til at sende et billede!
Selv i drivhus er vinen først nu ved at danne svulmende knopper. På friland tager det en måned længere.
Hvordan bedømmer du, at der ikke er tegn på liv i vinen? Har du skrabet i barken, eller klippet spidsen af rankerne?
Meldug slår ikke vinplanten ihjel, men du skal være opmærksom på, at den starter igen her i foråret. Du kan vaske vinstokken med brun sæbe nu. Det vil begrænse meldugpresset.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 27. marts 2020 kl. 22.19

PS. Vin, der har stået i jorden en årrække, gør at der opstår jordtræthed mod nye vinstokke. Se under jordtræthed for roser.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 27. marts 2020 kl. 23.43

Tak for jeres svar.
Lars Holt: Der er ikke knopper og når jeg skraber i barken, ser den tør ud. Jeg kigger grundigt i morgen og tager et billede.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. marts 2020 kl. 12.18

Jeg har vinplanter både i drivhus, på sydmur og på friland.
Planterne på friland havde problemer med at afmodne, fordi vi fik en tidlig nattefrost i oktober.
Her er mange ranker døde halvt eller to trediedele målt fra spidsen. Men tættere på stammen har de det fint, og jeg er ikke bekymret for den kommende sæson af den grund.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 28. marts 2020 kl. 14.02

Tak, Lars Holt. Jeg har nu vasket stammen omhyggeligt med brun sæbevand. Heldigvis viste det sig, at der dog er en del knopper, som jeg ikke så i går. Vinen får endnu en chance.

Nyt svar til emnet »Udgået vin?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Udgået vin?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider