Skrevet af: Lars Brøndum, 3. maj 2021 kl. 19.59
Jeg har lige etableret et drivhus ved vores sommerhus med 10 kapillærkasser, der skal huse forskellige planter som chili, tomater, jordbær, agurk m.v.
Alle kasser er koblet sammen med et fælles automatisk vandingssystem (deler gerne opskriften på dette), der sikrer at der altid er vand i kasserne, d.v.s. der er vand-forbindelse mellem alle kasserne. Jeg kan derfor ikke gøde med flydende gødning i de enkelte kasser, da gødningen bare vil flyde over i de andre kasser - og der er jo forskel på hvor meget gødning de enkelte planter skal have.
Jeg overvejer derfor at bruge gødningspinde i de enkelte plantesække, men er usikker på om gødningspinde kræver vanding ovenfra for at afgive gødningen. I kapillærkassen kommer fugten jo nedefra gennem jorden.
Er der nogen der har en mening om - eller ligefrem erfaringer med - det?
Skrevet af: Anonym bruger, 3. maj 2021 kl. 22.48
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Lars Brøndum, 4. maj 2021 kl. 9.41
De 10 kapillærkasser er forbundet med hinanden med 1/2" slange , der er gennemført i bunden af hver kasse. Det automatiske vandingssystem måler vandstanden i en af kasserne og tilfører mere vand til det sammenkoblede system, når der er behov for det. Det vil sige at hvis planterne i en af kasserne bruger mere vand, vil den automatisk få det fra de andre kasser (forbundne kar).
Det lyder fornuftigt med nogenlunde identisk brug af gødning, dog har jeg nogle jordbærplanter som jeg gerne vil give mindre.
Men det kan være jeg skal prøve mig frem men manuel tilsætning af flydende gødning til hver enkelt kasse i år - og holde øje med hvordan det går.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.