Forum

Tomatplante syg?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 29. maj 2021 kl. 14.35

Kære alle.
Jeg har brug for hjælp.

Mine tomatplantes blade ser, efter udplantning, pludseligt meget forkrøblede, misdannede og syge ud i toppen af hver plante. Inden udplantning var alle bladene normale og fine i deres vækst.
Jeg har plantet tomater i kapillærkasser og har gjort dette i flere år. Jeg har anvendt samme kapillærkasse i år, men det er selvfølgelig helt nye plantesække/jord.

Jeg kan godt læse mig til at man kan komme til at overgøde og få krøllede blade, men jeg har ikke oplevet det her før.
Jeg har chilier i samme drivhus, som står fuldstændig upåvirkede.

Er der monstro en der kan hjælpe? Som ved hvad der er tale om? Og eventuelle løsningsmuligheder? Al hjælp eller forslag modtages med stor taknemmelighed!

På forhånd tak.
Mange venlige hilsner, Sarah

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 29. maj 2021 kl. 14.36

Her er flere billeder af bladene

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 29. maj 2021 kl. 14.37

Det er kun, indtil videre, toppen af planterne der er afficeret.

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 29. maj 2021 kl. 16.18

Sidste år blev der konstateret problemer med herbicidforurening i nogle organiske gødninger og måske også jordblandinger. Dine symptomer kunne godt ligne dette. Hvilke produkter har du brugt (jord og gødning)?

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 29. maj 2021 kl. 18.48

Har du brugt gødning med vinasse? Der er som Claus skriver problemer med gift rester heri og du kan ikke gøre andet end at kassere planten/planterne...

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 29. maj 2021 kl. 18.49

Der er brugt organic liquid plante food fra LIDL og en alm. øko jord plantesæk af mærket park.

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 29. maj 2021 kl. 18.53

liquid plante food fra LIDL er sort og består af vinasse samt noget andet organisk gødning. Det kan sagte stamme herfra, men i din lm. øko jord plantesæk af mærket park. Kan også indeholde skadelig stoffer. Svenskerne har både problemer med deres dyrknings jord og deres flydende organiske gødninger

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 29. maj 2021 kl. 19.05

Åh det er jeg godt nok ked af at høre, men når jeg søger på det på engelsk “herbicide poison tomatoplants” så kan jeg godt se at der er lavet mange lignende opslag. Øv øv øv.
Tusinde tak for hjælpen.

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 29. maj 2021 kl. 20.02

Haveselskabet fik analyseret en række organiske gødninger sidste år og fandt herbicidet chlopyralid. Jeg synes du skal skrive til lidl og kræve svar på hvorfor de stadig sælger forurenet gødning og kræve erstatning for dine planter mv.

Her er haveselskabets analyser: haveselskabet.dk/store-maengder-skadelige-stoffer-fundet-i-flydende-organisk-oeko-goedning

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 29. maj 2021 kl. 21.04

Jeg har kasseret de 3 tomat planter som havde fået økologisk gødning fra Lidl , der var ellers røde tomater på , så dobbelt ægeligt , men nye er sået og er snart i blomst .

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. maj 2021 kl. 11.40

Hele sagen med de giftige gødninger og ditto plantejord viser jo på pædagogisk vis, hvordan pesticider fra det konventionelle landbrug spredes til hele samfundet - køb og lev økologisk :)

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 30. maj 2021 kl. 23.53

Tom..

Ja det har ret ret i og det er i virkeligheden skandaløst at man som forbruger tror at man får et organisk ren produkt, men i virkeligheden et produkt, der ud over at ødelægge ens planter også indeholder pesticider. Det vidner om at nogle slå plat på emnet økologi og kan skade emnet lang tid fremover.

I Sverige har Lene Israelsson, som er vores svar på Karna Maj, skrevet en masse artikler omkring dette emne og mange af gødnings producenterne har forsøgt at lukke munden på hende, ved først at påstår at hun talte usandt, men da problemet med tiden blev større og større fik man undersøgt sagen.
At det så og har bredt sig til Norge og Danmark havde man ikke regnet med. Det bliver spændende at se om ikke der kommer sager herhjemme med tiden.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 30. maj 2021 kl. 23.58

Forsættes

Hvor nogle slæber producenterne i retten og hvor de bliver tvunget til at betale en eller flere erstatninger. Men det sker nok ikke.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 31. maj 2021 kl. 17.03

Jeg har haft lignende udfordringer i 2 år. Men jeg tænkte nu, at det nok var mine egne fattige evner, der ikke slog til. Jeg har efter at have læst tråden, forfattet en mail til Lidl. Det foreløbige svar lyder:

Kære James F.

Tak for din henvendelse vedrørende Organisk universal gødning købt i Lidl.

Vi har straks informeret vores indkøber, som løbende følger op på kvaliteten. Endvidere har vi videresendt din reklamation til vores leverandør, som nu har haft mulighed for at undersøge sagen nærmere.

Vores leverandør oplyser, at produktet har været i salg i flere år uden problemer.

Baseret på vores leverandørs hidtidige erfaring, oplyser de, at gødningen kan bruges uden nogen begrænsninger.

Du skal naturligvis have refunderet dit køb, hvorfor du bedes henvende dig i en af vores butikker, som vil være dig behjælpelig hermed - medbring gerne dette brev.

Fortsat god dag.

Med venlig hilsen

Dorthea
Kvalitetsafdelingen
Lidl Danmark K/S

Jeg har også viderebragt bekymringerne til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, - jeg er spændt på deres forklaring.

Jeg giver en opdatering, når jeg hører nyt.

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 31. maj 2021 kl. 20.12

Det lyder utroligt (bogstaveligt talt) at både Lidl og leverandøren ikke er klar over at deres gødning er påvist forurenet i Haveselskabets undersøgelse.

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Hall, 8. juni 2021 kl. 0.32

De foregående par år har jeg haft tomater, der lignede dem på Sarah's billeder, og jeg var også blandt de, der skrev til haveselskabet om problemetdet. Jeg havde brugt både Pindstups og Ecostyles flydende gødninger 'godkendt til økologisk brug', hvor haveselskabet påviste, at visse partier af dem viste sig at indeholde clopyalid.
Så vidt jeg kunne se af Haveselskabets rapporter om problemet, har Pindstrup taget hånd om sagen og skiftet leverandør og emballage, og jeg har så taget mod til mig og brugt Pindstrups nye dunk i år. Det har ikke givet problemer og alle tomatplanter ser nu ud som de skal. .

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sarah Lankstead, 20. juni 2021 kl. 10.05

Det er virkelig en spændende tråd og en meget spændende diskussion - tusinde tak for hjælp med at bekræfte problemet. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det var der problemet lå.
Det er rigtig dejligt at der er en der har taget kontakt til både Lidl og til ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri. Jeg glæder mig meget til at høre en opfølgning derfra!

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Frost, 11. juli 2021 kl. 10.22

Jeg har nu i årevis haft tomater i mit drivhus i plantekassens. Hidtil er det gået godt med masser af forskellige arter. De seneste år er bladene hurtige blevet gule og krøller gevaldigt men tomaterne er dog kommet alligevel . Men i de to sidste år
har udbyttet også været svindende.
Hvad gør jeg galt?
Mvh Ulla

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Frost, 11. juli 2021 kl. 10.22

Jeg har nu i årevis haft tomater i mit drivhus i plantekassens. Hidtil er det gået godt med masser af forskellige arter. De seneste år er bladene hurtige blevet gule og krøller gevaldigt men tomaterne er dog kommet alligevel . Men i de to sidste år
har udbyttet også været svindende.
Hvad gør jeg galt?
Mvh Ulla

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. juli 2021 kl. 10.42

Overvanding , alt for meget gødning (kvælstof), og dyrket i plantekasser.
Plant tomaterne direkte i jorden , giv kun gødning og vand ved udplantning , vand ikke eller kun meget sjældent derefter .
Krøllede blade er ikke nogen sygdom , men plantens reaktion på at man nipper sideskudene af og dermed reducerer toppen i forhold til roden , alt for meget kvælstof forværrer situationen .

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 11. juli 2021 kl. 11.35

19# Citat: 'giv kun gødning og vand ved udplantning, vand ikke eller kun meget sjældent derefter ...'
Svend, du har muligvis en viden, som jeg ikke har. Men hvis jeg på min sandede jord vander SÅ sparsomt, så dør tomatplanterne af tørst.!
Rådet gør sikkert god gavn, for de der har lerjord eller et godt muldlag, - men vi andre må nu vande 2 gange om ugen. :)

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. juli 2021 kl. 17.28

James !! det er en viden som bygger på erfaring , angående tomatvanding og dyrkning af tomatplanter , selvfølgelig skurer det i ørerne på mange , at tomatplater er utroligt gode til at finde vand i jorden , via et stort udviklet rodnet , og derfor behøver man ikke at bruge tid på at vande............ret meget........

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Hansen, 12. august 2021 kl. 19.48

Før jeg læste om dette gødning fra Lidl har jeg gjort erfaring med, at det total øgelægger mine tomat og agurk planter. De ligner nøjagtig dem i viser på billederne, krøllede og brune og hænger ned. brug det ikke, Organic Liquid plant food.

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 1. september 2021 kl. 16.55

Fortsættelse af #13

Så kom der endelig lidt nyt fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Citat:

"Kære James F.
Tak for din henvendelse af 31. maj 2021.
Vi har på Haveselskabets anmodning set på deres rapport om, at der kan være et uforudset restindhold af ukrudtsmidlet clopyralid i gødningen, der har givet haveejere problemer med tomatdyrkningen.
Henvendelsen fra Haveselskabet behandles af Landbrugsstyrelsen, som også står for den fortsatte dialog med Haveselskabet.
Ønsker du at anvende et økologisk gødningsprodukt, kan det anbefales at se efter det røde Ø-mærke.

Jeg beklager den lange svartid.

Med venlig hilsen
Emilie Hansen
Fuldmægtig"

Så nu ved vi at producenterne af 'Organic' gødning, kan snylte på sande Økologiske produkter lidt endnu ... og masser af penge kan stadig tjenes af svindlerne. :(

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 1. september 2021 kl. 21.03

Problemet som jeg ser det er at nogle har fået lov til at slået plat på begrebet økologi. At man har fået lov til at producere en gødning, der i virkeligheden ikke lever op til de krav man stiller til en organisk gødning, der kan anvendes til økologisk dyrkning. Man bør efter min mening skulle redegøre for at den gødning man sælger også er ren dvs uden kemikalier.
Jeg tror derfor at det er lovgivningen den er galt med og ikke kun producenterne af disse gødninger moral eller mangel på samme.
I Sverige har man haft de samme problemer og derfor ikke klandre de danske myndigheder...

Nyt svar til emnet »Tomatplante syg?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Tomatplante syg?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider