Forum

Mærkelige svampe og gråt jord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Rasmussen, 12. juni 2021 kl. 17.45

Hej. Er der nogen herinde der ved hvorfor min jord i mit orangeri, ca. 2 -3 cm under overfladen er gråt? Jeg opdagede en svamp under en potte der står oven på jorden. Da jeg tog den væk, så jeg at jorden nedenunder var grå. Da jeg gravede lidt i jorden, var det helt gråt. Skal jeg fjerne alt jorden i orangeriet, puha, eller er der nogen der evt ved hvad det er, og om det der giftigt. Jeg syntes ikke at mine planter gror særlig godt, og flere af mine buske og små træer er gået ud. Håber der er nogen der kan hjælpe mig. På forhånd tak. Hilsen Kirsten

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 13. juni 2021 kl. 0.41

Det ville hjælpe med et billede.
Umiddelbart vil jeg tro, at det er mykorrhiza. Det er gavnlige svampe, der hjælper planterne med at få vand og næring.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Rasmussen, 13. juni 2021 kl. 8.48

Hej Lars

Jeg har sendt et par foto, håber du kan hjælpe mig.
God søndag.
Hilsen Kirsten

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Rasmussen, 13. juni 2021 kl. 11.03

Et billede mere af hvordan jorden ser ud!

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 13. juni 2021 kl. 16.30

Det ligner mykorrhiza. Hvis dine planter ikke trives må det have anden årsag.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. juni 2021 kl. 17.37

Jeg kan ikke se hvad det er på fotoet, men udfra det du beskriver vil jeg gætte på at det er mycelium. Dvs. at noget i jorden nærer en ret kraftig svampevækst. Måske træ eller barkflis?

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Rasmussen, 13. juni 2021 kl. 21.51

Jeg har et ferskentræ, der er gået ud. Først visnede bladene, lidt efter lidt, jeg beskar det, da det så noget sørgelig ud, men sidste sommer gik det ud. Jeg har savet det ned, men roden står stadig - det var meget stort - mon det kan være den rod der er årsagen. Ved siden af ferskentræet står et eukalyptus træ, bladene visner og nu er træet også gået ud. Hvad gør jeg nu? Graver begge træer op, og skifter noget af jorden ud, eller.....?
Tusind tak for dine svar, dejligt at nogen vil hjælpe. Fortsat god søndag aften.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 14. juni 2021 kl. 7.12

Hej Kirsten Rasmussen

Claus K. Madsen har med sit spørgsmål i indlæg nr 5 indirekte givet et forslag... Opgravning af rødderne fra Ferskentræet og Eukalyptustræet kan muligvis dæmpe den - naturlige! - nedbrydningsproces, hvor svampene er med til sammen med alt det andet mikroliv i jorden at nedbryde organisk materiale.

Det ses ikke på dine billeder, men hvis der er fast bund i dine plantekummer kan det være medvirkende til at der kommer rigtig meget gang i svampene på et begrænset område, fordi fugtigheden forbliver ensartet høj i lange perioder.
Og hvis der er fast bund kan en udskiftning af jorden nok kun være en løsning for et år eller to...

Hvis der er forbindelse til jordlagene under bedet, kan du fjerne så meget, du nu orker og bagefter fylde op med uvasket bakkesand. Næringstilførslen til de kommende planter i bedet kan så ske ved at du arbejder med brunt jorddække - dvs hen gennem vækstsæsonen lægger tynde lag af afklippet græs, halvomsat kompost bandet med vissent løv ovenpå sandet.
Vandingsmetoden skal tilpasses denne form for næringstilførsel og kan være vanding med kande påsat spreder eller drypvanding.

Venlig hilsen
Lone

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. juni 2021 kl. 20.11

Det kan ikke være rødderne, der er problemet, for i et Hügelbed fylder man netop først træstammer, og senere tykke grene, tyndere grene og slutter af med kompostholdig jord.
Det fungerer fint, og der kommer også svampe.
Der er dog nogle få svampe, der er så dumme, at de slår deres værtsplanter ihjel.
Hvis der er bund i plantekummerne, så kan jordens liv ikke trives, og så kan problemet være fundet.

Nyt svar til emnet »Mærkelige svampe og gråt jord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Mærkelige svampe og gråt jord

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider