Forum

Dybde på højbede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mads Nepper, 28. marts 2023 kl. 17.51

Kære have-entusiaster!
Jeg har overtaget et drivhus med fliser i bunden og er i gang med at bygge højbede i hver side. Pga. fliserne vil der ikke være kontakt til den underliggende jord.
Har I nogen mening om der ville være den ideelle højde på disse højbede og dermed jordlagets dybde?
De bedste hilsner, Mads

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 28. marts 2023 kl. 21.02

Hej Mads.
Det du er i gang med, er sikkert at lave en ramme eller en plantekumme!
Et HØJBED er IKKE. :)
Et HØJBED er et resultat af en økologisk måde at dyrke på! Det er et bed, hvor man hverken går eller graver, når det først er etableret. Som følge deraf, bliver jorden ikke komprimeret. Når man ligeledes år efter år, tilfører bedet kompost og dyremøg, så bliver bedet til et HØJBED.
På et tidspunkt når bedet 10-20 cm. over øvrigt terræn og da vælger nogle, at sætte en stenkant, et stk. tømmer eller i de senere år endda en hurtigt rådnende palle ramme omk. bedet. Disse kanter har intet med et HØJBED at gøre, - de er blot overflødige installationer, som reklamens magt og misforståelser, har skabt et marked for!

Du vil give dine planter i drivhuset den bedste gromulighed, hvis du tager en række fliser op, så bl.a. tomatplanternes rødder kan nå langt ned i jorden. Så slipper du også for at vande så meget. d:)

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 29. marts 2023 kl. 11.17

Mon ikke, at tiden er inde til, at vi sprogrøgtere må give fortabt, James F?

Vi må indse, at ordet ”højbed” har fået en ny betydning. Eftersom dette er et økologisk forum, og vi af og til kan have brug for at tale om højbede i traditionel betydning, kunne man måske vælge at skelne mellem højbede i traditionel forstand og højbede i moderne betydning.

Og desværre, Mads Nepper, jeg har ingen erfaring med højbede i moderne betydning. Men det er der sikkert andre, der har ;-)

M.v.h.

Doris Møller

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 29. marts 2023 kl. 12.58

Hej Doris.
Nej dæleme nej! ;) For Vores gammeldags ØKO betydning, skal ikke kastes i grams på profittens alter! :)
- Grunden til, at jeg tager en omgang mere skyldes, at jeg har fået blod på tanden. Hvis du lægger mærke til reklamerne fra detailhandlen, så er der i al fald 1-2 kæder, der har taget argumentationen fra en sprognørd til sig. ;) Det er rigtig nok en sej kamp, men når store landsdækkende kæder ændrer navnene på deres palle rammer, plantekasser og kummer på ben, - så har jeg IKKE levet forgæves ;)
Op på hesten Doris, hæv fanen. Fremad.

Nyt svar til emnet »Dybde på højbede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Dybde på højbede

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider