Forum

Tomaten krøller

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Meinert, 11. juni 2007 kl. 16.38

Kan nogen hjælpe mig.

Jeg har tomater i drivhuset. De står i plantesække og kapillær-kasser. Der tilføres gødning ved hver anden opfyldning af vandet i kassen.

Men... mine tomater, der allerede er ved at være røde, har nogle sjove blade.

De krøller simpelthen sammen på langs – så de nærmest bliver til en lang cigar.

De sætter nye blomster, og har rigeligt med vand... kender nogen årsagen?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 11. juni 2007 kl. 19.05

Umiddelbart vil jeg tro du gøder lidt rigeligt, men det gør ingen skade.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 11. juni 2007 kl. 19.57

De sveder. Tomatplanten har det simpelthen for varmt. Luft alt det ud du kan i drivhuset, og vent med at vande til solen er gået ned, og som Anne siger, du giver dem lige rigeligt gødning, 1 til 2 gange om ugen ved alm. vanding er nok.

Helle – www.helleshave.dk

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 12. juni 2007 kl. 8.07

Bladene krøller fordi vi nipper sideskudene af, så planten kan ikke bruge al den energi rodnettet pumper op, men når tomaterne kommer vil det tage noget af trykket af.

Mvh. Svend Høst

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 12. juni 2007 kl. 9.57

Ja, mine gør det altså når det er for varmt og jeg nipper aldrig sideskud af.

Helle

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 12. juni 2007 kl. 11.13

Det er den forklaring jeg fik på landbohøjskolen for mange år siden.

Mvh. Svend Høst

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Lisbeth, 12. juni 2007 kl. 11.35

Bladene krøller fordi planterne ikke kan nå at transportere sukkerstofferne væk. Produktionen på en solskinsdag er simpelthen for stor. Prøv at lægge mærke til bladene om morgenen, da er de normale.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 12. juni 2007 kl. 16.28

Hvis bladene på en tomatplante drejer sig med undersiden opad, er forklaringen, at der har været for varmt i drivhuset.

Varmen bevirker, at den naturlige proces med at omdanne stivelse til sukker går i stå.

Skygning og maksimal udluftning er derfor nødvendig.

Et hobbydrivhus har den skavank på hede dage, at glasarealet er for stort i forhold til antallet af kvadratmetre.

Derfor er det nødvendigt at skygge maksimalt. Den dyreste, men bedste løsning er et solidt gardin, som kan trækkes frem og tilbage efter behov.

Men en billigere løsning med kasseret fiberdug monteret på spiralsnore er også en mulighed kombineret med en kalkning af glasset er også en mulighed.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

Nyt svar til emnet »Tomaten krøller«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Tomaten krøller

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider