Forum

Kartoffelskimmel i tomater

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 1. september 2007 kl. 21.04

Som nybagt drivhusejer kan jeg med glæde konstatere, at det kan lade sig gøre at komme kartoffelskimmel i tomatplanterne til livs. Det kræver dog et dagligt eftersyn, og at alle angrebne blade klippes af. Bladene bæres helt væk og smides i skraldespanden.

Planterne får stadig angrebne blade, men selvom jeg har klippet halvdelen af, lever de videre i bedste velgående og leverer masser af tomater, og sætter nye blade. De mest angrebne (San Marzano) er også de tætteste, og de har nok stået for tæt + at sommeren er (var) kold og meget våd. Alle blade, der rører ved andre blade angribes.

Jeg lufter også så meget ud som muligt, men prøver at holde fugtig regnluft ude.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 2. september 2007 kl. 8.07

Du har det alt for fugtigt og indelukket i dit drivhus, en gylden regel er at holde mindst 2 tagvinduer åbent døgnet rundt efter 1 juli. Du kunne købe et hygrometer (fugtighedsmåler) så kan du følge fugtigheden i drivhuset, købes i havecenteret.

Mvh. Svend Høst

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 2. september 2007 kl. 22.58

Jeg har også kartoffelskimmel i mit drivhus, men har fået det nogenlunde under kontrol. Selv har i disse kolde dage har jeg tre vinduer plus døren stående åben for at mindske luftfugtigheden. Det sammen med jævnlig fjernelse af angrebne blade holder kartoffelskimmelen nogenlunde i ave, så vi stadig får mange dejlige cherrytomater. Til gengæld har jeg fjernet to planter med almindelig store tomater meget tidligt, da angrebet bredte sig eksplosivt der. Antagelig på grund af større blade.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Torben Grøn, 16. september 2007 kl. 19.28

Vedr. katoffelskimmel i drivhuset.

Nu hvor drivhussæsonen går på hæld og drivhuset skal gøres rent og vinterklar, er der så noget man kan gøre for at mindske muligheden for kartoffelskimmel i den nye kommende sæson?

Det er 2. sæson jeg nu har været plaget af kartoffelskimmel. Og den har i år været ekstrem udbredt i drivhuset. Måske p.g.a. den megen regn?

Nyt svar til emnet »Kartoffelskimmel i tomater«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Kartoffelskimmel i tomater

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider