Forum

Svovl til afbrænding

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 30. december 2007 kl. 16.22

Hvor kan man købe svovl?

Ønsker at bruge det i mit drivhus for at udrydde alt levende.

I gamle dage lavede man en svovlrede af lidt halm hvor man på toppen anbragte lidt svovl og herefter antændte halmen-lukkede døren og holdt sig i behørig afstand.

1 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 3. januar 2008 kl. 21.31

Det er da noget skidt at gøre, du danner jo svovldioxid og syre, så aluminiummet tager skade hvis det er lidt fugtigt. Bestemt noget jeg vil fraråde!

I gamle dage... da troede man også at jorden var flad og på klabautermanden.

Men materialisten har ganske sikkert svovl

2 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 3. januar 2008 kl. 21.33

Nå ja jeg glemte helt at jorden derinde naturligvis også skades.

3 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 4. januar 2008 kl. 7.48

Nu er det lige sådan at mit drivhus er af træ.

Hvordan skades jorden?

4 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 4. januar 2008 kl. 19.12

Svovldioxid forsurer (hedder det vist) jorden og længere nede grundvandet.

5 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bgh, 4. januar 2008 kl. 22.43

Svovldioxid er ganske vist syredanende og som sådant miløskadeligt. foruden naturligvis at det er ganske giftigt.

På den anden side er det væsentligt mindre miljøskadeligt end de kvaternære amonium forbindelser, som Rodalon og for den sags Akyld atamon, som folk gladeligt sylter alt muligt ind i. De er ikke øjeblikkeligt dræbende men kraftigt under mistanke for at være kræftfremkaldende (ligesom den formalin de afløste).

Det mindst giftige alternativ er et produkt der heder Vircon S. det bruges til desinfiktion af stalde, laboratorier og i nogle tilfælde også i fødevareindustrien.

Men brug du bare svovl. Så længe du altså ikke bliver inde for at se om det virker.

6 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Skovmanden, 12. marts 2008 kl. 23.31

Svovldioxid er en seriøst giftig gasart som ukyndige IKKE skal lege med. Så lad være med det!

Det er helt hen i vejret, hvad bgh siger.

Anvend godkendte desinficerende midler, herunder Rhodalon og Atamon.

7 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alex Madsen, 27. maj 2014 kl. 10.30

.......helt nøjagtig, hvordan anvendes svovl til afbrænding.
Hvis alle miljøaktivisterne stod med et Kæmpe problem i
væksthuset, omkring SPINDEMIDER, ville de fleste af dem sikkert gerne forsøge med svovl som sidste udvej.
Her gælder det Oncidium af verdi.
ALT ER prøvet. Kun en enkelt udvej mere til KÆMPE beløb er uprøvet

8 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 27. maj 2014 kl. 11.32

Selv om det her efterhånden er en gammel tråd, så alligevel et lille bidrag, når nu Alex vælger at "ta' tråden op igen".
Jeg vil blot oplyse, at desinficeringsmidlet Virkon S, som er omtalt tidligere kan købes i småpakninger (10 grams poser) hos de fleste forhandlere af udstyr til biavl. Og en pose rækker til 10 liter færdig desinficeringsvædske.
Men hellere forebygge alt det man kan. F.eks. ved at rengøre sit drivhus med brun sæbe, en god børste og så en spuling med rent vand. Hvis man gør det ved sæsonens afslutning, når de sidste planterester m.v. er smidt ud, og så igen i foråret lige inden sæsonstart, så er man godt hjulpet. Det lyder måske uoverkommeligt for de fleste, men tænk lige på at det kan gøres på 2 x ½ time ! Var det ikke umagen værd at prøve ? Jeg praktiserer det selv, og har kun haft besøg af lidt bladlus i peberplanterne og ikke andet utøj i drivhuset i mange år. Og for alle de penge jeg ellers skulle bruge til kemikalier og giftstoffer, dem kan jeg få meget god rødvin for !

9 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alex Madsen, 27. maj 2014 kl. 11.48

Tak for svaret, men jeg ER presset. Det er mine Orkide'e -moderplanter der er ramt. I Udestuen. Der er aldrig tømt og en hel del andre arter sammen med. Så derfor.
Men MANGE tak for svaret.
Der er kommet et middel på markedet til kr. 2.000,00 pr liter.
Afventer svar fra producenten. Navnet er Floramite 240 SC
I dette øjeblik indløber meddelelse om at det Kan skaffes i
250 ml. pakning, men ikke hvor. Forhåbentlig ingen stavefejl denne gang

10 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 27. maj 2014 kl. 12.38

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

11 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. maj 2014 kl. 19.56

øh - nogen her er vist da gået forkert?

Dette handler om at bevare naturen og bruge ikke-miljøbelastende midler i sin have, så mon ikke denne giftblanderdebat skulle foregå et andet sted?

12 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 27. maj 2014 kl. 20.30

Enig med Anja!!!

Har du prøvet alm. insektsæbe: 1/3 sprit, 1/3 brun sæbe, 1/3 vand??

Hvad med at sætte dem udendørs her i den dejlige varme? Spindemider elsker drivhuse/udestuer. Men vil sikkert forsvinde udendørs pga. blæsten.

Udestuen kan vel tømmes og vaskes ned en gang om året, med mindre det er på størrelse med et erhvervsgartneri!!!

13 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 27. maj 2014 kl. 21.41

Freya for pokker, det er da alt for meget sprit. Det er lige til at svide planterne af med.
Jeg har altid brugt : 2 spsk. sprit + 2 spsk. sæbe til en liter vand. Det virker næsten hver gang, ellers får dyrene en tur til.

14 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. maj 2014 kl. 21.56

@Frank

Det "svovl", som tilsættes gylle er svovlsyre (konc.) og tilsættes ikke for at fjerne lugt, men for at skubbe til ligevægten ammoniak / ammonium over mod ammonium, så tabet af kvælstof mindskes. Faktisk kan øvelsen medføre mere lugt da en anden ligevægt, nemlig den imellem sulfid og hydrogensulfid skubbes mod hydrogensufid, som er en gas der lugter af rådne æg. Mere eller mindre lugt i denne sammenhæng betyder mindre da syren tilsættes i forbindelse med nedfældning.

Det svovl, som benyttes til desinfektion af vinfade mm er frit svovl som afbrændes og derved danner svovldioxid eller påføres vinstokken som sprøjtesvovl.

Jeg håber ikke, at du har ret i at formalin stadig bruges i rugerier, men det har du nok...

@Anja
Generelt tillader redaktøren desværre alle haveglade - også de meget kemiglade - at udveksle erfaringer her på forum - økologisk vinkel, såvel som konventionel...

Jeg har desværre "skældt ud" over mange lige lovligt kemiglade indlæg i den tro, at det stred mod formålet med havenyt, men det er ikke tilfældet. Redaktøren meddeler mig, at der _ikke_ står økologi hen over havenyt, men at man kun vil anvise økologiske alternativer og ikke slette anvisninger på brugen af pesticider. På samme måde kan Monsanto fint reklamere på havenyt, når bare ikke der aktivt reklameres for gift. Det skyldes at havenyt drives af reklameindtægter.

Det har jeg så taget til efterretning og vil derfor ikke længere selv kritisere brugere for evt. indlæg om brug af pesticider.

Hvis det er muligt, vil jeg påvirke redaktionen via mit medlemskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.

15 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 27. maj 2014 kl. 22.32

Sorry mht. dosis!
Brug Mogens' opskrift!!

16 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 27. maj 2014 kl. 23.18

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

17 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 27. maj 2014 kl. 23.40

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

18 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 28. maj 2014 kl. 6.54

jeg har nu rapporteret tråden - og har tænkt mig at blive ved med det, når der dukker noget op, der er så håbløst langt fra bæredygtighed og naturvenlighed som denne diskussion - fatter slet ikke, at folk herinde deltager i den...

Det eneste rimelige er da at tage afstand med det samme og anvise alternativer!

19 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria., 28. maj 2014 kl. 10.44

Anja, det er da helt utroligt som du altid skal lege netbetjent!

20 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. maj 2014 kl. 13.27

@Maria: Tom, Anja og jeg er medlemmer af Landsforeningen Praktisk ØKOLOGI.

Denne forening driver dette site - som er gratis at bruge for alle - uanset om man er økologisk interesseret, eller blot ønsker at gøre brug af de praktiske fif til havedyrkning, som ligger i artiklerne til sitet og det fremragende nyhedsbrev som udsendes GRATIS hver uge.

Derfor kan du ikke anfægte, at vi anpriser - og dyrker - den økologiske tankegang.
Læs sitets formål her: www.havenyt.dk/om_havenyt/

Så kan man jo være enig i formålet eller ej.

Jeg ser ikke Anja som en politibetjent - men som en linjevogter - en uundværlig del af fairplay!

21 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. maj 2014 kl. 17.00

@Freya
Meget enig.

@Anja
God kampånd.

@Maria
Jeg er nu ganske enig med Anja, men jeg vil ikke længere selv anmelde indlæg, der anviser brugen af bekæmpelsesmidler til redaktøren, da den redaktionelle linje er meget "rund" og "blød" på det punkt.

Var jeg redaktør røg de værste indlæg, som promoverer/ anviser brugen af bekæmpelsesmidler pr. automatik ud fra forum - ikke fordi jeg ikke accepterer friheden til at dyrke sin have som man vil indenfor lovens rammer, men fordi jeg er særligt interesseret i selvforsyning / fødenet / økologi og derfor har opsøgt en forening med formål, der passer mig og som driver denne hjemmeside.

Endelig synes jeg, at forum her på havenyt har en styrke i at være et offentligt forum og er stadig det bedste danske haveforum på nettet. Skal det blive ved med at være det, tror jeg, at det er nødvendigt at stramme skruen en anelse i forhold til, hvad der accepteres af indlæg, som direkte modarbejder den økologiske tanke.

i hvert tilfælde, hvis der skal være en seriøs binding til foreningen bag.

Rigtig god sommerhavefornøjelse til alle - også de kedelige konventionelle uden øje for bæredygtighed :-D

22 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 28. maj 2014 kl. 17.37

Hvor stort et areal skal der til for at et menneske kan være selvforsynende med frugt og grønt på en bæredygtig måde?
Vel at mærke uden mennesket gør sig skyldig i hæleri af plantenæringsstoffer.

Rigtig god sommer til alle nu hvor alting gror på "importerede" næringsstoffer, som er snuppet fra andre.

vh. Hans (En af de fortabte sønner).

23 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. maj 2014 kl. 18.09

Ja Hans, det er et af de rigtig gode spørgsmål, som vi er nogle der oprigtigt ønsker at svare på - og fremtidens fødevareforsyning ligger i det svar. Den idealistiske, økologiske landmand er en nationalhelt, som bygger fremtidens fødevareforsyning og som desværre ikke belønnes nok herfor!

Jeg kan, blot som ét eksempel, i hvert tilfælde have svært ved at se en fremtid i fortsat at producere svin, som det sker i Danmark. En produktion, som:

- rydder regnskov på størrelse med Sjælland til dyrkning af (genmodificeret, oversprøjtet) soja

- misbruger antibiotika i et omfang så sundhedssystemet står magtesløse i kampen mod en infektion med multiresistente salmonelle aureus (MRSA)

- bidrager til luftbåren kvælstofforurening (ammoniak) og fortrænger derved flere plantearter til fordel for brændenælde m.fl. kvælstofelskende planter - i stedet for at samle dette kvælstof op 8det er billigere at købe nyt, end at rense staldluften inden den smides ud gennem staldventilationen)

- ikke overholder simpel dyrevelfærd og derfor er nødt til at amputere grisens hale, så den ikke bliver ædt af en stresset griseven

- ikke levner plads til anstændige løn- og arbejdsvilkår efter dansk målestok, men transporterer svin over lange afstande til bl.a. Tyskland, hvor tyskeren fyres fra slagterierne og erstattes af østeuropæisk arbejdskraft, som "opbevares" i indhegnede "bofællesskaber"

Svineproduktionen giver en god indtægt til Danmark, men hvad er omkostningerne?

Der er kun én bæredygtig vej frem og det er et langt mindre indtag af kød. Hvorfor så ikke vælge et ordentligt stykke kød, når der spises kød i familien? Drop det konventionelle svinekød og køb økologisk - det fortjener du og dine børn!

God sommer - også til svinene...

24 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 28. maj 2014 kl. 18.34

Bare en enkelt ting ud af mange i den svada, som er lodret forkert.

Den idealistiske, økologiske landmand er en nationalhelt.
Forkert.
Han er en "hæler" som bygger fremtiden på, at han må "importere" 70 kg. N pr. ha. pr år, og hvad der ellers følger med i konventionel svinegylle.

Uden det ingen økologisk kornavl i Dronningeriget.

Og så må der for øvrigt ikke importeres GMO soja til Danmark.

26 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. maj 2014 kl. 21.33

@Hans: det med GMO-soja vil jeg gerne se din lov-dokumentation for!

Der har i mange år været fodret med Gmo-soya til svin, fjerkræ og køer - konventionelle, natuligvis. Hvis det er lavet om, vil jeg meget gerne vide, hvornår, så jeg kan bruge det i saglig argumentation.

Gmo-planter har også været dyrket på forsøgsbasis i DK. Det er vist gået i sig selv igen. Men for år tilbage kumne man da se et kort over forsøgsarealerne på Naturstyrelsens hjemeside (eller var dt fødevareministeriets side?).

Du har ret mht. De 70 kg N/ha - og spurgte du mig, så skulle man øjeblikkeligt sætte en deadline for udfasning af denne ordning.

27 af 30 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. maj 2014 kl. 21.48

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

28 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. maj 2014 kl. 22.05

Det skrevne er korrekt, men ikke så omfattende...

29 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 28. maj 2014 kl. 22.16

@Freya.
Så fik jeg repeteret noget omkring Gmo-soja. Det er rigtigt, at det må bruges konventionelt men ikke økologisk. Jeg fandt en artikel, hvor jeg især synes spørgsmål og svar er oplysende.

www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genmodificerede-f%C3%B8devarer.aspx

Nu skal jeg passe på, men jeg mener at der er sat hensigtsdato på for ophør af gylle til økobrug. En stor økoplanteavler her på egnen med eget mølleri og salg af mel o. a. har varslet stop for egen produktion af brødkorn og vil importere i stedet når stoppet kommer.

30 af 30 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. maj 2014 kl. 22.35

Spørgsmål og svar bærer lidt præg af forældede oplysninger og myndighedssprog.

Jeg synes, du skal google navnet Percy Scmeiser og se, hvaf GMO har givet ham af muligheder for at forsætte med at forædle (konventionel) raps i Canada...

Jeg har engang haft ham boende en nat - han er hverken rebel eller økolog. Ikke engang Socialdemokrat, tror jeg... Blot en landmand, som fik ødelagt 30 års forædlingsarbejde og modtog dødstrusler for det... og blev ruineret... selv om han ikke har dyrket GMO-sæd.

Nyt svar til emnet »Svovl til afbrænding«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Svovl til afbrænding

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider