Forum

Mini-drivhus for dummies :-)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lars & Inga, 9. januar 2008 kl. 14.39

Hejsa

Vi lige fået en lejlighed på 4 sal med en lille altan. Og nu overvejer vi at få dette mini-drivhus:
butikbadehotellet-webshop.dk/product.asp?product=92&sub=10&page=1
Nogle tanker om det?

Vi ved ikke så meget om dyrkning på altan. Jeg tænkte på at bruge det til krydderurter. Hvornår skal man plante det ud? Hvad skal man plante frøene i? Skal den tages ind hvis det bliver for koldt? Hvad måneder om året kan man gøre det?

Jeg tror vi starter med krydderurter. Hvad kunne man ellers dyrke i sådan et lille mini-drivhus (30 x 30 x 40 cm)?

Hvad dyrker folk ellers på små altaner?

Er der nogen ting man skal være opmærksom der kan dræbe planterne?

de venligste hilsener,

Lars & Inga

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Malene, 9. januar 2008 kl. 15.20

Tillykke ;-) Jeg tror ikke I kan ha'' så meget i det lille hus, men det kunne være godt til en krukke basilikum da den ellers er svær at ha'' ude i det danske vejr – koldt og blæsende. Det er vist mest et hyggehus eller til små spirer men det er jo begrænset hvor meget du nok vil så selv da det fylder – der er lang vej fra frø til blomst og på en altan vil man måske bare ha' blomsterne med det samme og så købe færdige så det er pænt hele tiden. Men det ser hyggeligt ud! Hej hej...

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars & Inga, 9. januar 2008 kl. 15.30

Hej igen

Tak for svaret :-)

Vi har almindelige altankasser, men jeg tænkte et mini-drivhus var bedre til krydderurter. Vi kunne også overveje et lidt større.

Hvornår skal man plante dem?

Altankasser får færdige planter, men vi vil gerne selv gro nogle krydderurter eller andet spiseligt. :-D

Lars & Inga

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 9. januar 2008 kl. 16.54

Hej Lars og Inga

De fleste krydderurtefrø kan først sås, når der er mere lys og højere temperatur end nu – så der kan først ske noget udendørs i april /maj.

Hvis I har tålmodighed til det og mulighed for at starte nogle få ting i vindueskarmen, så kan I starte allerede i februar/marts med at så f.eks chili.

Hvis I tænker på at købe planter i stedet for frø, så er der ca 3 måneder til det kan lade sig gøre.

I mellemtiden kan I lade jer inspirere af bibliotekets hylder med havebøger. Prøv at gå ind på bibliotek.dk og søg på emnerne "krydderurter" og "drivhus". Det vrimler med dyrkningstips – og også beskrivelser af de ting, som truer planterne (tørke/kulde/varme/skadedyr/ dårligt voksemedium (=jord) osv. osv.)
Der er sikkert noget imellem, som I kan få glæde af at kigge nærmere på.

Claus Dalby's "Min krukkehave" fra forlaget Klematis er måske også nyttig for Jer – ihvertfald er der en del krydderurter (f.eks persille, dild, timian og purløg) der trives bedst uden at være i drivhus og som kan dyrkes i krukker i stedet for.

Og hvis I har tid til det er der også her på Havenyt's hjemmeside gode tips – prøv "Spørg eksperterne" og vælg emnet "drivhus". Der er sikkert en masse, som ikke er vigtigt for Jer – men måske finder I lige netop det tip, der gør, at I kommer sikkert videre med Jeres planer.

Jeg håber I får rigtig meget glæde af Jeres altan og det I kommer til at dyrke der!

Venlig hilsen
Lone

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars & Inga, 9. januar 2008 kl. 20.44

Hej Lone

Mange tak for svaret! :-)

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. januar 2008 kl. 8.35

Hej Inga og Lars

Lige en "ekstra krølle", som jeg blev opmærksom på her til morgen.

Der er mulighed for at møde en havearkitekt på Hinnerup Bibliotek&Kulturhus.

Mandag den 3. marts 2008 kl 19.30 kommer Laila Sølager og holder oplæg:
"Et haveliv på få kvadratmeter".

Billetter á 80,– kr kan købes på Hinnerup Bibliotek.

Via nettet kan I gå ind under Favrskov bibliotek og finde adresse og kontaktmuligheder.

Venlig hilsen
Lone

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanja, 10. januar 2008 kl. 13.37

Hej
Min erfaring er at krydderurter ikke behøver et drivhus, plant dem i krukker direkte på altanen, så kan I også bedre nyde dem. Jeg bruger et minidrivhus, der er højere end det foreslåede, til at starte tomatplanter i (og alle andre eksperimenter), som senere kommer ud i en krukke på solsiden af huset – hvorfor ikke købe et par tomatplanter (busktomater bliver ikke så høje, men alle tomater kan/skal styres med saksen, så størrelsen behøver ikke blive et problem) til jeres minidrivhus og sæt dem ud når vejret er til det. Basilikum kan startes i drivhuset, stå frit i løbet af sommeren og beskyttes i drivhuset igen, når det bliver koldere.

Mit råd er at finde et højere drivhus, og at lufte ud når det bliver for fugtigt – ellers er der ingen store farer.

God fornøjelse med projektet!

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars & Inga, 10. januar 2008 kl. 13.44

@ Lone
Vi kommer desværre nok ikke på de kanter, men tak for det!

@ Tanja
Tak for tippet. Det med at sætte krydderurter direkte i altankasser er en god idé. Sætter man dem ud i April / Maj når foråret for alvor har bidt sig fast?

I stedet for det lille drivhus vil vi overveje et større. Har du evt. et link til et? Hvor har du købt dit?

mvh
Lars & Inga

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vera Pedersn, 7. februar 2008 kl. 13.48

Hej Lars og Inga
Harald Nyborg har et lile drivhus i plast som koster 149 og kan bestilles på postordre.

MVH Mille

Nyt svar til emnet »Mini-drivhus for dummies :-)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Mini-drivhus for dummies :-)

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider