Skrevet af: Lilium, 13. marts 2008 kl. 17.20
Jeg må berette om en meget positiv oplevelse.
For en tid siden bestilte jeg frø i USA hos
www.rareseeds.com/
Der var ialt for 36 $ (betalt med Visa).
For 2 uger siden fik jeg at vide at frøene var afsendt og ventede i spænding, men der kom ingen frø.
Jeg har tidligere bestilt fra samme firma uden problemer, og havde faktisk besluttet at jeg ville kontakte dem idag hvis ikke frøene var ankommet.
Det var de!
Ud over en undskyldning var der to ekstra frøportioner samt 2.5 $ i kontanter for en portion frø de ikke kunne levere.
Det er ikke alt.
Portionerne er enorme.
Hvis jeg køber frø af Artiskokker i Dk får jeg 20 frø i en portion-her er der 80. Alle frø er selvfølgelig økologiske (det er nu mig ligemeget).
Det samme gælder alle andre frø man bestiller der er 3–4 gange så mange frø som i Dk portioner.
Priserne er meget favorable og kvaliteten er super.
Så jeg kan kun anbefale dette firma.
Skrevet af: Michael, 13. marts 2008 kl. 17.54
Jeg har oplevet lidt det samme her, bare uden forsinkelser og mangler.
De poser basilikum jeg købte sidste kunne jeg slet ikke når at bruge, og jeg synes ellers at jeg bruger en hel del.
Mht. tomaterne, så er der nok tæt på 100 frø i hver pose.
www.seedsofitaly.com/
Skrevet af: Lilium, 13. marts 2008 kl. 18.44
Flot.
Her er så et firma jeg har haft vekslende kvalitet fra.
www.reimerseeds.com/default.aspx
De har et kæmpeudvalg og priserne er da også OK, men deres peber og chili frø har en meget dårlig spiringsprocent -nogle nær 0%.
Lad os høre om erfaringerne!

Skrevet af: Kenn, Hjortespring, 14. marts 2008 kl. 23.42
Jeg har i år købt frø fra www.impecta.se i Sverige og fra www.thompson-morgan.com i England. Thompson&Morgan er noget dyrere end Impecta, men har et enormt udvalg. Frø fra begge firmaer kom inden for kort tid, og meget er allerede sået, hvoraf flere frø spirer fint...
Sidste år fik jeg også frø fra Thompson&Morgan, men der var flere frø udsolgte. Som et plaster på såret fik jeg nogle ekstra frøposer, og nogle vouchers som godtgørelse. Dem brugte jeg i år som betaling på min bestilling. God service må man sige.
Skrevet af: Christian Asbjerg, 15. januar 2013 kl. 18.26
Jeg er ny her.
Jeg har aldrig købt frø fra udlandet.
Er det tilladt?
Kan man få frø konfiskeret i tolden?
Kan man få bøder, hvis man importerer frø uden tilladelse?
Skrevet af: Tom Andersen, 15. januar 2013 kl. 19.39
@Christian
Jeg mener, at du lovligt kan købe frø i hele EU.
Det mener jeg også, at du kan udenfor EU, men kun til privat brug.
Du kan foretage et selvstudium her:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144770
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. januar 2013 kl. 21.51
Som Tom siger - inden for EU kan du bare købe løs :)
Der er ret strenge regler for, hvad man må købe hjem - også som privat bruger - uden for EU. F.eks. må man ikke købe peber,- chili- og tomatfrø - jeg har fået dette svar, da jeg spurgte Natur- og Erhvervsstyrelsen:
"En række typer af frø frit kan indføres til Danmark/EU uden yderligere formaliteter. Import af visse slags frø kræver derimod plantesundhedscertifikat samt at der skal foretages importkontrol af NaturErhvervstyrelsen.
På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside finder du en liste over certifikat- og kontrolpligtigt frø i relation til arter/slægter/familier og oprindelsessteder: www.pdir.dk/Default.aspx?ID=3504
Forsendelser af frø som skal være fulgt af plantesundhedscertifikat, skal anmeldes til og importkontrolleres af enten NaturErhvervstyrelsens eller af plantesundhedsmyndigheden på EU's første indgangssted, jfr. de sædvanlige importbestemmelser. Du kan læse mere om import af kontrolpligtigt frø på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: pdir.fvm.dk/Importkontrol_af_planter_og_planteprodukter.aspx?ID=10529&Purge=True"
Og jeg fik ham til at skære det lidt ud i pap for mig og spurgte ham, om det betød, at jeg ikke måtte bestille en pose tomatfrø hjem:
"Ja, det er korrekt, eksempelvis tomatfrø er underlagt de beskrevne importkrav og kan kun importeres, hvis de nedenfor nævnte krav overholdes.
Kravene skal sikre mod indslæbning af planteskadegørere der er frøbårne og som derfor kan overføres med frøet og som samtidig ikke findes i EU.
For tomatfrøs vedkommende er der flere farlige skadegørere der kan blive overført, eksempelvis Clavibacter michiganensis ssp. michiganensis og Xanthomonas campestris pv. vesicatoria."
Men der er nu også ret meget at vælge imellem inden for EU's grænser, så det går nok med det :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.