Forum

Agurker mistrives

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Søndergaard, 28. maj 2008 kl. 22.13

Nu forsøger jeg for andet år i træk at dyrke agurker i mit drivhus. Det vil bare ikke lykkes :o(Bladene bliver hurtigt lyse med mørke ribber og tørrer stille og roligt helt ind. Jeg ved, at jeg har spindemider i drivhuset og har bestilt rovmider, men jeg kan nu ikke få øje på dem på agurkeplanterne. Jeg har hængt fiberdug op, så jeg er sikker på, at det i hvert fald ikke er solen, der generer og jeg har kommet gødning i vandet. Hvad kan der være galt? Planterne står i kapillærkasser – kan det have en betydning?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Randi Lauridsen, 28. maj 2008 kl. 23.12

Agurker har det fint med at stå i fuld sol, så du har ret i at det ikke bør være problemet. Jeg har lige læst om agurker at de kræver rimeligt høje jordtemperaturer for at trives og optage næringsmidler, så jeg er også blevet bekymret for mine planter som ér kommet i drivhuset. Kan dét være dit problem?

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Skovmanden, 29. maj 2008 kl. 1.22

Agurker kræver omkring 15–18°C døgnet rundt for at gro. Går de først i stå er de stort set umulige at få i gang.

Jeg har selv haft problemet som beskrevet, og det lyder som kuldechok.

Jeg har sidenhen lært ikke at sætte dem i drivhus før sidst i maj og altid i en varm periode. Og narturligvis ALDRIG at købe planter der står udenfor et supermarked.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 29. maj 2008 kl. 14.23

Det er højst sandsynligvis kulde, men pas også på med at overvande planter, når de ikke trives. Det kan give dårligt rodsystem, men det er jo fristende i hvert fald at sørge for, at de ikke mangler vand.

Det er faktisk først nu, hvor vi får høje nattemperaturer, at man skal plante sine agurker ud i drivhuset.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Søndergaard, 29. maj 2008 kl. 18.12

I har nok ret alle tre – det er vel kulden. Jeg vil så nogle nye planter her i weekenden og så se om ikke planterne kommer til at trives bedre. Forfra igen :o)

@Skovmanden: Agurkeplanter fra supermarked – tak det har jeg prøvet...deraf spindemiderne :o(

@Karna: Når nu planterne står i kapillærkasser, er det svært at regulere vandmængden. Er det en dårlig idé i det hele taget at have agurker i kapillærkasser? Jeg har fliser i bunden af hele drivhuset – vil agurkeplanterne mon trives bedre, hvis jeg bare lægger plantesækkene på selve fliserne?

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael, 29. maj 2008 kl. 20.06

Jeg har haft mine agurkeplanter i drivhuset i over en måned nu. Til at starte med i små potter. De fleste nætter dækkede jeg dem, og tomater og chili, til med to lag fiberdug. For ca. 14 dage siden plantede jeg dem o plantesække på kapilærkasser, og de gror altså om bare pokker. Det samme gjorde de sidste år, så det er vel ikke helt tilfældigt.

Jeg har haft temperaturer i drivhuset på ned til omkring 4 grader, uden at hverken chili, tomat, tomatilio eller agurk har taget skadel. (Hverken i år eller sidste år).

Jeg har dog selv sået alle planterne, og har i et par uger inden de har fået lov at blive i drivhuset natten over, taget dem ind hver aften og ud igen hver morgen.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Søndergaard, 29. maj 2008 kl. 21.31

@ Michael: Jeg har gjort fuldstændig det samme: Sået alt selv, båret ud om morgenen og ind om aftenen + dækket med fiberdug + haft varmeblæser til at køre de koldeste nætter. Tomater, chili, basilikum og peber gror som syv sytten, men agurkerne... :o(

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Skovmanden, 30. maj 2008 kl. 1.33

Gurker gror fortrinligt i kapilærkasser. Og de sætter fint frugt, hører jeg (når aldrig at få nogen selv, inden andre ripper dem).

Gurker er meget følsomme overfor kulde, så hvis Michael har formået at holde dem ved 4°C så må temperaturen under dem (i jorden) trods alt have været væsentligt over!

Har haft mit drivhus i 6 år nu. Har aldrig set antydning af spindemider. Huset er hjemmebygget, og måske så tilpas utæt/tørt at ikke kan etablere sig?

Nyt svar til emnet »Agurker mistrives«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Agurker mistrives

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider