Skrevet af: Martin Krogh, 17. maj 2010 kl. 21.24
Nu ser det ud som om solen og varmen kommer, og det betyder høje dag- og nat-temperaturer.
Jeg har allerede sat de første tomater og chili’er ud, og onsdag vover jeg at sætte agurkerne ud - ihvertfald i dagtimerne.
SKal man tro meteorologerne, skal vi også til for alvor at tænke på udluftning. Det er da nye tanker.
Se mere: vejret.tv2.dk/artikel/id-30583873:finsk-varme-p%C3%A5-vej-mod-danmark.html
Skrevet af: Mogens; E., 17. maj 2010 kl. 21.34
Man skal nu ikke tro for meget på metrologerne, de griber det lige ud i vejret. Men det bliver skønt med noget varme. Mine tomatplanter i vinduskarmen er 80 cm. høje og skal meget snart på friland.
Skrevet af: Svend Høst, 17. maj 2010 kl. 22.13
Jeg satte de 9 første tomater på friland 10 Maj og de står flot og venter på mere varmt vejr.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Eivin Knidsen, 18. maj 2010 kl. 9.24
Mine 'mater ryger nok også snart ud i det fri. Jo da især med (vejr)udsigten til al den snarlige varme! Det har vi jo da sandelig heller ej haft i overflod!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Anne Demant, 18. maj 2010 kl. 17.44
Da jeg i morges kiggede på termometret blev jeg da vældig glad, jubii, 7,5 °, det er 1½ mere end i køleskabet :-)
Mine planter kommer ikke ud før det er varmere om natten også.
Skrevet af: Lilium J., 18. maj 2010 kl. 19.06
Ja det har været en temmelig usædvanlig kold maj.
Normalt sætter jeg mine tomater ud i drivhus 1 maj-men i år har det været 14 dage forsinket.
Problemet hermed er, at de bliver alt for høje-det på trods af kuldebehandling m.m.
Løsningen på dette er at grave et dybt hul til planterne -fjerne de eventuelle anlæg til sideskud og så plante dem virkelig dybt -så planten har en anstændig højde tilbage...
Alternativt kan man lede stængelen hen under jorden -tror I forstår hvad jeg mener hermed..
Jeg gemmer mine peber,aubergine og chili planter lidt endnu da de bedre kan styres hvad angår højde de kan bestemt ikke lide de nattemperaturer der har været og det ville have været en satsning at plante dem ud 1 maj som vanligt.
Den smule jeg har sået på friland har skranter -ærterne der blev sået for 3 uger siden er først kommet op.
Alle mine liljer ( ca. 5000 ) er mindst 3 uger bagefter hvad der er normalen.
Mine forkultiverede dahlier blev plantet ud idag!
Skrevet af: Lise D, 18. maj 2010 kl. 21.47
Ja, det er skønt med varmere vejr! Det er jo ikke kun os godtfolk der nyder varmen - jeg har hest og det der mødte mig idag var et stk. kæmpe koldblods hest der tog sig en ordentlig skraber midt på folden... ;-)
Jeg skal have købt tomatplanter her i ugen - venter egentlig bare på at de kommer hjem - Bauhaus har (efter min mening) klart de bedste sorter! Rosada og Sungold - de eneste jeg "går efter"
Mon man kan plante ud i weekenden - søndag siger de 23 g. Og mon agurk også kan komme ud der?
Skrevet af: Anja Egeriis, 19. maj 2010 kl. 7.13
Hej Lise -
du kan sagtens plante tomaterne nu i drivhus nu - men måske vente en uge tid eller to med agurkerne. Eller satse på lune nætter og plante dem ud også...
Går det godt, har du snart agurker - hvis ikke, må du have fat i et par nye planter!
Jeg er enig mht. tomater - især Rosada er en lækker tomat!
mvh
Anja
Skrevet af: Lotte Nielsen, 19. maj 2010 kl. 13.50
Jeg har faktisk plantet mine tomater ud på friland i går, i et lunt hjørne af haven med rimeligt læ. De var blevet så lange at jeg besluttede at gøre forsøget, inden de blev så triste af mangel på lys at de allegevel ville gå til. Agurkerne regner jeg med at sætte ud om en uge eller to, også på friland i kapillærkasse, hvis vejret fortsætter sådan her :o)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.