Skrevet af: Tony G., 4. juni 2010 kl. 14.02
Jeg har plantet mini chilier imellem tomat planter, da jeg regnede med at det ville give god plads til begge typer planter.
Men nu ser jeg at mine tomater vokser helt vildt, og det virker som om der slet ikke er plads til de små chilier som står imellem tomaterne.
Så - vil det skade at tynde lidt ud nederst på tomatplanterne ? Jeg mener, det er jo ikke der selve tomaterne kommer, og grenene generer tydeligvis mine chilier, så er det ok at fjerne en 4-5 større grene på hver tomat plante ?
Det vil give luft og lys til chilierne ?
Håber på et hurtigt svar, da jeg skal rejse på søndag og gerne vil have drivhuset 100% på plads inden.
Mvh
Tony
Skrevet af: Tony G., 4. juni 2010 kl. 14.03
Der skulle ikke stå "mini chilier", men "mine chillier" :-)
Skrevet af: Søren, 4. juni 2010 kl. 18.32
Det er ikke en god måde du har plantet på, men det har du jo regnet ud :)
Nu er 'skaden' sket, og nej, tomatplanterne vil ikke tage skade af at få klippet de nederste blade af.
Det er dog ikke nogen holdbar løsning, da dine chillier (alt efter sort) vil blive mindst 2-3 gange større end de er nu, og meget bredere.
Hvis jeg var dig ville jeg sætte en solid pind i ved siden af kassen, og binde chilliplanten dertil så den vokser skævt, ind mod midtergangen i drivhuset - og væk fra tomatplanterne.
Skrevet af: Søren, 4. juni 2010 kl. 18.37
PS: Hvis du har agurkeplanter, og har plantet noget mellem dem - så grav det du har plantet mellem dem op med det samme, og plant det et andet sted.
Agurkeplanter bliver kæmpe store, og fylder meget. der bør max. stå to i en kapillærkasse (en i hver af de yderste felter).
Mvh. Søren
Skrevet af: Anja Egeriis, 4. juni 2010 kl. 18.44
Hej Tony -
hvis du har flere potter (det har du sikkert ikke...), skulle du nok flytte chilierne for sig selv - de vil blive klemt der, også selv om du beskærer tomaterne...
mvh
Anja
Skrevet af: Lars Kristensen, 4. juni 2010 kl. 23.54
Vi har taget nogle af vores chilier/peber og plantet om i nogle hjemmelavede kapillær-kasser bestående af en klodskasse, 2 urtepotter i forskellige størrelse og et stykke klar plast.
De står imellem 2 flamingokapillærkasser, og så er der mulighed for at kunne tage dem ud og spray dem, hvis de bliver inficeret med et eller andet spændende.
Der kan være ca. 10 l h20 i sådan en klodskasse, så der er til et par dage.
Indtil videre fungerer det fint.
Vi har forsøgt at sætte noget forspiret salat imellem tomater/agurker, men hvis de bliver meget store går det nok ikke. Det må komme an på en prøve :-)
Lars
Skrevet af: Joan Bøgh, 11. juni 2010 kl. 22.32
Hej Toni
Jeg har en meget dårlig erfaring med i det hele taget at have Chilli og peberfrugt i drivhuset. Sidste år fik alle mine planter spindemider pga dem.
de er ikke til at udrydde når de først er der- suk
mvh Joan
Skrevet af: Søren, 12. juni 2010 kl. 13.16
Hej Joan
Det er ikke chiliplanternes skyld, at der kommer spindemider i drivhuset. Spindemider får man via indkøbte planter hvor de både kan komme i form af æg og voksne mider. Den type spindemider der går på chiliplanter er ikke samme art som dem der angriber dine andre planter (de er artsspecifikke).
Hvis du ikke har rengjort dit drivhus grundigt i efteråret/tidligt forår, er det sandsynligt at du vil få spindemider igen i år. De kan overvintre i drivhuset.
Så der er ingen grund til, at lade være med at dyrke chili og peberplanter af frygt for spindemider. Evt. kan man jo selv lave planterne fra frø, så man derved undgår at slæbe utøj ind i drivhuset.
Mvh.
Søren
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.