Skrevet af: Trine D., 13. juni 2010 kl. 12.34
Hej
Vi er helt grønne i det med drivhus. Vi har lige fået rækkehus med max 40 kvardratmeter have. Vi har sat et lille (billigt, det er måske der, det er gået galt) polycarbonate drivhus op fra jem og fix, for at se om vi er drihus mennesker. Det ved man jo ikke, før man prøver. Vi har valgt polycarbonate, da vi har en lille pige.
Nu er problemet bare, at når det blæser så giver ruderne sig lidt og når de kommer tilbage i facon larmer det ret meget. Vi kan høre det gennem vinduerne inde i huset. Vi vil jo helst ikke genere vores naboer. Nå vi kan høre det inde i huset, så kan de nok også.
Er der andre der har oplevet det og kender i evt. til en løsning.
Mvh Trine
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 13. juni 2010 kl. 16.15
Man får nok svært ved at finde ud af om man er "Drivhus-mennesker" hvis det man forsøger sig med er for ringe. Det svarer nærmest til at købe et legetøjsinstrument som ikke kan stemmes til ungerne for at høre om de evt. har musikalske evner. Måske netop med den virkning at de helt mister lysten.
Jeg har også set mange tilbud a la jem og fisk på plastmistbænke og lign. Min nabos holdt lige til første dag med lidt karftig blæst, og dele af den har lige siden ligget spredt omkring på marken !
Der er slet ikke noget galt med et drivhus af polycarbonat, tvært imod, men måske, som du skriver, er huset for ringe.
Hvis du kigger efter, så er der ofte gode tilbud på "rigtige" drivhuse i bl.a. Bauhaus og sikkert også i andre byggemarkeder.
Held og lykke, og tab nu ikke lysten.
Skrevet af: Jytte Bøje, 13. juni 2010 kl. 17.10
Hej nybegynder udi drivhuset
Du skal ikke tabe lysten fordi det knirker lidt. Det gør gamle, stor og stabile drivhuset også, det er lidt af charmen. Bare klø på.
mvh
Jytte
Skrevet af: E. Sørensen, 13. juni 2010 kl. 18.23
Hej jeg har også et drivhus jem&fix det larmmer også når det blæser men jeg har sat noget skumgummi i klemme ved alle stiver det har hjulpet en del på det du kan se billeder på min hjemmeside
www.123hjemmeside.dk/E-L-Sorensen
Skrevet af: Trine D., 14. juni 2010 kl. 7.48
Hej
Tusind tak for svar. Vi må se om gummikiler virker, og håber vi får en masse fornøjelse ud af det alligevel. Vi venter nok lidt med at skifte det ud.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 14. juni 2010 kl. 10.31
Dengang da jeg var en ung mand, ja da var drivhuse labvet af glas og træ. De andre materialer kendte vi slet ikke i drivhus sammenhænge. Jeg vil sige som Jytte: Bare klø på.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Lars Christoffersen, 24. juni 2010 kl. 17.04
Har også købs et drivhus fra jem og fix .Har klaget over det larmer meget.
Fik denne mail fra jem & fix
Vi kan ikke give dig pengene tilbage - drivhuset som du har købt virker
som det kan forventes. Drivhuset er ikke lavet med "rigtig" glas og det
kan i nogen tilfælde give de problemer som du oplever, men det er ikke en
mangel ved varen.
Jeg vil stadig opfordre dig til at henvende dig i den butik, hvor du har
købt varen - det kan være at de har et godt råd med hensyn til
afhjælpning
af støjen.
Venlig hilsen/Best regards
Kristian G. Jørgensen
Forretningsservicechef/Business Service Manager
jem & fix A/S
Skomagervej 12
7100 Vejle
Så skriv jeg til forbrugerrådet
Mail fra forbrugerrådet
Det lyder da underligt, at drivhuset larmer så meget. Hvis det er et almindeligt problem ved denne type drivhuse, vil jeg mene, at du skulle have haft informationen om det, da du købte drivhuset, da der ikke er tale om et fakta, enhver burde have kendskab til. Siden du ikke har fået informationen, er der tale om en mangel, og du bør kunne hæve handlen.
Det er forretningen, hvor du har købt drivhuset, som du skal reklamere til, og som skal give dig pengene retur.
Med venlig hilsen
Mie Velebilová Sloth Carlsen
Oplysningskonsulent / Information Assistant, consumer hotline
Skrevet af: Brian L., 25. juni 2010 kl. 14.11
Det er nok 4 mm polycarbonat I har, de har netop ry for at larme, man skal min. op i 6 mm for at undgå støjen. Jeg har selv et Juliana med 6 mm, og det er helt tyst.
Er det fordi ruderne ikke sidder ordentligt fast i siderne og top/bund, eller er det selve pladerne som slår sig så meget i vinden, at de buler ud på midten?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.