Skrevet af: Lasse B.M., 19. juni 2010 kl. 22.34
Hej
Jeg forsøger for første gang at udnytte min glasindfattede altan som drivhus til tomatplanter. Det er gået godt indtil videre, dog kræver det meget opmærksomhed mht. temperatur.
Jeg har en hjemmebrygget temperaturmåler i gulv- og loftshøjde. Gulvtemperaturen svinger pt. mellem 15 og 23 grader, loftstemperaturen mellem 13 og 40 grader. Den høje loftstemperatur skyldes muligvis at måleren får direkte sollys.
Nu til mit problem. Flere blade har fået underlige plamager. Se følgende to billeder:
i48.tinypic.com/160wpvs.jpg
i46.tinypic.com/2yl0mrt.jpg
Det ligner umiddelbart to forskellige ting. Plamagen på første billede ses på 2-3 blade. Plamagen på det andet (hvide pletter) ses på 6-8 blade.
Jeg mistænker for meget direkte sollys og for høj temperatur. De står på en sydvendt altan (som også er glasindfattet i loft). Er et skyggenet løsningen?
Håber I kan hjælpe mig lidt på vej.
Tak.
Skrevet af: Mogens; E., 20. juni 2010 kl. 19.47
Tomater kan næsten ikke få for meget varme. Når det ikke drejer sig om flere plettede blade ville jeg fjerne dem og smide dem i skraldespanden. Du har vel ikke en kartoffelplante på altanen, den kan godt smitte tomatplanter.
Skrevet af: Lasse B.M., 20. juni 2010 kl. 19.51
Hej Mogens, tak for svaret.
Så det er altså ikke sygdom?
Klipper jeg bladene helt inde ved grenen eller blot selve bladet? Du kan nok høre jeg er nybegynder :-)
Der står intet andet end de 3 tomatplanter i kapilærkasse derude. Jeg ville ikke risikere mere end højst nødvendigt.
Skrevet af: Mogens; E., 20. juni 2010 kl. 19.55
Klip helt inde ved stammen, og så syntes jeg dine planter er ret lysegrønne. Jeg tror de vil have godt af lidt flydende gødning så bliver bladene mere mørkegrønne og de trives bedre. Hvilken slags tomatplanter er det.
Skrevet af: Lasse B.M., 20. juni 2010 kl. 19.58
Tak. De har fået 1 dl. i de rundt regnet 50 liter vand der kunne være i kapilærkassen. Jeg kunne evt. forsøge med 1 dl. mere?
Der fik du mig. Købte et "minidrivhus" i Bilka, altså en bakke med jord og frø. Der stod dog intet andet end alm. tomat derpå så vidt jeg husker.
Skrevet af: Lasse B.M., 20. juni 2010 kl. 20.19
Sidste spørgsmål. Der er nu flere grene uden blade, bør jeg klippe disse helt inde ved hovedstammen?
Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2010 kl. 20.36
Jeg ville nok skygge dem. Tomater bryder sig ikke om meget direkte sollys i for lang tid. Du vil også se, at de så får en mørkere grøn farve.
Gødningsmængden er der ikke meget at sige til, hvis du har løsnet indholdet i sækken grundigt inden du plantede.
Mvh. Hans
Skrevet af: Lasse B.M., 20. juni 2010 kl. 20.39
Hej Hans, tak for svaret.
Plantesækken fik den helt store tur, både før og efter hullerne blev skåret. Jeg kører i Harald Nyborg og køber et skyggenet til 189 kr. fremfor at give dem mere gødning.
www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=3145&Grp=&n=10
Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2010 kl. 20.55
Det tror jeg er klogt.
Mine her har fået gødning een gang, men skygget for en måned siden.
Mvh. Hans
Skrevet af: Lasse B.M., 20. juni 2010 kl. 20.58
Mine er kun halvt så store i højden, men det er nu heller ikke mere end en 2-3 uger siden de kom i plantesæk. Tiden må vise om der bliver hjemmeavlede tomater :-)
Skrevet af: Svend Høst, 21. juni 2010 kl. 8.25
Tomater elsker masser af sollys , så det er ikke smart at bruge skyggenet , og slet ikke på en altan , du må helst ikke klippe bladene af da det er dem som skaffer planten energi.
Det der er på billed 1 ligner noget utøj som insektsæbe kan klare , nr 2 ved jeg ikke det skader nok ikke planten.
Husk at du skal nippe planten dvs. klippe alle sideskudene af så du kun har en stamme.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Lasse B.M., 21. juni 2010 kl. 9.05
Hej Svend, tak for svaret.
Det er for sent ikke at klippe bladene af nu, men mht. at nippe planten. Det vil altså sige at jeg skal klippe de sideskud hvor alle blade er fjernet helt inde ved hovedstammen?
Skrevet af: Svend Høst, 21. juni 2010 kl. 14.25
Du skal fjerne alle de sideskud der kommer i bladhjørnerne, helt inde ved stammen.
Mvh.
Svend Høst
Skrevet af: Patrick Rosenqvist, 21. juni 2010 kl. 16.52
Det ligner små solskoldninger på dine blade (især billede 2). De skoldede områder er dog så ubetydelige, at jeg ikke ville bekymre mig. Hellere lidt for meget sol til en tomat end for lidt. Husk at de kommer fra det tropiske højland. Og tager du dertil, vil du sikkert også se planter der ikke har perfekte blade, men til gengæld stortrives :)
Har selv en meget stor tomatplante bag glas, som får rigeligt med sollys men også har små pletter. No problem.
PS: Check lige for en sikkerheds skyld undersiden af bladene. Det kunne jo være nogle skadedyr gemte sig dér.
Skrevet af: Søren, 21. juni 2010 kl. 19.58
Det er ikke solskoldning, det vil jeg næsten garantere.
Jeg synes derimod at det ligner Oedema (også kaldet Edema), en ret uskadelig svampesygdom der kan angribe planten ved overvanding eller store udsving i luftfugtigheden. Det er som regel ikke noget der påvirker planterne, og vil typisk gå i sig selv når forholdene stabiliseres
Jeg vil anbefale dig at lufte ud hele dagen (lad evt. døren stå helt åben om dagen)
Det kan også være begyndelsen på noget mere alvorligt, men jeg tror det nu ikke. Og i alle tilfælde er der en god ide at lufte grundigt ud fra nu af.
Mvh.
Søren
Skrevet af: Mogens; E., 21. juni 2010 kl. 21.19
Lasse.
Her ser du et sideskud som skal nappes af mellem 2 negle. Hvis de ikke fjernes får du flere stammer og planten får svært ved at producere gode tomater.
Skrevet af: Lasse B.M., 21. juni 2010 kl. 22.56
Hej alle
Tak for alle jeres råd. Jeg må sige jeg er blevet positivt overrasket over aktiviteten på dette forum. Tusind tak.
Jeg vil nu lufte ud fra morgen til sengetid, når vejret er så godt.
Jeg har nippet alle skud der har vist sig mellem en stamme og bladstamme.
Her ses helt tomme grene hvor jeg har afklippet alle de "dårlige" blade som det blev foreslået. Skal disse blot have lov at sidde eller skal de klippes inde ved stammen?
Tak.
Skrevet af: Mogens; E., 21. juni 2010 kl. 23.18
Du kan godt klippe stilkene af inde ved stammen, det pynter.
Skrevet af: Lise D, 22. juni 2010 kl. 16.48
Åhh ja vi har jo alle været nybegyndere engang - sidste år var mit første drivhus år og der er stadig meget at lære!
Skrevet af: Lasse B.M., 22. juni 2010 kl. 17.34
Man er sgu så bange for planterne falder døde om hvis man klipper de forkerte steder ;-)
Endnu engang tak for hjælpen til jer alle.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.