Skrevet af: Jan E, 7. august 2010 kl. 9.04
Vi har et drivhus på 10 m2, hvori vi gerne vil have vindruer.
Er det en god idé at plante 2 vindrueplanter (lige ved siden af hinanden, i enden af drivhuset) eller blir det "for meget" med årene?
Med andre ord, er én plante nok til vores drivhus-størrelse?
Skrevet af: Svend Høst, 7. august 2010 kl. 9.50
En vin er mere end rigelig til et 10m2 drivhus, den vil hurtig fylde hele taget og tage magten i drivhuset.
Så er en lun sydgavl eller lign. på friland bedre , vinen har mulighed for at vokse og brede sig uhæmmet.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Jan E, 7. august 2010 kl. 11.08
Svend, tak for respons!
Skrevet af: Hanne Christensen, 7. august 2010 kl. 20.00
I mit 10 m2 drivhus har jeg 2 vinplanter, en 3 år gammel plante med gule druer og en plante med blå druer som er mere en 13 år gammel.
De er plantet i hver sin ende af huset, den blå har 2 hovedgrene, en i kippen og en hvor væg og tag mødes.
Den gule har en hovedgren også i hele husets længde, midt på tagets bredde og en gren der selv fandt på at gro på tværs hen over flisegang og en bord i hjørnet.
Det fungerer fint, fordi jeg styrer tilvæksten hårdt. Faktisk brækker jeg nye skud af hver uge og tynder ud i klaserne så de ikke rører hinanden.
Altsammen så der er plads til luftcirkulation.
Min erfaring er altså at det godt kan lade sige gøre, når blot du styrer væksten.
God fornøjelse
Hanne
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 8. august 2010 kl. 21.47
Om man skal ha' en eller to er jo nok også et spørgsmål om sorten.
Jeg syntes selv at den ene Himrod plante jeg har producerer langt flere druer end jeg kan følge med at spise, og det gjorden den allerede efter andet år i drivhuset.
Men som Svend Høst skriver så er vinplanter f.eks. op ad en lun ydervæg som regel også lette at få succes med hvis man vælger de rette sorter, og så er de jo også ret dekorative op ad væggen.
I drivhuset er det jo et must, at vinplanten kan finden udenfor med nogen af rødderne, f.ek. ved at lave et hul i soklen hvis man har sådan en.
Skrevet af: Anja Egeriis, 8. august 2010 kl. 22.05
Jeg har min ene drue i en 45-l potte, som står i drivhus om vinteren og på friland om sommeren - en ret god løsning, som selvfølgelig ikke giver samme mængde druer som i drivhuset, men til gengæld giver det plads derinde om sommeren...
Det er i øvrigt en Himrod - superlækker drue!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.