Forum

Kulden kommer – hvad nu?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 13. oktober 2010 kl. 9.02

Hej alle,

Først og fremmest vil jeg takke for alle de gode debatter vi havde i foråret, hvor jeg startede min første sæson med eget drivhus.

Sommeren har været rigtig god og vi har høstet og spist og givet væk - det har været rigtig godt.

Men, nu truer kulden og vi har allerede haft nattefrost de seneste 2 nætter, og mit drivhus er stadig fyldt med de smukkeste 30 chili planter, som stadig giver masser af frugter, har blomster, vokser og ellers har det rigtig godt.

Det virker faktisk som om mine chilier først rigtig er kommet igang her den seneste 1-2 måneder, lige pånær et par tidlige sorter.

Men spørgsmålet er hvad jeg så gør nu ? Jeg vil være grædefærdig hvis sæsonen er slut nu og mine planter bukker under for nattefrosten - 2/3 dele af mine chili sorter har jeg slet ikke smagt endnu.

Jeg har læst lidt om isolering, varmeudstyr osv, men det virker alt sammen omstændigt, og jeg er sikker på at det ikke er noget alle herinde beytter.

Så - er der nogle små / store tricks jeg kan bruge, for at forlænge sæsonen.

Alle bud modtages med kyshånd *ss*

Mvh
Tony

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ditlev Sørensen, 13. oktober 2010 kl. 17.23

Jeg er nok ikke den rette til at svare på dine spørgsmål ift. varme og isolering, men jeg vil da anbefale dig at du, inden dine planter dør, graver nogle af dine planter op og skærer dem kraftigt tilbage. Beskær ligeledes rodnettet, således at de kan være i en lille potte. Det virker hårdt og der er heller ikke en 100% succesrate, men de planter der klarer behandlingen vil gro en smule blade hen over vinteren og i det tidlige tidlige forår vil de give den gas og gro igen. Der skal du være der med en oppotning / udplantning og ny jord og gørning. Jeg har prøvet at høst modne chilier inden de såede gav blomst. Ideen med at få næsten bonzai agtige planter hen over vinteren gør at man i et par vindueskarme kan få 6 - 10 chilier til at klare vinteren.

Se evt. www.fatalii.net for inspiration. Han har udviklet det til en hel hobby.

mvh
Ditlev

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. oktober 2010 kl. 18.56

Hvis dine chilier skal nå at modne meget mere i drivhus, så skal der nattevarme til, desværre... Ikke alverden - jeg holder mit på ikke under 5 grader og regner med, at de fleste når at modne - ellers plukker jeg de sidste ind og bruger dem, som de er.

Men det er jo en lidt dyr løsning, så jeg isolerer en del af drivhuset med dobbelt bobleplast på lørdag og stuver planterne lidt sammen derinde - så koster det ikke alverden med de 5 grader.

Måske har du mulighed for at tage nogle stykker ind og lade dem modne inde? Og så give nogle af de andre den behandling, som Ditlev skriver om - det skal jeg også have prøvet med et par stykker i vinter.

Willab Garden har også et fint lille drivhus af bobleplast, som kan stilles op inde i drivhuset, og så kan man nøjes med at give det lidt varme derinde. De har vist en eller anden tilbudspris på dem for tiden.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 13. oktober 2010 kl. 19.31

Sidste vinter overvintrede mine chiliplanter ,let beskårne, i kælderen på rad og række ved et lille vindue. Der er ingen tilskudsvarme i rummet. Selvom de så noget sølle ud i løbet af vinteren overlevede næsten alle, enkelte blomstrede og satte små nye chili under de beskedne forhold. Jeg tog dem op i stuen i februar og de groede som bare pokker og kom tidligt med frugter.
Jeg har ikke prøvet at beskære rødderne, men det lyder som en god ide, som må prøves.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 14. oktober 2010 kl. 7.21

Hej Lene -

har du nogen idé om, hvad temperaturen har været i planterummet sidste vinter?

mvh
Anja

5 af 6 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Morten Lind, 31. oktober 2010 kl. 7.37

Slettet af administrator 1. november 2010 kl. 10.43.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anja Egeriis, 31. oktober 2010 kl. 8.51

Slettet af administrator 1. november 2010 kl. 10.43.

Nyt svar til emnet »Kulden kommer – hvad nu?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Kulden kommer – hvad nu?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider