Forum

Overvintrende tudse i drivhuset?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 18. oktober 2010 kl. 21.18

Jeg har haft en stor tudse i drivhuset det meste af sommeren, men har ikke set den længe, så jeg troede egentlig, at den var flyttet ud igen.

Forleden dag, da jeg fjernede jorddækket derude, fandt jeg dem imidlertid halvt nedgravet i det ene bed.

Bør jeg bære den over til dammen på den anden side af vejen, så den kan overvintre ude?

Mvh
Anja

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 18. oktober 2010 kl. 22.28

Hej Anja.

Jeg ville sætte den ud så hurtigt som muligt. Den kan nok endnu nå at finde et godt sted at være i vinter.

Det må helst være et sted, der er lidt "vildt", så der er mulighed for at finde ind i bunden af en grenbunke, under en trærod eller noget blød jord at grave sig ned i.

Til foråret vandrer tudserne til vandhullerne for at yngle, og jeg mener, det er bedst, at de selv kan bestemme, hvornår det er tid.

Mvh. Hans

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 18. oktober 2010 kl. 23.43

Hej Hans -

Det var også lidt det, som jeg forestillede mig, var det mest fornuftige. Så må jeg jo krydse fingre for, at den kommer forbi igen til næste år eller sender en af vennerne, så den kan gnaske i mine snegle og bænkebidere!

Jeg kan jo sætte den over til gadekæret på den anden side af vejen, hvor den sikkert er kommet fra... Der er i hvert fald masser af kvækken derovre fra om sommeren.

Mvh
Anja

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle *, 22. oktober 2010 kl. 9.53

Jeg ville bare lade den blive i drivhuset, den har jo fundet et godt sted at grave sig ned. Du kan jo undersøge hvornår den vågner igen og åbne døren på klem til den tid.

Helle-Sofie

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. oktober 2010 kl. 10.28

Hej Helle -

jeg tror ikke, at den ret let kan finde ud selv, da kanten til min dør er ret høj, og den er lukket om natten, så længe jeg holder huset frostfrit, så den kan slet ikke komme ud.

Jeg tror nu også, at det er bedst for den at komme over til gadekæret, så den er klar til lidt sjov derovre til foråret...

Så jeg flytter den her i weekenden. Den har også gravet sig ned midt i et bed, som jeg skal bruge her i vinter, og så får den jo ikke fred der alligevel!

mvh
Anja

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. oktober 2010 kl. 10.35

Hej.

Jeg mener stadig, at det er det bedste at tudser overvintre i det fri.

Det er et lidt kunstigt klima, der er skabt i drivhuset, og deres instinkt siger, at de skal vandre til vandhullerne om foråret.

Det kan blive en barsk omgang at blive konfronteret med den virkelige verden udenfor drivhuset, med mulig død til følge.

Mvh.

Hans

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. oktober 2010 kl. 16.11

Enig - og det vrimler med dem i gadekæret, så mon ikke der dukker en op igen til næste år, der kan assistere med snegle og bænkebidere?

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Andersen, 30. oktober 2010 kl. 20.01

Hej.
Jeg har i flere år haft tudser i mit drivhus, de kommer og går som det passer dem. En vinter var der 7 store fede tudser der havde gravet sig ned, der er som regel flest om vinteren, har iøvrigt også vagtler og de går fint sammen.
Jeg mener du skal lade den blive inde i varmen...

Mvh. Henrik A

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 30. oktober 2010 kl. 20.41

Jeg fandt et firben i drivhuset i dag. En lille fyr på ca. 5 cm. Den havde gravet sig ned i jorden og blev vækket af mit gravearbejde. Den kunne dårligt bevæge sig da den vågnede.

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal stille op med den og måske er der flere af samme slags.

Arbejdet i drivhuset i dag har medført at den ikke længere kan komme ud af drivhuset.

Har nogen et bud på hvad jeg skal gøre med den?
Skal jeg finde det luneste sted i drivhuset og lade den overvintre der og så slippe den ud i haven til foråret?

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 30. oktober 2010 kl. 21.51

Hej Steen C
Lad firbenet være og bank hul i soklen, så det frit kan bevæge sig ind og ud af drivhuset.
Det kan være at temperaturen i drivhuset endnu er så høj, at det tillader firbenet at bevæge sig nok til at det finder et nyt skjulested - i så fald er du og firbenet heldige!
Firben har en formidabel evne til at tilpasse sig - og til at opsøge de temperaturforhold, der på et givet tidspunkt er gunstigst.
Det skal kunne bevæge sig mellem skygge og kølighed os sol og varme - og have adgang til både tørre og fugtige omgivelser.
Og det skal være muligt for firbenet at følge forplantningsinstinktet i det tidlige forår - så også af den grund må du skaffe firbenet adgang til det fri.

Med venlig hilsen fra
Lone

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 30. oktober 2010 kl. 22.25

Hej Steen.

Er du sikker på, at det var et firben og ikke en salamander?

Prøvede du at vende den om, så du kunne se farverne på maven?

Jeg vil ikke påstå, at det ikke er et firben, men i langt, langt de fleste tilfælde, for ikke at sige altid, er det salamandre, man finder under sådanne forhold.

Det er ved at være for sent nu at sætte den ud. Lad den være i fred nu , så kan du sætte den ud til foråret, hvis du træffer den til den tid.

Mvh. Hans

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 30. oktober 2010 kl. 23.09

Tak for hurtig respons.
Lone: Mit arbejde i drivhuset i dag gik netop ud på at lukke helt af ved soklen så vinden ikke kan få fat i efteråret og til vinter. Desuden prøver jeg at undgå sneglene, der i år har ædt mine grøntsager og fedtet mine ruder til i drivhuset. Jeg vil derfor helst ikke lave hul i soklen hvis jeg kan undgå det.
I øvrigt var firbenet så sløvt at jeg ikke tror det går nogen steder, men til foråret bliver jeg nødt til at hjælpe det ud.

Hans: Jeg er 99,9% sikker på at det er et firben, men for at genere det mindst muligt "undgik jeg øjenkontakt " og skovlede det lynhurtigt op sammen med 2 håndfulde jord og lagde det i en potte. Da jeg kiggede til det ved 18-tiden havde det flyttet sig nogle få cm i potten og rystet lidt jord på sig. Jeg lagde derfor nogle små blade op til det som det måske kan bruge som isolering.

Det er lidt spændende, jeg har ikke set firben i haven i mange år, til gengæld har vi en del tudser i haven og sidst på sommeren havde vi en gigantisk stor grønlig frø i drivhuset, men den var umulig at fange og har nu gemt sig udenfor et sted.

I morgen går jeg og og checker efter firbenet igen og kan eventuelt tage et billede og uploade på siden.

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 30. oktober 2010 kl. 23.29

Hej Steen.

Det vil være super godt med et billede eller to.

Hvis du vil være helt sikker på, hvad det er for et kræ, så spørg (med billede) på fugleognatur.dk. Der får man lynhurtigt svar af nogle, som ved stort set alt.

Mvh. Hans

Ps. Hvis du spørger derinde, vil du så skrive svaret her? Jeg er nysgerrig, og det er ikke sikkert, jeg lige fanger det på fugleognatur. HP

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 31. oktober 2010 kl. 0.01

Hej Hans

Jeg kunne ikke dy mig og måtte en tur i drivhuset igen med lommelygten.
Den var nu hoppet ud af potten og ned på det bløde jord jeg netop har lagt ud i dag. Der var noget mere gang i den nu, men det var intet problem at tage den op i hånden.

Hans jeg tror du har ret, det må være en salamander. Den ligner nu stadig et lille firben som jeg husker de ser ud med lang tynd hale, men fødderne på denne er meget brede, hvilket jeg ikke mener de er på et firben. Desuden har den mørke pletter over hele kroppen, også på bugen hvor den er gullig. Den var meget blød at røre ved, men ikke fugtig.

I artiklen "Salamander i haven" som er her på havenyt, ligner den salamanderen på det store billede, bortset fra den er mørkere og har de nævnte mørke/sorte pletter overalt på kroppen.

Dog undrer det mig hvad en salamander laver i haven for hverken jeg eller naboer i nærheden har havebassiner eller lignende og jorden i området er sandjord?

For et par år siden fandt jeg en død næsehornsbille i haven og nu en lille salamander, spændende med lidt dyreliv i haven!!

Hvis den ikke har gravet sig ned i den bløde jord i morgen og ellers er til at finde, skal jeg nok uploade et billede på siden, medmindre du allerede nu udfra min beskrivelse kan sige det er en salamander.

Mvh Steen

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. oktober 2010 kl. 0.19

Hej Steen.

Nu er jeg 99,9999% sikker på at det er en salamander. Alle de ting, du nævner, passer på sådan en.

Hvor den er kommet fra, ved kun den selv, og det får vi aldrig at vide. Vi kan kun lægge mærke til de ting, vi møder på vores vej, og undres over naturens store mangfoldighed.

Mvh. Hans

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 31. oktober 2010 kl. 11.40

I dagslys og tæt på er det tydeligt at se det er en salamander og ikke et firben som jeg først troede.

Jeg har sat den ud lige bag drivhuset i en stor våd kvasbunke ved noget krat hvor jeg tror den har boet, inden den valgte at kravle ind under soklen og ind i drivhuset.

Forhåbentlig kan den nu finde fred og ro indtil foråret kommer.

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. oktober 2010 kl. 12.18

Hej Steen.

Perfekt!

Den har alle muligheder for at klare sig gennem vinteren :-).

Mvh. Hans

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 31. oktober 2010 kl. 20.59

Vi får flere og flere firben i haven for hvert år. Jeg syntes at det er et flot dyr med fine farver og de er lynende hurtige, men min kone har en anden mening. Da hun lå og to solbad i den forgangne sommer kravlede to voksne firben hen over maven på damen. Så fik jeg lige læst teksten om at nu skulle de ud af haven. Hvordan fjerner man sådan et dyr (altså firbenene).

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. oktober 2010 kl. 21.54

Hej Mogens.

Måske ved du i forvejen, at firben og deres levesteder er fredede, og er et af de mest beskyttede dyr i Danmark.

Hvis de bliver registreret i det åbne land, træder der en hel masse beskyttelsesforanstaltninger i kraft, som det nok vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. Om det samme gælder for haver tror jeg, men ved det ikke med sikkerhed.

Din have er åbenbart et godt sted at være for firben, så selv om du, på den ene eller anden måde, får dem eksporteret, vil der nok hurtigt indfinde sig nye fra omgivelserne.

At flytte dem rundt er strengt taget forbudt, så anvisninger på hvordan du får fat i dem, får du ikke af mig. Jeg aner det faktisk slet ikke :-).

Mvh. Hans

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. marts 2011 kl. 13.40

Og fortsættelse af min tudsehistorie...

Tudsen forsvandt for mig i efteråret, og da jeg ikke havde lyst itl at gennemgrave hele drivhuset efter den, hare jeg bare været forsigtig med at rode i jorden...

Og i dag, da jeg ville flytte en spirebakken fra jorden, så solen kunne komme til, sad tudsen og kiggede på mig - med en salamander på ryggen... Ved ikke, om de har overvintret sammen, men det kan det da tyde på.

Nu er jeg så igen i tvivl - hvornår skal jeg sætte tudsen ud? For den kan ikke selv komme ud, da min sokkel går 90 cm ned.

Jeg strøg jo med det samme ind efter kameraet - prøv at billedet her:

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 27. marts 2011 kl. 19.51

Jeg tror du skal flytte tudsen inden det siger.....haps!

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. marts 2011 kl. 20.24

Hæ hæ - så stor er den nu heller ikke.....

Men måske kan det blive en lidt barsk overgang fra at sidde og lumre i et halvlunt drivhus og derfra ud i det danske "forår"!

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 27. marts 2011 kl. 20.24

Hej Anja lad dog den tudse blive hvor den er, hvis den gerne vil ud, kommer den det alene, nej vær du glad for at den vil hjælpe dig med at udrydde bænkebidere, snegle og andet utøj, mod at få husly, en tudse har "vandskræk" d.v.s. den findes aldrig i vandhuller (det er alm. frøer). I mit drivhus har jeg altid haft 1-2 tudser, der om sommeren har et lille fugtigt hjørne ved vandhanen. Sidste år så jeg 3 små 1 cm. lange tudser først på sommeren. Bliver der for mange bliver de overskydende sat ud i jordbærbedet om sommeren. Så vær du glad for din tudse. Hilsen Henry G.

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. marts 2011 kl. 21.38

Nej - den skal ud og producere flere tudser, og det kan den jo ikke klare alene...

Og som jeg vist har skrevet nogle gange, kan den ikke komme ud ved egen hjælp, så det er noget, som jeg er nødt til at blande mig i... Min sokkel er 20 cm bred og støbt ned i 90 cm dybde, så den graver sig nok ikke lige ud!

Så gadekær eller ikke gadekær - den skal ikke sidde og glo alene i mit drivhus permanent, så den bliver flyttet ud inden så længe. Mit spørgsmål gik jo bare ud på, hvornår det var mest tudsevenligt at gøre det, og det har jeg ikke fået svar på endnu...

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. marts 2011 kl. 22.16

Hej Anja

Mit råd vil være at sætte den ud om et par dage. Der loves lidt lunere vejr uden nattefrost.

Tudser skal til vand for at yngle. De starter,ligesom frøer, som haletudser, som så går på land engang i løbet af sommeren.

Hvis du kan sætte den et sted, hvor den ikke skal over meget befærdede veje, vil du have hjulpet den så godt, som du kan. Der bliver kørt mange tudser ihjel på deres forårsvandring til ynglestederne.

Og tá så salamanderen med også. Den skal også til vand for at yngle.

Mvh. Hans

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 27. marts 2011 kl. 22.49

Hej Hans -

tak for det - jeg vil flytte de to i løbet af ugen over til gadekæret, så de kan møde nye venner!

Og det er rart at vide, at jeg så kan rode i drivhusjorden uden at komme til at skade tudsen... Jeg vidste jo, at den var der et eller andet sted.

Mvh
Anja

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 31. marts 2011 kl. 23.00

Og foreløbigt sidste afsnit af tudseføljetonen...

Hun blev sat ud ovre ved siden af gadekæret i går morges, og hun har sandelig ikke ligget på den lade side! Jeg mødte hende ude på vejen her til aften kl. 23 - prøv at se billeder her:

picasaweb.google.com/109927308226172015684/DenStoreTudseudsTning?authkey=Gv1sRgCM6by8Dj3-T1-QE&feat=directlink

Så der er håb om, at jeg kan finde mig en ny tudse til drivhuset senere på sæsonen...

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. marts 2011 kl. 23.48

Hej Anja.

Meget flot. Du har bidraget positivt til at opretholde biodiversiteten :-).

Tudserne bliver ikke ret længe i vandet, så møder du en om en måned eller halvanden, kan du roligt sætte den ind i drivhuset til at gøre gavn der.

Har du oplevet at se haletudserne gå i land som 1cm. store frøer og tudser midt eller sidst på sommeren? Det kan være en oplevelse. Jeg har set det mange gange. Der kan være så mange, at man,på flere td.ld., ikke kan sætte en fod uden at træde på nogen.

Mvh. Hans

Ps. Hvis der er nogen der får ondt, så ved jeg godt, at de er fredede og ikke må flyttes rundt.

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 1. april 2011 kl. 0.02

Og det ved jeg også godt...

Men den havde selv slået sig ned i min have lige uden for drivhussoklen, og så kunne den jo lige så godt flytte helt ind og hygge sig med bænkebidere og snegle! Og den har sikkert sovet fint derinde sammen med sin ven.

Nyt svar til emnet »Overvintrende tudse i drivhuset?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Overvintrende tudse i drivhuset?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider