Forum

Erfaring med petroleumsbrænder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Krogh, 26. februar 2011 kl. 9.33

Jeg har købt en Juliane petroleumsbaseret drivhusopvarmer bygget til et 15 m2 drivhus. Mit glashus er på 9,9 m2. Jeg går igang med at eksperimentere med opvarmning nu, men vil høre om der er nogle, der har erfaringer, de vil dele?
Hvor meget kan jeg fx hæve temperaturen med i mit drivhus med sådan en brænder.

Vh
Martin

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 26. februar 2011 kl. 18.47

Hej Martin.
Jeg har erfaring med en petroleumsovn, desværre ikke gode, men det var fordi vi varmede vores udestue op med den, og det gav desværre det resultat at der blev enormt fugtigt derinde, fordi gas udvikler vand, der var så fugtigt, at vi måtte købe en affugter for at få bræddekonstruktionen tør igen og vaske alt ned med Rodalon p.g.a. svamp.
Men vi har tænk os, at prøve at anvende den i vores store drivhus, det er jo glas og metal, men om man så kan overvintre planter der ved jeg ikke. I min udestue rådnede alle mine pelagonier i hvert fald.
Hilsen Karin K

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin Krautwald, 26. februar 2011 kl. 18.50

Jeg kom lige til at se, at det er en speciel petroliumsopvarmer - men jeg talte om gas, så der misforstod jeg nogen. Sorry

Hilsen Karin K

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 27. februar 2011 kl. 9.56

- al forbrænding afgiver partikler - hvis man selv skal opholde sig i det er det direkte sundhedsskadeligt - en olieradiator hvor det er olien der opvarmes med el. og der efter afgiver varmen - da det mest er om natten vi bruger varmen - vil det mest være vindmøllestrøm vi dermed anvender -
MM.
n.b. vi skal jo se at komme væk fra det fossile brændsel -

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 2. marts 2011 kl. 20.36

Puha - jeg ville ikke bruge den hvis jeg var dig. Har brugt en magen til i efteråret - og den kan sådan set varme rigtig meget, men den soder helt vildt! Og jeg mener rigtig, rigtig meget - jeg skal i gang med en meget stor rengøring, hvor jeg ganske givet bliver mere sort end skorstensfejeren efter 3 dage uden bad. :-)
I øvrigt skaber varme i drivhuset enormt meget kondens, som igen skaber problemer med svamp og råd - men måske kan det gå hvis det er lidt ekstra varme til et par tidlige stiklinger du vil have.

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Wallberg, 4. marts 2011 kl. 20.36

Jeg har præcis samme erfaring som Trine mht. sod og behovet for en grundig rengøring bagefter. Eneste positive var at sodpartiklerne satte sig i og dermed afslørede eksistensen af nogle flotte spindelvæv!

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 5. marts 2011 kl. 17.57

Hej Martin, du skal ikke lade dig afskrække af alle de skrækhistorier om sodskader o.s.v.
Der gælder jo det med sådan en drivhusvarmer, som det gør med alt muligt andet, at hvis man bruger den forkert, så får man også et forkert resultat.
Jeg er også selv så gammel at jeg kan huske, at petroleumslamper og lign. skulle passes og indstilles korrekt for at brænde rent.
Jeg har selv en petroleumsbrænder til drivhusopvarmning. Jeg køber den lidt renere petroleum som sælges til varmeovne. Og vigtigst af alt er, at den ikke skrues så meget op at den brænder med gul-røde flammer for så soder den. Når den er varm og indstillet korrekt er det jo en ren gasforbrændig, og flammer bør være blå.
Og så skal man jo huske at forbrændingen, også når den brænder korrekt, frigiver en del vand som skal bortventileres.
Du skal også være opmærksom på, at drivhusvarmeren skal justeres et par gange indtil den er helt varm, ellers kan den "skrue sig selv op" så den brænder urent.
Sådan en varmer er fin til at frostsikre drivhuset i overgangsperioderne hvor nattetemperaturen ellers kan blive for lav. Men den er normalt ikke egnet hvis man regner med at lfyre op til et større bål for at lave subtropisk klima i drivhuset.
God fornøjelse med din varmeovn.

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming C., 5. marts 2011 kl. 19.50

Da jeg i 1967 var ved Jydsk Telegraf regiment, Langelandsgades kasserne Århus, var operatør på på en ACT radiovogn, og der havde vi ikke anden varme end en B.E.S. ovn, der brændte petroleum.
I vintermånederne, på øvelserne, var den tændt permanent i dagtimerne og kun en time ad gangen om natten, hvis vi skulle sove. havde en af os vagt, skulle han også passe B.E.S. ovnen.
Men det var en 4 tons DODGE lastvogn med presenning, så den var rimelig utæt og der kom fugtigheden ud og ny luft ind, men jo, der var kondens på indersiden af pressenningen, især når ude temperaturen var 10-20 frost grader, men jeg har aldrig oplevet sod i vognen, så vi må jo have fået lært, hvordan sådan en skulle justeres, og ingen af os er døde endnu.
Så Gert O. Johansen, har nok ret i at øvelse gør mester.

Så klø bare på.
Vedhæfter lige et billede af en B.E.S. Ovn.

Hilsen
Flemming

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 6. marts 2011 kl. 15.52

Nu er overskriften på tråden jo "Erfaring med petroleumsbrænder" så kan vi sikkert godt fortsætte lidt endnu.
Flemming jeg er da glad for at du er i live og kan skrive lidt om dine erfaringer også.
Jeg kender også den vi bare kaldte Bes-ovnen. Det er en rigtig dræbermaskine. Du skal prise dig lykkelig for alle utæthederne i radiovognen. Adskillige har mistet livet ved kulilteforgiftning fra sådan en helvedesmaskine.
Jeg har været med til at rydde op i et kolonihavehus efter at to ældre mænd havde overnattet og fyret op i Bes-ovnen, og så for at holde varmen havde de lukket døre og vinduer tæt til.
Man fandt dem begge stendøde af kulilteforgiftning dagen efter.
Men bortset fra det, så var det jo en effektiv varmeovn. Hvis du skulle få lyst til at bruge den igen, så husk endelig godt med frisk luft, så vi også senere kan høre fra dig her på haveforum !

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eigil Hansen, 2. november 2012 kl. 13.07

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor længe sådan en brænder på en liter.
Vi havde også sådan en derhjemme da jeg var barn.
De fås stadig på markeder.

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Lillelund, 13. december 2012 kl. 9.37

Hej Martin.

Er der nogen speciel grund til at du har købt en petroleumsbrænder istedet for en elektrisk varmeblæser?
efter hvad jeg kan finde af info er det kun en lille smule billigere med den billigste petroleum fremfor el- opvarmning.

1l petroleum a 15dkk =10kw/h = 1,5dkk per kw/h

strøm fra stikkontakten = ca 1,8dkk

hvis man så tager indkøbsprisen med går der lang tid inden petroleumsbrænderen er tjent hjem.

MVH Søren

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 14. december 2012 kl. 22.10

Det er jo alfa og omega, for en ren forbrænding, at indstillingen er korrekt.
Soddannelsen foregår i flammen, hvori kulstofholdig gas forbrænder ufuldstændigt, fx således at kulbrinters brintindhold forbrænder, mens kulstoffet (eller blot en lille del af det) forbliver uforbrændt tilbage. Soddannelsen skyldes iltmangel i flammen. Iltmanglen kan forårsages af for lille lufttilførsel eller af dårlig sammenblanding af luft og brændbar gas. Og hvad mange glemmer er, at ved forbrænding af 1 kg (ca. 1liter) petroleum frigives der ca. 1½ liter vand som skal ventileres væk.
Og da mange jo netop bruger petroleumsbrændere i drivhuset i den kolde tid, så er det næsten uundgåeligt, at drivhuset kommer til at sejle i kondensvand. Derfor er der mere end sund fornuft i, at vælge en eller anden form for elektrisk opvanmning hvis man absolut skal prøve kræfter med naturen !

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jenserik Laugesen, 14. december 2012 kl. 23.05

Hej Martin....jeg har kun erfaring med el varme...og det fungerer meget godt...mit drivhus er på 12 kvadrat m. Den er dobbel isoleret med bobbel plast....den med de store bobler....der er 2 termostat varmere...en ved gulvet og en i ca 1m højde....for at få den samme temp i hele huset....temp er fra 10-15grader med en omkostning på ca 2ooo kr for vinter varme...og det gir jeg gerne..og nyder at bruge drivhuset hele året...rundt om huset er der højbed på ca 60cm da det holder frosten ude nedefra.

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Krogh, 4. februar 2013 kl. 12.38

Kære alle!
Tak for de mange svar. Jeg har endnu ikke haft tændt min varmer. Den står fortsat artigt i kassen og venter på lavere petroleumspriser. Fik lidt af et chok, da jeg tog i den lokale Jæm&Fix og tjekkede ud, hvad petroleum koster. Det, sammenholdt med sådan en varmers forbrug gør, at jeg også dette forår lever med at bære mine planter ud og ind.

Venligst
Martin

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. februar 2013 kl. 13.02

Jeg ved godt, at tråden handler om petroleum - men en gasovn til ca. 500 kr. er også en god løsning.

Jeg bruger sådan sidst på foråret - men ikke før jeg kan nøjes med at have den tændt om natten og holde minimum 10 grader...

Det plejer at være hen i april måned. Jeg plejer at bruge 2 x 11 l gas på en forårssæson = ca. 400 kr. Det kan jeg leve med, for det gør min hverdag lettere med mange hundrede småplanter, men mere vil jeg ikke bruge på det :) Min ovn skal i gang med sin 4. sæson i år, så det er ikke en slem investering.

Jeg strækker også sæsonen en smule i efteråret med natvarme, men som regel kun, indtil jeg har brugt for 200 kr. gas...

Måske kan du bruge samme system med din petroleumsovn, Martin?

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Schultz, 17. august 2023 kl. 13.22

Jeg har sådanne en petroleum ovn men jeg mangler en ring eller hvad der høre til så man kan bruge den kan i hjælpe mig. Med venlig hilsen Erik Schultz. Lucernehaven 10 6000 Kolding fiksesjulse@gmail.com

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Schultz, 17. august 2023 kl. 13.22

Jeg har sådanne en petroleum ovn men jeg mangler en ring eller hvad der høre til så man kan bruge den kan i hjælpe mig. Med venlig hilsen Erik Schultz. Lucernehaven 10 6000 Kolding fiksesjulse@gmail.com

17 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 17. august 2023 kl. 22.38

Hej Erik.

Nu er petroleums ovne ikke min stærke side, men den ring du efterlyser kan den ikke købes i Harald Nyborg, jem og fix eller hos en jernhandler .?måske at du skal have fat i byens smed, der så kan fremstille den...

Nyt svar til emnet »Erfaring med petroleumsbrænder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Erfaring med petroleumsbrænder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider