Forum

Hjælp – mine chillier »vælter« og dør!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 15. marts 2011 kl. 19.47

Jeg har sået 28 chilifrø for 3-4 uger siden, og til forskel fra sidste år har de stået i sådan et minidrivhus med indbygget varme.

De kom op meget hurtigt, var flotte og jeg var ganske imponeret selvom det opvarmede minidrivhus var er lidt sværere at styre end et uden varme ...

Pludselig begyndte mine små flotte chilispirer at "vælte", de lagde sig simpelthen ned, og selvom jeg har prøvet af rejse dem igen og "afstive" dem, lader det til at de dør.

Lige nu drejer det sig vel om lidt over halvdelen af chilispirerne *snøft*

Nogen der har prøvet det, som måske kan sige hvad der kan være gået galt.

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. marts 2011 kl. 20.55

Hej Tony -

og tak for beskeden...

Jeg er ret sikker på, at du har fået vandet dine spirer for meget!

Prøv at sætte dem over på en avis, der kan opsuge fugten og lad dem stå der, til avisen er godt fugtig.

En anden grund til, at de bliver så lange, kan meget vel være, at de har det varmt i bunden, men ikke får lys nok ovenfra.

Når de er tørre, så sluk for varmen og stil dem så lyst som muligt, og vand meget forsigtigt herfra...

Og når du planter dem i potter, skal det være ret små potter, da det er meget let at overvande, hvis der er for meget jord i forhold til plantens rødder - og plant dem dybt. Helt til kimbladene kan du sagtens plante dem, så tager det også lidt af højden.

Håber at du kan nå at redde de fleste!

Mvh
Anja

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 15. marts 2011 kl. 21.12

Nå øv, troede hellere de ville have "for meget vand" (fugtigt) end at tørre ud - måske det er der det er gået galt.

Mener du at jeg skal skynde mig at plante dem om nu, altså dem som stadig er i live ?

Tak for svaret.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. marts 2011 kl. 21.31

Nej - i første omgang er det vigtigst at få dem tørret og se, hvordan de klarer sig.

De behøver ikke plantes om, før rødderne stikker ud, men hvis de er meget lange, kan de måske være lettere at styre i en anden potte. Du kan evt. bare bruge et plastkrus med hul i bunden - fyld en smule jord i bunden, sæt jiffyen derned og fyld op med jord, men forsigtigt, for de knækker let.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 15. marts 2011 kl. 21.41

Jeg tror desværre ikke der er mange af dem som klarer den - jeg kan se at det er som om de brister helt nede ved jorden, som om stænglen ikke kan klare det mere / er rådden.

Jeg vil nu skynde mig at så nogle nye, imens jeg krydser fingre for at de andre klarer sig.

Jeg er nu lidt i tvivl om jeg skal stille de nye jiffyer med frø, ned i mit varme minidrivhus - jeg mener, det er jo netop nu jeg har brug for "hurtig spiring", men set i bakspejlet har min erfaring med varme minidrivhuset jo ikke været specielt godt.

Nogle som vil dele nogle erfaringer med sådan et varme minidrivhus ?

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. marts 2011 kl. 22.15

Hej Tony G

Jeg tror at et minidrivhus med varme er en god ting til spiring!
Men efter fremspiring må planterne udsættes for døgnvariation i temperatur, variation i vandtilførsel og luftfugtighed for at hærdes og for at undgå at svampe og andre mikroorganismer får optimale vækstbetingelser.

Mine erfaringer med spiring af chili er, at de alene i fremspiringsperioden behøver meget varme. Så snart kimbladene er fuldt udfoldede er det tid til at sænke døgnmiddeltemperaturen til under 20 grader og reducere vandtilførslen.
Måske kan nogen af mine erfaringer være nyttige nu, hvor du har besluttet dig for at så et nyt hold chilifrø. Derfor får du lige et par "staldfiduser", som du kan plukke i efter lyst og behov:

Mine nysåede chili får et spiringsophold med gulvvarme (temp 22 - 24 grader) indtil de er ca 2 cm høje og har de to kimblade fremme. Potterne dækker jeg løst til med en plastpose.

I en periode på 2 uger derefter står planterne ved en temperatur på ca 18 grader uden plastdække og med sparsom vanding + et kort "kuldeophold" på ca 10 minutter dagligt ved ca 5 - 8 grader + alt det dagslys / sol jeg nu skaffe indendørs.

Nu begynder de fleste af planterne at vise de blivende blade og det er tid for første omplantning og fortsat sparsom vanding, daglige "kuldeophold" og stadig masser af lys og sol.

Efter endnu to - tre uger sker 2. omplantning og når de er kommet i vækst efter den, flytter planterne ud i drivhuset (det passer med, at frostrisiko i glashuset er overstået). Her er døgnvariationen i temperatur i intervallet 7 - 24 grader.
Jeg vander ikke hver dag og har (efter 3. omplantning når planterne er 8 -10 uger gamle) mine chiliplanter i lerkrukker med 30 - 40 liter jord og overfladen dækket med halvomsat kompost.

Med venlig hilsen fra
Lone

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 15. marts 2011 kl. 22.25

Fantastiske råd, tusind tak for det - jeg oplevede nemlig også at spiringen var helt fantastisk i varme mini drivhuset, men fejlen er nok at jeg lod de 4-5 cm høje spirer bliver derinde + lidt for meget vand / fugt.

Jeg har netop sået en helt ny omgang chilier nu, de får en tur i varme huset og efter spiring gør jeg som de andre år, og skæver samtidig til dine råd *ss*

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. marts 2011 kl. 22.45

Hej Lone -

vi er meget enige i det hele!

Men - er det 30-40 liter til en enkelt plante?

mvh
Anja

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 16. marts 2011 kl. 9.14

Hej Anja Egeriis

Godt at du gør opmærksom på, at det slet ikke er alle chili, der har brug for så meget rodplads ! Rigtig mange - måske de fleste - klarer sig fint og giver et godt udbytte i 5-liters potter !

Jeg har de seneste 6 år dyrket sorterne Red Habanero, Serrano og Rocoto Red - alle planter med et potentiale til at blive 1,5 meter høje. Så de behøver meget plads til rodudvikling. Jeg har haft "reserveplanter" af de tre sorter stående en periode i mindre potter - men standser væksten og er derefter vanskelige at få igang med at gro igen, selv om bliver flyttet over i krukke med bedre plads til roden og med en mere næringsrig jordblanding.
Den store volumen ved rodklumpen betyder, at der kan lagres en stor mængde vand uden at jorden klasker sammen - så vanding er ikke nødvendig hver eneste dag.

Jordblandingen til de store krukker er hjemmekomponeret: 1 del havemuld, 1 del groft sand, 1 del bladkompost og 1 del velomsat kompost (halmrigt hestemøg, grønt husholdningsaffald, små mængder duemøg). Undervejs i vækstsæsonen suppleres med håndfulde af næringsrig kompost på jordoverfladen - sidste gang midt i august.
Denne jordblanding tåles slet ikke af unge chiliplanter - og de udvikler rødderne bedst ved at omplantes flere gange - så det er ikke nogen god idé at plante småbitte planter i kæmpekrukker !
Jordblandingen til de små planter er 1 del havemuld, 1 del groft sand og 1 del bladkompost - vandes med regnvand.

Jeg dyrker chili med to formål: At få chilipeber og at få frodighed og grøn fylde i mit glashus. Rocoto Red har jeg i flere sæsoner lykkedes med at overvintre sikkert (frostfrit men køligt). Den tåler beskæring og er hurtigt igang efter vintersæsonen.

Med venlig hilsen fra
Lone

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 16. marts 2011 kl. 17.52

Tak for jeres svar allesammen, jeg har nu fået tørret jiffyerne, men kan se at der stort set ikke er nogle af chilierne som overlever *øv*

Men, jeg har lært en sur lektie og ser frem til at mine nysåede chillier titter frem i næste uge *ss*

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium J., 16. marts 2011 kl. 18.34

Dine planter er blevet angrebet af Fusarium også kaldet visnesyge.
Prøv at så igen i en neutral såjord og ikke Jiffy potter som må have haft denne svamp.
Hvis det primært drejer sig om Chili, er en tur ovenpå fyret eller lignende sted med over 25 C velegnet og de spirer hurtigt.
De skal inspiceres hver dag og når de spirer skal de flyttes til en køligere lokalitet.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 16. marts 2011 kl. 19.44

Jeg skulle lige til at skrive det samme som Lilium.
Læs evt. disse artikler:

plante-doktor.dk/rodbrand.htm

plante-doktor.dk/fusarium.htm

Det lyder som om at du har dækket planterne med plastlåget? Dette skal kun være på under spiringen for at holde jorden fugtig, så snart du ser liv i potterne skal det af!

Høj luftfugtighed, overvanding og kold jord er den sikre vej til visnesyge. Husk det, så tror jeg ikke at du vil få flere problemer :)

Mvh.
Søren

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tony G., 16. marts 2011 kl. 20.54

Det er lige præcis det jeg har gjort - allerede fra dag 1 var låget på (næsten) altid, der var meget fugtigt derinde.

Men det værste er nok at jeg lod dem gro videre derinde, troede jeg kunne bruge det indtil de var rigtig store.

Men som skrevet tidligere, så har jeg lært min lektie :-)

Nyt svar til emnet »Hjælp – mine chillier »vælter« og dør!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Hjælp – mine chillier »vælter« og dør!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider