Forum

Termometer med eller uden kviksølv?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja Hoberg, 25. april 2011 kl. 20.02

Jeg skal ha mig et min max termometer til mit drivhus. Jeg kan se Juliana har både et med kviksølv til 289, og et uden kviksølv til 165. Hvilket et skal jeg vælge? Og hvilken forskel er der for mig?

Jeg overvejer også en trådløs vejrstation. så jeg kan følge temperaturen derude inde fra stuen - altså om mine vagtler fryser. Er der nogle som kan anbefale en?

Forårs hilsner

Anja Hoberg

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 25. april 2011 kl. 20.21

Fordelen ved kviksølv termometeret er at det altid er let aflæseligt. Hvor i mod et med vinånd (en spritblanding) mister farven med årene. Bortset fra det er de fuldt ud lige gode. Til næste vinter kan du tjekke hvor nøjagtiget det er, ved at lave en blanding af sne og koldt vand, det vil altid vise O grader.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 25. april 2011 kl. 22.10

Lidl og også Netto har af og til tilbud på små elektroniske termometre som egner sig fortrinligt til brug i drivhuset. De har både en rumføler og en ekstra føler som f.eks. kan bruges til at måle jordtemperaturen med. De har hukommelse for minimum- og maksimumtemperatur (for begge følere) og så koster de 30 kr.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 25. april 2011 kl. 23.19

Mange elektroniske termometere angiver fuldstændig forkerte værdier på trods af decimalangivelser, husk derfor at checke præcisionen på termometeret efter køb.

Hold det evt. op imod et pålideligt kviksølvstermometer, eller observationer på www.dmi.dk og stemmer de ikke nogenlunde overens så forlang pengene retur.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 25. april 2011 kl. 23.53

Jeg købte et Junghans trådløst termometer hos Lidl for et par år siden, og det fungerer helt fint.

Men jeg vil tro, at de fleste fungerer, som de skal - og der er næsten altid et eller andet sted, der har et på tilbud.

Lige nu står mit, så det bipper, hvis temperaturen kommer under 6 grader derude - jeg er blevet vækket en enkelt gang, da jeg var løbet tør for gas...

Og jeg har checket det til mit almindelige drivhustermometer, og de var helt enige!

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 26. april 2011 kl. 7.58

Jamen hvis Hr. Steen har brug for fuld præcition på tredie decimal, så skal han selvfølgelig ikke gå i Netto efter et termometer. Men nu var der jo tale om et termometer til brug i drivhuset, så mon ikke også en unøjagtighed på måske en halv grad er til at leve med ?
Men derfor kan man selvfølgelig godt lige markere, at man ved bedre !

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 26. april 2011 kl. 14.50

Jeg vil helt klart fravælge et termometer med kviksølv.

Kviksølv er en af de farligste miljøgift, og jeg har to gange i mit liv smadret et termometer med kviksølvsøjle og måttet samle kviksølv op og indlevere på den kommunale affaldsstation forseglet, så det ikke kunne fordampe. Og det er næsten umuligt at opsamle, da dråberne kan være meget, meget små, og dampene derfra er skadelig. I haven var det nogenlunde let, da jeg kunne fjerne jorden med. Men indenfor - heldigvis på et bræddegulv - var det meget sværere, og her er dampene kritisk.

__Læs mere om kviksølv på Miljøstyrelsens hjemmeside__(http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Kviksoelv/)

Med venlig hilsen
Karna

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 26. april 2011 kl. 14.51

Her er et mere brugbart link til Miljøstyrelsens side om kviksølv

www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Fokus+paa+saerlige+stoffer/Kviksoelv/

Hilsen Karna

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen C., 26. april 2011 kl. 16.55

Jeg anbefaler ikke kviksølvs termometre, men da de fleste sikkert ligger inde med et i forvejen var det blot nærliggende at sammenligne med det.

Det termometer jeg har i mit drivhus er fra Juliane, købt i Bauhaus og der lå 5-6 stykker på hylden og de vekslede 3-4 grader fra højeste til laveste og jeg har set det masser af gange, både digitale, analoge, i biler osv, prøv evt. at sammenligne med naboens og bliv overrasket.

Gert: Elektroniske termometre med en præcision på en halv grad over hele skalaen koster flere tusinde kroner, du kan checke modellene på Borgervejr på dmi.dk og bagefter google priserne, de er endog meget dyre...

Det jeg mente med præcisionen på decimal var blot at man som forbruger jo lokkes jo til at tro at termometeret måler helt præcist når nu det kan vise temperaturen med decimal.

Nyt svar til emnet »Termometer med eller uden kviksølv?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Termometer med eller uden kviksølv?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider