Skrevet af: Mette Kjer, 4. maj 2011 kl. 14.34
Jeg elsker mit drivhus, og jeg har igen i år brugt en formue på en pokkers masse frø, heriblandt meloner, som jeg vil dyrke. Alt er kommet frem, gror fantastisk...men melonerne, og agurkerne for den sags skyld, er høje, ranglede, tynde spirer, der ser ud, som om de er blevet behandlet forkert (af mig). Jeg har taget et billede af én af dem..
Hvad gør jeg forkert? Jeg håber på gode tips ;) Mvh Mette
Ps. De er spiret ved høj varme, ca 25-30 grader (ifølge anbefalingerne), herefter sat ved stuetemperatur i vindueskarm (22 grader) og har endnu ikke fået gødning (det gør jeg først ved 6 fremkomne blade iflg andre anbefalinger).
Skrevet af: Birgit H., 4. maj 2011 kl. 14.59
Mine har jeg også sået og de så ligesådan ud. Men pludselig kommer der mange flere blade. Købte melon planter sidste år og de blev heller ik kraftige planter men meget meget lange kunne næsten ik få plads til sidst. Så tror det er varme (den svinger i min stue selvom den er mod syd) mine er kommet i lille drivhus mod syd og de ser ud til at klare sig
Skrevet af: Henry G., 4. maj 2011 kl. 21.51
Hej Mette og Birgit. Jeg tror i har sparet på lyset, da i havde sået både agurker og meloner, de kræver en lang dags lys for at få en kort afstand mellem bladene, Derfor har man kunstlys i gartnerier med f.eks. agurker og melon, mens de er små. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Mette Kjer, 5. maj 2011 kl. 11.12
Ahaaa.. Det kunne sagtens være lyset, der var galt med. Det er vel egentlig også derfor, at man ikke må så for tidligt..fordi der simpelthen ikke er lys nok!? Det husker jeg lige til næste år.. Planterne ser ellers ud til at trives ganske fint, så de får en chance for at komme med noget i år :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.