Forum

Hvor dybt skal vinplanten plantes?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 19. maj 2011 kl. 14.37

Se billedet herunder.
Min nye vinplante har jeg planten i samme niveau som den var i potten. Men er det noget med, at jeg faktisk bør plante den endnu dybere, så en stor del af stammen kommer ned i jorden, dog excl. podningsstedet?

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Dorthe Bak, 19. maj 2011 kl. 17.40

Det ser ud som om, det er fint på den måde du har plantet din vin. Det er dog lidt underligt, der ikke er nogen grønne blade på den endnu. Min plante er startet med at danne klaser, den er fra sidste år. Det ser ud som om du har et drivhus der er støbt. Jeg håber ikke der er støbt i bunden af plantestedet, da vinstokke har pælerod og går dybt i jorden.
Venlig hilsen
Anne-Dorthe

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 19. maj 2011 kl. 19.51

Jeg har kun fotograferet den nederste del af planten. Ovenfor er der masser af grønne blade, heldigvis :-)

Drivhus-soklen er støbt, men hvor den er plantet, er der lavet et godt stort hul i soklen, som den kan gro ud af.

Tak for responsen.

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 23. maj 2011 kl. 16.53

Hej Jan E.

Jeg er lige kommet forbi, og har set dit spørgsmål.

"Man" 'plejer' (jeg ved godt at 'plejer' er død ;-).), men man siger, at vindrueplanter ikke af sig selv søger nedad i jorden efter næring, men bliver dér hvor der er mad nok. Og så kan det blive et problem for planten, når / hvis der kommer en tørkeperiode.
Så vindrueplanter bør plantes 30 cm. længere ned end de stod i potten.

Der er en side på denne hjemmeside med denne "adresse":
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/4144.html

Der plejer jeg at læse og besvare de spørgsmål der evt. kommer. Men jeg kan se, at mange har fundet ud af at skrive direkte til mig, og be' om de ca. 10 sider vindrue-pasnings-vejledning.
Men det kræver jo, at jeg har din mailadresse, så send mig den på min mailadresse, så får du de ca. 10 sider.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
Mail: hope@post.tele.dk

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 23. maj 2011 kl. 18.14

Jeg glemte at 'hakke' feltet af nedenunder, så jeg automatisk får en mail, når der er nyt i dette emne.
Det være hermed gjort. ;-)

mvh
Holger

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 26. maj 2011 kl. 12.59

Holger, jeg skal lige ha' styr på præcis hvor lange nede jeg skal plante _min_ plante. Prøv lige at kigge på billedet igen. Ca. 16-17 cm over jorden er der dét man vel kalder podestedet. Dette må ikke komme ned i jorden vel?

Hvis jeg stikker min plante 15 cm dybere, end vist på billedet, så er det vel også okay?

NB: ja, der er (under jorden) lavet et pænt stort hul i soklen
/Jan

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 26. maj 2011 kl. 17.14

Hej Jan E.

Det er dig der fik min mail d. 24/5-11, kl. 23.37, ik'.??

Med hensyn til din vindrueplante, så står den inde i dit drivhus, og er jo plantet i et område, hvor man bør formode, at der bliver vandet dagligt, ik'.??
Så behøver du ikke plante den dybere ned i jorden, men du må godt.
Det gør ikke noget, at podestedet er nede i jorden, på nogen planter, det beskytter podestedet, når det er nede i jorden.
MEN...
Der er jo det der med rodvinlusen, der engang var ved at udrydde alle vindrueplanterne her i europa.
Det er derfor man for det meste poder vindrueskud på rødder, der er modstandsdygtige overfor de sa.... rodlus, der ikke er til at udrydde. hvis de først er her i DK.
Vores klima er lidt mere barsk, end det er sydpå, så vi kan kun håbe på, at lusen ikke kan leve her i landet.

Så hvis man skal være helt sikker på, at vindrueplanten de næste 100 år står rigtigt, bør podestedet være lidt ovenover jordoverfladen.!
Så kan rodvinlusen ikke skade vindrueplanten, da den ikke kan gøre skade på den rod der sidder på den del af planten der er i jorden.
De planter man bruger til at pode div. druesorter på, stammer oprindeligt fra amerika (det kan du læse i det af mig til dig fremsendte), rodvinlusens hjemland er altså også amerika.
Derfor kunne man i amerika finde nogle vindrueplanter der var modstandsdygtige mod rodvinlusen.

Grunden til at man anbefaler at plante vindrueplanten 30 cm. dybere end den stod i urtepotten, er at planten ikke af sig selv søger dybt ned i jorden efter næring, men bliver dér hvor der er næring nok.
Hvis der så kommer en tørkeperiode, så kan det gå galt for vindrueplanten, hvis den ikke i forvejen har rødderne dybt nede i jorden.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 27. maj 2011 kl. 10.01

Holger, tak for respons/svar!
og tak for din vejledning pr. mail.
/Jan

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anni Kromann, 30. september 2019 kl. 10.17

Jeg er lidt desorienteret, mine vinstokke var i høje smalle potter på 20 cm, jeg har gravet hullerne så de nu har podestedet 10 cm over jordoverfladen, mener I virkeligt, at jeg skulle have gravet 50 cm ned? altså 20+30 cm, er det overfladen i potten eller bunden i potten der skal være 30 cm under? jeg har nok grave 10 cm dybere end hele potten. De er plantet inde i drivhuset hvor der ikke er støbt sokken kun en ca. 10 cm metal sokkel, så de kan sagtens få vand fra den omkringliggende jord. Skal jeg hyppe jord op over podestedet?

v.h. Anni

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anni Kromann, 30. september 2019 kl. 10.44

Jeg fortsætter lige........

Det afhænger vel også af hvor stor ens vinstok er, og om det er en høj smal eller lav bred potte man får den i. Hvis jeg skulle grave 50 cm ned, altså 30 cm dybere end potten på 20 cm, så ville det halve af planten forsvinde under jorden! Jeg havde fat i lerlaget da jeg gravede hullet, som samlet set er 10-15 cm dybere end potten.

v.h. Anni

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 30. september 2019 kl. 14.52

Podestedet skal være over jorden - 5-10 cm, og der skal ikke hygges jord op over det. På friland kan man finde på at hyppe jord op om podestedet, men det skal så fjernes igen i marts/april.
Hvis podestedet sættes under jordniveau, vil planten sætte rødder fra den vinstok, der er podet på grundstammen - og så var der jo ingen idé i at købe en podet plante.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anni Kromann, 30. september 2019 kl. 15.30

Mange tak for svaret Lars Holt, det lyder helt rigtigt, og helt i pagt med mine egne formodninger.

v.h. Anni Kromann

Nyt svar til emnet »Hvor dybt skal vinplanten plantes?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Hvor dybt skal vinplanten plantes?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider