Forum

Alternativ varme i drivhuset

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hubert Geilenkirchen, 22. maj 2011 kl. 6.04

Jeg skal i gang med at bygge et 30-40 kvadr. meter stort drivhus. Jeg har planer om at ligge varme i fra en langsomt sammen brændende kompostbunke efter Jean Pain Methode.
Er der nogen der har erfaring med det?

m.v.h. Hubert

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Rommedahl, 24. maj 2011 kl. 6.55

Hej Hubert... Den metode Du nævner kender jeg ikke... Men... Mine bedsteforældre havde tre gamle tønder fyldt op med vand stående i drivhuset... de blev "lunet" i dagtimerne og afgav deres varme om natten og holdt drivhuset frostfrit...

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 25. maj 2011 kl. 18.19

Hej Hubert.

Jeg ved ikke hvad "Jean Pain Methode" er for noget.!
Hvem ved det.??

Men jeg har i mere end 30 år brugt 19 alm. (hvede)halmballer hvert år (ca. 85 x 50 x 35) i mit 10 kvadratmeter drivhus.
De bliver sat ned i de 3 kummer, uden bund, jeg har støbt i jorden samtidig med at drivhussoklen blev støbt.
Gangen i drivhuset er altså ca. 50 cm. under jordoverfladen udenfor, og har form som et stort T (1 kumme i hver side & 1 i enden).

Halmballerne SKAL stå med skår- / snit-enderne opad.

Ca. d. 1. feb. starter jeg med at gennemvande halmballerne med koldt vand (ca. 10 liter pr. balle), 2 gange pr. dag.
Når halmballerne er gennemvåde i løbet af nogle dage, udstrør jeg 70 gram helårsgødning pr. balle (eller udrører 1330 gram i en vandkande, og vander gødningen ud på alle halmballerne).
Derefter må der ikke vandes mere, for så bliver gødningen jo skyllet ud af halmen.
Under hele processen (når jeg ikke vander) er halmballerne dækket af sort kraftig plastik, så vandet ikke fordamper.

I løbet af et par dage starter komposteringen så af halmballerne, og det giver varme (60-70 grader) i ca. 14 dage, så alt er næsten blevet sterilt, altså ingen skadedýr eller ukrudtsfrø, som jo dør i den varme.

Når varmeudviklingen så er på vej nedad igen, og har passeret 30 grader, fjerner jeg plastoverdækningen, og udlægger ca. 3 poser 80 liter billig tørvestrøelse (spagnum) ud over alle halmballerne.

Temperaturen følger jeg med et godt stegetermometer, fordi de alm. termometre til at stikke ned i jorden kun kan tåle 50 grader, så går de i stykker på grund af den høje varmeudvikling.

Når temperaturen er kommet under 20 grader udplantes tomat- og agurkplanter direkte i halmballerne.
Det er på det tidspunkt let at lave plantehuller i halmballerne, det gøres let ved at trykke en knyttet hånd ned i halmen, som er godt omsat allerede.
Deri sættes planten hvorefte der hældes spagnum rundt om planteroden.

Til sidst sættes Vandlet-vandings-systemet i gang, med 1 dryppind ved hver tomatplante og 2 ved hver agurkplante.

Tomat og især agurkplanter er glade for at få rødderne ned i jord på over 15-20 grader.

DET FOREGÅR ALTSÅ SÅLEDES HER I MIN HAVE.
Jeg starter fra en ende af:

Jeg har i mere end 35 år komposteret "alt det" der kan kommes i det "grønne affalds-skralde-stativ" (eller hvad det kaldes dér hvor I bor), med rigtig godt resultat.

Selvom jeg igennem mange år, har haft mange sammenstød med min kommune, fordi de mente, at jeg modarbejdede deres system med rødt og grønt affald.

Men jeg sagde altid, at når det var det samme der (ifølge kommunens affalds-vejledning) kunne kommes i den "grønne spand", som det jeg lovligt måtte kompostere i min egen kompostkasse, så kunne det da ikke være forkert, det jeg gjorde her på grunden.

Jeg har for ca. 25 år siden fået kompostorm, som små hjælpere i komposteringsprocessen.

Min grund er på ca. 700 kvadratmeter incl. dér hvor huset står. I mit drivhus (10 kvadratmeter) bruger jeg hvert år ca. 19 alm. halmballer til at dyrke på, de giver jo varme ved deres komposterings-proces, og ender med at være næsten helt sterile på grund af den høje temperatur der dannes ved komposteringsprocessen (ca. 70 grader i 14 dage).
Den brugte halm køres ved årets afslutning ud, og over i kompostkassen, hvor det bliver blandet med "det grønne affald" fra det forgangne år.

Næste efterår køres ca. 1 kubikmeter kompost ud i haven.
Altså 19 baller halm og alt grønt affald fra hus & have ender med kun at fylde 1 kubikmeter..!

Derfor skal man passe på, med at give et for tykt lag i haven.
Det er meget gødningsrigt.!

Så langt så godt, MEN...

Da jeg/vi købte huset i 1977 var der ca. 35 cm. sokkel omkring huset, nu er der kun 5 cm. sokkel.!

Det er selvfølgelig fordi: Når man tilfører organisk materiale til haven, så bliver jorden mere luftig, og fylder derfor mere end før. Luften i jorden fylder også noget.!

Planterne er rigtig glade for den jord de efterhånden har at gro i.
Mit råd er: "Bare klø på, med at kompostere alt det grønne", det gavner jeres jord, og selvfølgelig de micro-organismer der gerne skulle nedbryde og omdanne alt det tilførte til gode næringsstoffer i jorden.
De omdannede micronæringsstoffer er lettere optagelige for planterne end alm. gødning er.

Vi skal ikke tro, at vi kan lave vores planet om, til et sted, hvor der er rent og ufarligt at færdes.!
Vi skal som mennesker tænke os om, før vi spiser af jorden.
Men også tænke på, at vi ikke kan leve uden de svampe og bakterier der findes omkring os.

Hvis komposteringsprocessen er så god, at temperaturen er højere end 45 grader, kan I også tilføre ukrudt med frø, som dør i temp. højere end 45 grader.
Vi mennesker kan heller ikke tåle en temp. højere end 42.

Med hensyn til ukrudtsfrø, bør man måske tænke på alt det frø, der er landet på jorden igennem flere tusind år.!
Det spirer først når det er mindre end 5 cm. fra overfladen.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
hope@post.tele.dk

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas Skov, 28. maj 2011 kl. 18.39

Hej Holger.

Jeg er ny drivhus ejer, så jeg har ikke den store erfaring med dyrkning i drivhus. Jeg har lige bygget et lille drivhus på 5m2.
Jeg har allerede plantet agurk, tomat, squash og aburgine ud, men er bange for det er for tidligt. drivhuset er ikke isoleret på nogen måde.

Det lyder godt nok smart, det med at varme drivhuset op med baller og samtidig bruge det til at dyrke i.
Hvor lang tid går der ca fra du har vandet/gødet dem og overdækket med plastik til de er klar til at dyrke i?
Du skriver at efter det er dækket til skal de ikke vandes mere.
Skal de så bare stå og passe sig selv i flere mdr?

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas Skov, 28. maj 2011 kl. 19.06

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 29. maj 2011 kl. 20.54

Hej Jonas.

Jeg har skrevet "det hele" til dig én gang før i dag, men ved en "tastfejl" forsvandt "det hele" ud i luften.! :-(
Nu forsvinder det aldrig mere, det hele er nedskrevet på mit tekstbehandlingssystem, og kan derefter bare kopieres over til dér hvor det skal stå.! ;-)

Der går ca. 3-4 uger, fra komposteringen starter til jeg lkan udplante i halmballerne. jeg kan jo ikke på det tidspunkt udplante noget som helst i drivhuset, alligevel.

Så nu får du "hele smøren", uden ophold, og så er det både det med drivhuset, det med vinbjergsnegle/dræbersnegle og biologerne, og til sidst det med min kompostering her i haven.:

Dyrkning på halmballer i mit drivhus.
Jeg har i mere end 30 år brugt 19 alm. (hvede)halmballer hvert år (ca. 85 x 50 x 35) i mit 10 kvadratmeter drivhus.
De bliver sat ned i de 3 kummer (der er støbt, så de passer til 19 halmballer), uden bund, samtidig med at drivhussoklen blev støbt.
Gangen i drivhuset er altså ca. 50 cm. under jordoverfladen udenfor (med betonbund med afløbsrist), og har form som et stort T (1 kumme i hver side & 1 i enden).

Halmballerne SKAL stå med skår- / snit-enderne (rod-enderne) opad.

Ca. d. 1. feb. starter jeg med at gennemvande halmballerne med koldt vand (ca. 5 liter pr. balle), 2 gange pr. dag.
Når halmballerne er gennemvåde i løbet af nogle dage, udstrør jeg 70 gram helårsgødning pr. balle (eller bedre: udrører 1330 gram i en vandkande, og vander gødningen ud på alle halmballerne).
Derefter må der ikke vandes mere, for så bliver gødningen jo skyllet ud af halmen, den skal bruges til komposteringsprocessen.
Under hele processen (når jeg ikke vander) er halmballerne dækket af sort kraftig plastik, så vandet ikke fordamper.

I løbet af den kommende dag starter komposteringen af halmballerne, og allerede den første dag når temperaturen op på ca. 45 grader, i løbet af de næste dage, når temp. op på ca. 60-70 grader, hvor den bliver i ca. 14 dage, så er alt også næsten blevet sterilt, altså ingen skadedyr eller ukrudtsfrø, som jo dør i den varme.
Varmen opvarmer alt i drivhuset incl. den beton kummerne og soklen er støbt af, og varmen kan tydeligt mærkes, når man går derind.
Når varmeudviklingen så er på vej nedad igen, og har passeret 30 grader, fjerner jeg plastoverdækningen, og udlægger ca. 3 poser 80 liter billig tørvestrøelse ((ialt 240 liter spagnum) ud over alle halmballerne.

Temperaturen følger jeg med et godt stege-termometer, fordi de alm. termometre til at stikke ned i jorden kun kan tåle ca. 50 grader, så går de i stykker på grund af den høje varmeudvikling.

Når temperaturen er kommet under 20 grader udplantes tomat- og agurkplanter direkte i halmballerne.
Det er på det tidspunkt let at lave plantehuller i halmballerne, det gøres let ved at trykke en knyttet hånd ned i halmen, som er godt omsat allerede.
Deri sættes planten hvorefte der hældes spagnum rundt om planteroden.

Til sidst sættes Vandlet-vandings-systemet i gang, med 1 dryppind ved hver tomatplante og 2 ved hver agurkplante.

Tomat og især agurkplanter er glade for at få rødderne ned i jord på over 15-20 grader.
Det eneste problem jeg kan have i drivhuset er sommetider, at det kan være meget svært at få planterne sænket lidt nedad for evt. at få en ekstra klase tomater på hver plante.
Plante"stammen" / stænglen er helt åbenbart blevet så tyk at den er svær at bukke ved jordoverfladen, uden at knække den, når jeg sænker ophængssnorene, der er bundet til de ståltråd der går fra den ene drivhusende til den anden ende (der er 2 tråde i hver side af drivhuset).

Derefter går tiden med at "høste frugterne af arbejdet", og evt. at holde øje med, om der kommer angreb af div. skadedyr.

Når der så ses en skadedyrsangreb "går jeg ind" på:
www.nyttedyr.dk/
Og bestiller (& betaler) for det jeg skal bruge, det bliver fra hjemmesiden sendt direkte til min adresse.
Det er let på den hjemmeside at finde det skadedyr og derefter det nyttedyr der kan hjælpe på det.
Det er også fra den hjemmeside jeg får tilsendt nematoderne mod de såkaldte dræbersnegle (nøgensnegle, som er snegle uden hus), og som min kone siger, så har jeg ingen problemer mere.! ;-)
;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
UANSET HVAD DIV. BIOLOGER SIGER, SÅ VIRKER NEMATODERNE MOD NØGENSNEGLE HER I MIN HAVE.! De har også for nogle år siden vist, at de også kunne virke i andre's haver.
Min genbo var pludselig blever overrendt / oversvømmet med dræbersnegle, og det i en sådan grad, at de folk der gik aftentur på fortorvet uden for grunden, gik ud på vejen, for ikke at glide i alle de nøgensnegle der var der. Et par dage før min genbo tog på ferie i deres ferielejlighed i Østrig, bestilte vi en portion nematoder mod nøgensnegle. Da vi modtog dem fulgte vi den vejledning "den legendariske Helge Petersen" fra Grønne Glæder på radioen (fre.form. på DR) havde skrevet: "Rør pulveret op i en spand vand, "bad" derefter de indsamlede nøgensnegle i nematodevandet og udsæt dem derefter i haven igen".
Der gik 2-3 dage, så var det meget begrænset hvad vi så af nøgensnegle på fliserne. 14-16 dage efter "sneglebadet", var alle sneglene væk, og vi har ingen set siden.!
Div. Biologer plejer at sige, at nematoder mod snegle har en begrænset virkning. Det er også rigtigt nok, HVIS MAN GØR SOM DE GØR.! De plejer at udvande nematodevandet på jorden.! Og så er det begrænset hvor mange snegle de rammer (i deres arbejdstid).
;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
De nematoder jeg køber på www.nyttedyr.dk, har den gode virkning her i haven, at der godt kan gå 5-10 år imellem jeg må købe nye nyttedyr (nematoder).
I baghaven har jeg S-toget kørende, og langs skinnerne er der en grøft, og for det meste er grøften meget fugtig, så dér kan nøgensneglene få det vand de skal bruge.
;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Det dér med at vinbjergsnegle kan gøre en forskel.... Hvorfor mon de hedder vinBJERGsnegle.?
Man har i tidernes morgen fundet ud af, at vinbjergsnegle helst vil være på den tørre og varme skråning, så man lavede et lille bjerg, og kunne dér indsamle de vinbjergsnegle til eget forbrug. Vinbjergsnegle har jo hus på, og kan søge derind, når de har lyst til at få solen på huset, og dermed varmen til at danne de æg der skal sørge for artens overlevelse.
Nøgensnegle skal have fugtighed for at overleve, og lever derfor i et mere fugtigt miljø, f.eks. i dalen / i bunden af skråningen.
Når man ikke så ofte ser dem sammen, så er det ikke fordi den ene har ædt den anden, men fordi de lever på hver sin lokalitet.
;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Når jeg bestiller den lille pose med nematoderne, går jeg om aftenen ud i min have, og indsamler alle de nøgensnegle jeg kan finde, de bliver derpå opbevaret i en spand (uden så mange dikkedarer), indtil jeg modtager nematoderne.
Så bliver nematoderne rørt ud i alm. vand i en spand, og når det ser ud til at de er grundigt opløst i vandet, bliver alle de indsamlede nøgensnegle hældt over i spanden og "får et bad", som jo går ud på at få dem allesammen inficeret med nematoder. Det tager højst 10 minutter. Derpå bliver hele spanden med indhold hældt igennem en stor si, og over i en anden spand.
Alle de inficerede nøgensnegle er nu blevet sorteret fra nematodevandet, og bliver derefter hældt ud i min have, hvor de selv i løbet af natten finder tilbage til dér hvor de helst vil være.

Det ser ud til at nyttedyrene kan overleve fra år til år.
Nematoderne kan åbenbart "overvintre" på nøgensneglene vinteren over, hvis vinteren ikke har været for hård.
Når nøgensneglene vågner op i foråret er der åbenbart stadigvæk nogle syge individer der lige skal spises, før de søger ud i haven efter mad.
"Fidusen" ved at bruge nematoder mod nøgensnegle er jo, at det kun går ud over de snegle, der æder de syge individer, altså er kanibaler og æder deres slægtninge.
Det er lige det den såkaldte dræbersnegl gør, derfor går det kun ud over den art.!
Man kan altid se når en nøgensnegl er blevet angrebet af nematoder, så bliver den inaktiv, og ligger stille og ser ud som om den er blevet lidt mørkere og mere tør og ikke slimet som før.
(Den ligner mest, en lidt stor "pindsvine-efterladenskab")
Dagen efter kan man se hvor den syge snegl var, ved en stor efterladt plamage af slimspor fra de ædene nøgensnegle(dræbersnegle), "der har fjernet den syge snegl".
At dræbersneglen så (måske) har fundet ud af, at hvis den æder Tagetes, så går det ud over de nematoder den måske er blevet inficeret med, det er en anden sag.
Det er også nematoder der er i jorden dér hvor f.eks. Roser har stået, så jorden kaldes "træt".
Nematoder er sådan indrettet, at de kun går på den art de er beregnet til.!
Ved rosenrødder lever kun en art nematoder, ved andre planterødder lever andre nematoder.
Vi kloge mennesker har jo fundet ud af, at hvis vi udplanter tagetes dér hvor der før har stået roser, så kan vi plante roser på stedet næste år.!
Tagetes kan åbenbart gøre noget ved eller svække nematoderne, det ved jeg ikke, men det virker.
(Jeg ved heller ikke rigtigt hvordan penicilin virker på os mennesker, men det virker.!)
================================================================
Det er da også mærkeligt, når man ser på et stort bøgetræ i skoven, og kommer til at tænke på, at bøgetræet's rod ikke er i stand til, ved egen kraft, at sørge for næring til træet, men er "gået i symbiose" med en lille svamp, som lever på bøgetræets rødder og sørger for at rødderne får den næring det skal sende videre til stamme og blade, hvorefter sukkerstofferne der er dannet i træets blade går retur til roden.
Det er f.eks. derfor at nogle nyplantede bøgeplanter, der er tænkt til at skulle være den fremtidige hæk, ikke vil gro godt på stedet. Det er fordi de bl.a. mangler den lille svamp bøgetræets rod ikke kan undvære.
Det kan man "komme ud over" ved at "tage ud i den grønne skov", nyde naturen og samtidig indsamle lidt af den jord der er under et velvoksent bøgetræ. Man skal "gå efter" den jord med "de små hvide tråde" der er i jorden. Det kaldes mycelium, og er rødderne på den svamp der lever sammen med bøgetræets rødder. Det drysses ud over jorden ved bøgehækken, og hakkes ned i jorden, så gror det videre til stor glæde for bøgehækken.
Det er da mærkeligt med den natur; nogle ser på kvinder, og nogle ser på mænd (hvad der altid har undret mig). Vi mennesker er da mærkelige. ;-)
==================================================
KOMPOSTERINGEN FOREGÅR ALTSÅ SÅLEDES HER I MIN HAVE.
Jeg starter fra en ende af:

Jeg har i mere end 35 år komposteret "alt det" der kan kommes i det "grønne affalds-skralde-stativ" (eller hvad det kaldes dér hvor I bor), med rigtig godt resultat.

Selvom jeg igennem mange år, har haft utallige sammenstød med min kommune, fordi de mente, at jeg modarbejdede deres system med rødt og grønt affald.

Men jeg sagde altid, at når det var det samme der (ifølge kommunens affalds-vejledning) kunne kommes i den "grønne spand", som det jeg lovligt burde / måtte kompostere i min egen kompostkasse, så kunne det da ikke være forkert, det jeg gjorde her på grunden.

Jeg har for ca. 25 år siden fået kompostorm, som små hjælpere i komposteringsprocessen.

Min grund er på ca. 700 kvadratmeter incl. dér hvor huset står. I mit drivhus (10 kvadratmeter) bruger jeg hvert år ca. 19 alm. halmballer til at dyrke på, de giver jo varme ved deres komposterings-proces, og ender med at være næsten helt sterile på grund af den høje temperatur der dannes ved komposteringsprocessen (ca. 70 grader i 14 dage).
Den brugte halm køres ved årets afslutning ud, og over i kompostkassen, hvor det bliver blandet med "det grønne affald" fra det forgangne år.
Jeg har lavet 2 kasser bestående af rammer lavet af 4 stk. 1 meter lange trykimp. brædder, samlet med en lægtestump på samme længde som brædderne en brede.
Lægtestumpen er så forrykket 1 cm fra den ene bræddekant.
Derfor bliver det en ramme af 4 brædder på højkant med en forrykket lægtestump indv. i hvert hjørne.
Rammerne kan sættes ovenpå hinanden, så "kompostkassen" kan blive så høj den skal være, på gr.a. at lægtestumpen jo rager 1 cm. længere ned end brædderne gør.!

Næste efterår køres ca. 1 kubikmeter kompost ud i haven.
Altså 19 baller halm og alt grønt affald fra hus & have ender med kun at fylde 1 kubikmeter..!

Derfor skal man passe på, med at give et for tykt lag i haven.
Det er meget gødningsrigt.!

Så langt så godt, MEN...

Da jeg/vi købte huset i 1977 var der ca. 35 cm. sokkel omkring huset, nu er der kun 5 cm. sokkel.!

Det er selvfølgelig fordi: Når man tilfører organisk materiale til haven, så bliver jorden mere luftig, og fylder derfor mere end før. Luften i jorden fylder også noget.!

Planterne er rigtig glade for den jord de efterhånden har at gro i.
Mit råd er: "Bare klø på, med at kompostere alt det grønne", det gavner jeres jord, og selvfølgelig de micro-organismer der gerne skulle nedbryde og omdanne alt det tilførte til gode næringsstoffer i jorden.
De omdannede micronæringsstoffer er lettere optagelige for planterne end alm. gødning er.

Vi skal ikke tro, at vi kan lave vores planet om, til et sted, hvor der er rent og ufarligt at færdes.!
Vi skal som mennesker tænke os om, før vi spiser af jorden.
Men også tænke på, at vi ikke kan leve uden de svampe og bakterier der findes omkring os.

Hvis komposteringsprocessen er så god, at temperaturen er højere end 45 grader, kan I også tilføre ukrudt med frø, som dør i temp. højere end 45 grader.
Vi mennesker kan heller ikke tåle en temp. højere end 43.

Med hensyn til ukrudtsfrø, bør man måske også tænke på alt det frø, der er landet på jorden igennem flere tusind år.!
Det spirer først når det er mindre end 5 cm. fra overfladen.!!

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
hope@post.tele.dk

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jonas Skov, 30. maj 2011 kl. 20.21

Hej Holger.
Mange tak for dit svar.
Jeg tror jeg vil prøve at anvende din metode.
Jeg skal bare ha lavet mit drivhus lidt om. Ved du
Hvor man kan købe hvedehalmballer på Fyn, og
Hvad plejer de at koste?

Vh Jonas

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 30. maj 2011 kl. 22.39

Hej Jonas.

Jeg plejer at betale 10,- pr. (hvede) halmballe.
Det er vist noget de fleste bønder har, og jeg skulle kende bønderne meget dårligt, hvis de ikke ville sælge halmen.

Hvij jeg nu bare havde en anelse om, hvor på Fyn du bor, så kunne jeg måske..., men det er svært uden din adresse.

Venlig hilsen
Holger

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 31. maj 2011 kl. 6.49

Hej Jonas og Holger -

inde på jeres profil kan I krydse af, at I vil modtage private beskeder - så kan I udveksle adresser uden at lægge dem ud i et åbent forum.

mvh
Anja

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 31. maj 2011 kl. 11.57

Hej Anja.

Hva' har du gang i.??

Syntes du ikke der er nogen der må stille et spørgsmål på disse sider, når spørgsmålet endda kan have almen interresse:
"Hvad koster en halmballe hos landmanden".?

På disse sider har det endda været "opp at vende", om man burde skrive hvor man boede, altså område eller by.

Hvis jeg vidste hvor han boede på Fyn kunne jeg måske hjælpe ham med nogle halmballer.

Var du kommet for tidligt op.?? ;-)

Mvh
Holger

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 31. maj 2011 kl. 15.31

nej - det har du helt misforstået!

Jeg ville bare aldrig selv lægge min adresse ud i et åbent forum - det var kun for at hjælpe, hvis andre havde det på samme måde...

Hold da op - det er let at komme galt afsted!!!!!!

Måske skulle du lige selv styre temperamentet, inden du fyrer sådan en bredside af?

Mvh
Anja

Nyt svar til emnet »Alternativ varme i drivhuset«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Alternativ varme i drivhuset

Søg:

St√łt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider