Forum

Agurk med hvide blade

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gina T., 12. juni 2011 kl. 19.59

Vi har 2 agurker i drivhuset, i samme plantesæk. Deres blade ligesom visner og bliver hvide. Der er ingen dyr og ingen spind. Roden er over jorden, så den er ikke ved at drukne. Der er ingen svamp at se. Vi har gødet som beskrevet på flasken. Men hvad hvad kan der så være galt med den.
Se billedet.

Vi håber meget på hurtigt svar da vi elsker agurker.
På forhånd tak

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. juni 2011 kl. 16.16

Det ligner solskolning. Agurk bør beskyttes mod alt for stærk sollys med skyggenet eller grøntsagsdug. I glashuse er sollys alt for stærk til agurker - det er derfor drivhusene er kalket hvide om sommeren.

Solskolning forekommer tit, hvis man har lavet planterne indendøre og derefter flyttet dem i drivhus, hvor lyset er meget stærkere end i et vindue indendøre.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gina T., 13. juni 2011 kl. 19.34

Jeg har selv haft mistanke om det, derfor har jeg sat skyggenet foran glassene. Så må vi håbe på at det virker. Skal jeg fjerne bladene eller lade dem sidde og beskytte resten af planten indtil der er vokset nye ud?

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. juni 2011 kl. 20.11

Jeg vil lade bladene sidde. Planten trækker næringen ud af de svedne blade inden de visner helt. Når bladene er helt visne kan de fjernes.

Det er en god ide at holde planten planten skygget - i hvert fald de dage, hvor der er stærk sol.

Nyt svar til emnet »Agurk med hvide blade«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Agurk med hvide blade

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider