Forum

Anbefaling af drivhus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lasse Hansen, 11. august 2011 kl. 14.43

Jeg er på nippet til at udvide min køkkenhave med et drivhus. Jeg har desværre ikke så god plads til et stort drivhus.

Jeg har besluttet at det skal være ca. 2,5m bredt og sidehøjde på min 145cm ekskl. sokkel. Længden er jeg derimod meget i tvivl om. Ideelt set må det ikke være længere end ca. 2,5m for at beholde en fornuftig afstand til et hegn i skel, ellers vil en del af huset komme i hegnets skygge i sen eftermiddag/aften solen.

Vil det betyde noget at noget af huset står i skygge senere på dagen?

Mvh
Lasse

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Kruse Hansen, 11. august 2011 kl. 16.51

Hej Lasse

Jeg har aldrig selv haft drivhus, men planlægger også at få det.
Personligt tror jeg, du skal gå efter at få det størst mulige drivhus.
Jeg tror du vil blive glad for at slippe for direkte sol sidst på eftermiddagen på varme sommerdage - mange planter ligeså. Der er også mulighed for flere tagvinduer til udluftning i et længere drivhus.

Vær lige opmærksom på skelreglerne, hvis du har andre bygninger indenfor 2½ m af den samme skellinie: Maks. 12m bebyggelse i længden, ellers dispensation.

Mvh
Lene

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 13. august 2011 kl. 2.31

Hej Lasse

Drivhusplanter kan godt undvære sol sidst på eftermiddag og aften, når der er sol resten af dagen. Så jeg ville vælge den største model.

Vælg så mange vinduer som muligt, da udluftning er vigtig for at undgå skimmelangreb i sensommeren.

Hvis du vil dyrke direkte i drivhusjorden, så er det en fordel at vælge en bred eller dobbeltdør, så trillebøren kan køres ind, når der skal skiftes dyrkningsjord i bedene med års mellemrum.

Med venlig hilsen
Karna

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lasse Hansen, 24. august 2011 kl. 21.27

Jeg har nu besluttet mig for et længere drivhus der så kommer lidt i skygge i løbet af eftermiddagen,

Tak for svarerne, nu kommer så alle spørgsmålene vedr. sokkel og indretning.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 24. august 2011 kl. 22.36

Hej Lasse -

inden du spørger løs, så skulle du tage og læse de mange tråde, der allerede ligger her på havenyt om netop de emner - der er rigtig meget at hente der!

Mvh
Anja

Nyt svar til emnet »Anbefaling af drivhus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Anbefaling af drivhus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider