Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 21. august 2011 kl. 22.07
Når man skal ha' lidt gangplads i sit drivhus kan man jo lige så godt udnytte pladsen og lave sig en "kartoffelkælder".
Bemærk lige min dræbersnegl - og gæt engang hvad den vogter over ?
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 21. august 2011 kl. 22.08
Jamen det er s'mænd den lille mælkejunge som snegler skal passe på for mig.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 21. august 2011 kl. 22.10
Det er nemlig rigtige "Kælderkolde" - Også midt på sommeren når det er varmt udenfor. (Kan i stadig huske det ?)
Men ellers bruger jeg jo kælderen til kartofler og forskellige grønsager og blomsterknolde o.s.v. som overvintrer frostfrit.
Skrevet af: Lone Nielsen, 22. august 2011 kl. 13.21
Hej Gert
det ser rigtig godt og hyggeligt ud, dit drivhus! Må jeg spørge dig om målene på drivhuset og din kælder? Jeg har selv fået et drivhus, og kunne tænke mig noget ligne din indretning, med siddeplads, arbejdsbord og kælder. Men det er lidt svært at sætte mål på, synes jeg og dit ser velproportioneret ud.
mvh Lone
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 22. august 2011 kl. 22.54
Hej Lone, ja jeg syntes også selv det er hyggeligt. Men det er vel ethvert drivhus når først det er fyldt med jord, planter og sommerdufte ?
Mit drivhus er et Juliane "Store Danmark" på ca. 12 m². Det måler 2,73 x 4,39 m. 4 vinduer i taget og dobbelt skydedør. Det fungerer fint for mig, men jeg kunne sagtens bruge et dobbelt så stort i dag !
Min kartoffelkælder (eller øl-kælder) måler ca 1,5 x 0,8 m og 90 cm i dybden. Jeg har delt dækslet eller lemmen i 2 halve, dels fordi jeg ofte kun har brug for at åbne den første og også for ikke at gøre lemmen for tung.
Så har jeg en god havestol og et lille cafebord ud over mit plantebord med hylder under.
Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg nogen sinde har kunnet undvære et drivhus ? Det er stærkt vanedannende.
Jeg håber at du bli'r lige så glad for dit drivhus.
Skrevet af: Lone Nielsen, 23. august 2011 kl. 7.51
Hej Gert, tak for svaret. Ja, jeg tror jeg nok skal blive glad, når det er opført. Der ligger bare, som du jo ved, en hel del hårdt arbejde forude, hvis det skal nå i nærheden af dit. Og det er ambitionen.
Så jeg følger nøje med i den anden tråd om drivhussokler.
mvh Lone
Skrevet af: Lasse Hansen, 1. september 2011 kl. 12.35
Hej Gert
Dit drivhus ser ud til at være rigtig godt indrettet, og de "kælderkole øl" er et absolut plus ;)
Jeg kan se at nogle af dine plantesækkene står vikelret på midtergangen, dvs. at der er flere planter imellem midtergangen og drihussiden. Gør dette det ikke mere besværligt at nå de bagerste planter, mht. at nippe skud af, fjerne syge plantedele, plukke grøntsager osv.
Jeg overvejer nemlig selv et bredt fast bed i den ene side af mit kommende drivhus, der giver plads til 2 rækker agurker/tomater osv. men jeg er bange for at der er besværligt at arbejde med.
Skrevet af: Anja Egeriis, 1. september 2011 kl. 20.19
Jeg har et 70 cm bredt bed, hvor jeg ikke planter i to rækker, men forskudt, og det passer fint med de 70 cm. Jeg vil mene, at det er bøvlet med to rækker, som du selv er inde på - og der kan opstå problemer med lysmangel og fugt mellem rækkerne...
Der er godt med luft mellem Gerts plantesække, og det giver formentlig den samme effekt som den forskudte plantning.
Jeg havde tidligere et drivhus på 8,3 m2, og der havde jeg et ca. 55 cm bredt bed med 1 række planter hele vejen rundt og 50 cm i midten under taget, hvor der også lige kunne være en række tomater. Det var lidt svært at komme rundt, når planterne var størst, men jeg fik en pokkers masse ud af mine m2, synes jeg!
Prøv evt. at tegne forskellige planer over bedene - måske kan du finde på en anden løsning...
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 1. september 2011 kl. 21.05
Dels har jeg god plads imellem plantesækkene, og dels planter jeg kun 2 planter i hver sæk så jeg har iokke problemer med at komme til, men hvis planterne selv får lov til at bestemme, så ender det jo altid med en jungle. Jeg bruger flittigt beskæresaksen og prøver at styre væksterne så godt som muligt.
Jeg oplever heller ikke mangel på lys og luft, ja altså lige bortset fra i år hvor der godt kunne bruges lidt mere solskin, men det er jo en helt anden sag.
Skrevet af: Karoline Marie Jørgensen, 24. marts 2015 kl. 8.16
Hej Gert
Jeg er blevet meget inspireret af din fine kartoffelkælder i vores byggeprocess. Men har lige et par praktiske spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med...
Er der forskel for grøntsagerne/klimaet i kælderen på om væggene bygges op i mursten eller støbes i fundablokke/beton?
Har du bund i din, og hvorfor (ikke)? Min mand påtænker nemlig at støbe bund, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det er godt eller skidt. Om det netop er jordvarmen/kulden man benytter sig af, eller om det er smaddersmart der er lukket af for orme.
Og så er jeg da bare vild med din lem ;-)
Skrevet af: Lars Holt, 24. marts 2015 kl. 10.02
Hvis du støber bund, skal du overveje, hvordan du kommer af med indtrængende vand.
Temperaturen er uafhængig af, om du støber bund eller ikke (medmindre du isolerer den - og det er jo ikke meningen!)
Du får næppe orm op nedefra, når det er så dybt som her.
Mursten suger vand, det gør beton ikke. Jeg tvivler på, om det har nogen praktisk betydning for grøntsagerne i vinterens løb.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 24. marts 2015 kl. 20.24
Hej Karoline
Om i støber kælderen i beton eller fundablokke har nok ikke den store betydning. At jeg murede min i teglsten var bare fordi de var for hånden (og billige !)
Jeg har ikke støbt bund i kælderen, bare stampet jord, og for at holde kartofter og planter lidt fri af direkte jordkontakt, så har jeg en træpalle til at stille tingene på. Den går jo nik til på et tidspunkt i det lidt fugtige miljø, men så er det overkommeligt at skifte den ud.
Når man lavede f.eks. kartoffel- eller roekuler i gamle dage, så lagde man jo også afgrøderne på jorden og dækkede dem. Det giver en tilpas fugtighed så det ikke tørrer ud.
Og man skal endelig ikke begynde at isolere bunden af kælderen, der kommer jo altid lidt varme nedefra til at holde kælderen frostfri. Og grunden til at min kælder ligger midt i huset er for at undgå, at frost i jorden omkring drivhuset får kælderen til at fryse (som man kan frygte hvis man laver den op ad den ene ydervæg (fundament)
I øvrigt så har jeg haft en lille datalogger til at måle temperaturer, i drivhuset og i jorden tæt ved fundamentet hele vinteren.
Selv i perioder med lidt hård frost, så har jordtemperaturen kun nogle få dage været nede omkring +3°C men ellers over 5° hele vinteren.
jeg har lavet min lem 2-delt. Så er den ikke så tung at åbne hvis jeg bare skal kigge, eller hente en enkelt ting. Den er for øvrigt lavet af lærketræ, og som du kan se, så har jeg skåret nogle smalle mursten for at lave et vederlag for lemmen.
Skrevet af: Karoline Marie Jørgensen, 24. marts 2015 kl. 23.13
Tusind tak for jeres svar!
Det var faktisk netop fugten jeg var bange for, hvis det bliver en "betonkasse", at der simpelthen vil rende vand/fugt ned af væggene. Vi tænker at isolere en smule med lecanødder mellem fundabloklene (som det så nok bliver) og jorden, da der alligevel er lidt rum fordi hullet blev lidt stort.
Men isolering undlader vi så i bunden, men støber i beton. Vi kommer nok også til at have en palle i bunden tænker jeg, for at skåne for evt direkte fugt. Og så kopiere din lem, Gert :-)
Lyder det som en ok plan?
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 25. marts 2015 kl. 7.31
Det skal nok blive godt. Mht. at "isolere" kælderen udvendigt med Leca-nødder vil det kun ha' en meget lille effekt. Nødderne vil jo altid være fugtige, og så er den regningsmæssige isolans meget begrænset.
Kælderen kan godt komme til at svede lidt i løbet af vinteren, så jeg har ofte min kælderlem stående lidt på klem. Jeg skal ha lavet en smule ventilation, så overskydende fugt kan komme ud. Det var vist også brugt, at sætte et drænrør i toppen af en roe- eller kartoffelkule på landet.
Så få gemalen til at overveje at indstøbte et lille ventilationsrør når han nu skal i gang med det grove, og så måske en lille rist i lemmen.
God fornøjelse med projektet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.