Skrevet af: Michael Hansen, 24. august 2011 kl. 15.54
Hej
Kan man modne chilierne færdig i vindueskarmen de er grønne nu (Long Red Slime Cayenne)eller er det bedst at la dem sidde på så længe som muligt
Med venlig hilsen
Mia
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. august 2011 kl. 16.19
De kan modnes færdigt inde, hvis de er lige ved at skifte farve - men ikke hvis de er alt for umodne - så når de at blive kedelige.
De har helt sikkert bedst af at sidde på planten - men de kan jo også sagtens tåle at være ude et stykke tid endnu...
Skrevet af: Michael Hansen, 24. august 2011 kl. 16.34
Mange tak for svaret
Skrevet af: F. Jensen, 31. august 2011 kl. 16.50
Hej Mia
Jeg vil helt klart anbefale dig at ladde dem sidde på planten til de er røde. Og når de er røde er de modne og så skal de plukkes, så planten ikke bruger unødig energi på at holde på de færdige frugter.
Ikke alle chili'er modner som røde. "Fatali" modner som gule, og "Blondie" som hvidlige. "Long Red Slim Cayenne" modner forholdsvis tidligt som dyb røde.
Så snart du plukker dem vil "tørringsprocessen" starte og produktionen af capsaicin stopper. (Det stof som kendetegner en rigtig chili).
Ved tørring eller frysning mister chilien ikke sin capsaicin.
"Long Red Slim Cayenne" er lange og tynde i frugtkødet og derfor velegnet til at tørre. De kan herefter knuses og drysses i maden.
Du kan også plukke dem med så lang en stilk som muligt. Med en synål og kinertråd kan du sy stilkene sammen og hænge dem til tørring. Det ser flot ud at have dem hængene.
/Finn
Skrevet af: Michael Hansen, 9. september 2011 kl. 18.10
Nu er de så småt ved at blive røde , hvad bruger i andre så alle de grønne til som ikke nåede at skifte farve
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 9. september 2011 kl. 18.54
Vi spiser dem som grønne. Som grønt drys eller i varm mad. De er noget/meget mildere end de røde, men så kan man jo bare spise frøene med, det hjælper! ;-)
Skrevet af: Michael Hansen, 9. september 2011 kl. 19.19
froset ned eller tørret
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 9. september 2011 kl. 20.39
Vi når at spise dem op inden det kommer så vidt.
Ellers, hvis planterne er i potter, kan de overvintre i en sydvendt vindueskarm. Mine satte frugt hele vinteren, omend ikke særligt mange. Om de ville have modnet hvis de ikke var blevet spist først, skal jeg ikke kunne sige.
Du kan også lave grøn karrypasta med dem.
www.dansk-thai.dk/html/31702.php
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. september 2011 kl. 20.02
Hej Michael -
forstår ikke helt, at du skriver om dem, der ikke nåede at blive røde - sæsonen er jo ikke slut endnu?
mvh
Anja
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. september 2011 kl. 20.52
Anja, på friland er der ikke meget at komme efter for i år.
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. september 2011 kl. 21.24
Der er jeg slet ikke enig - har selv flere planter på friland, og de har det fint endnu...
Og med mindre det bliver frost, er der stadig en god måned i dem endnu!
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 12. september 2011 kl. 9.03
Der må så være forskelle i hvor vi bor. Her står solen så lavt efterhånden, at den dårligt når over trætoppene inden den går ned. Og så er det altså ikke nemt at være chilli-plante :-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. september 2011 kl. 12.41
Voksne chiliplanter er slet ikke så sarte endda...
Min have er ikke specielt varm, men hvis man får placeret planterne i nogle lidt lune læpletter, så bliver de ved med at modne frugter, til de har fået frost første gang.
Skrevet af: Henrik Erforth, 11. oktober 2011 kl. 19.52
På vores terrasse har vi igen i år dyrket chilli, i store potter. De blev sået (af frø fra vores nevøs' konfirmation så vi kender ikke arten) og plantet sidste år først på sommeren, hvor vi høstede en del og har hele vinteren stået i vores udestue og har bare vokset sig større, til den helt store høst denne sommer, mange små, men MEGET stærke chilli, men desværre er der ingen frø i vores chillier, så det er ikke muligt at formere flere.
Vi vil gerne høre om der er nogle ider til, hvordan vi får mest glæde af frugterne, evt. syltet eller tøret.
Henrik
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.