Skrevet af: Bente Madsen, 3. september 2011 kl. 10.02
Er der nogen i dette forum, der har prøvet at dyrke videre på frø fra Sungold F1. Der er jo almindelig bred enighed om at det er en super lækker tomat. Det er bare så irriterende at det er en F1'er. Det er begrænset hvor meget plads der er i et drivhus, så jeg vil gerne undgå at spilde pladsen på noget fuldstændigt ubrugeligt. ELLER er der nogen, der har fundet nogle gode alternativer til sungold?
mvh
Bente
Skrevet af: Anja Egeriis, 3. september 2011 kl. 22.50
Hej Bente -
du kan overvintre en stikling i vindueskarmen og lave nye planter af sideskuddene i februar/marts - så er du ude over den med F1....
Tag et sideskud eller toppen af planten i løbet af den næste måneds tid og sæt den i fugtig jord. Den bliver lang og ranglet, men det betyder ikke noget, da det kun er sideskuddene, du skal bruge.
mvh
Anja
Skrevet af: Jens J., 4. september 2011 kl. 22.52
Sungold er tilsyneladende svær at afhybidisere (hedder det det?)
Der er rigtig manger der forsøger, og der er flere der tilsyneladende er lykkedes rimeligt godt. Nogle af de bedste skulle være Sungold Select og Sungold Select II, der begge skulle være (så godt som) stabile, og ret tæt på orriginalen.
Jeg har ikke selv prøvet dem, men vil forsøge næste år. I år prøvede jeg Big Sungold Select, der også har fået pæne ord med på vejen. Af det 3 palnter jeg har, giver 2 af dem røde tomater uden nogen særlig smag, og en plante giver tomater der ligner sungold, men er lidt større og ikke helt så gode i smagen.
Skrevet af: Henning Højen, 6. september 2011 kl. 14.38
Jeg har i flere år dyrket Sungold tomater baseret på frø fra egne tomater, og det går fortræffeligt. Jeg har så til gengæld ikke andre sorter i drivhuset. Har man flere sorter, kan de krydsbestøve, og så ender man op i, at man ikke ved, hvad der kommer næste år, hvis man selv tager frø fra.
Der er altså ikke spor til hinder for, at man kan bruge egne frø under forudsætning af, at man overholder ovenstående.
Jeg har stadig frø fra den første høst, som jeg bruger, men har prøvet at tage frø fra anden høst, ligesom jeg har prøvet at lade frøene gære, før de går på lager. Det skulle forhindre sygdomme.
Af en eller anden grund bliver frugterne røde på et par af mine planter, men de smager lige så godt - om ikke bedre - end de orange. Jeg vil prøve at opformere på de røde - -
Alle mine drivhusplanter står i kapillarkasser/plantesække og får flydende gødning efter fabrikantns forskrifter.
Skrevet af: Jens J., 6. september 2011 kl. 22.24
Når man tager frø af hybridsorter (som Sungold) kan resultatet afvige meget fra moderplanten. Dette gælder også selvom der ikke er sket krydsbestøvning.
Henning: Det er dog godt at høre, at dit afkom er meget tæt på de originale Sungold, og det kun er farven der afviger ind i mellem.
Jeg har taget frø af mine Sungold i år og vil forsøge at så til foråret, så må vi se om jeg er lige så heldig som dig.
Skrevet af: Bente Madsen, 7. september 2011 kl. 9.18
Tak for svarene. Jeg kan se, at det jo ok ender med, at jeg både skal tage stiklinger og gemme frø.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.