Skrevet af: H. Hansen, 4. februar 2012 kl. 20.34
Hej
Jeg får et ca.15km drivhus og vil gerne have et lille vand løb i det.
Jeg har en basin på 150l så jeg tænkte på at lave et lille vand løb af havedamsplast.
Så har i nogle ider til hvordan man kan lave det så sig til. Jeg har tænkt mig måske at tage en pumpe og få det til at køre i en cirkel til bage et dammen. Har i nogle ider så sig til
Skrevet af: H. Hansen, 4. februar 2012 kl. 20.36
Ups der skulle stå "tilbage til dammen"
Skrevet af: H. Hansen, 4. februar 2012 kl. 20.43
Og 14m2 det skulle gå hurtigt.;)
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 5. februar 2012 kl. 10.05
Nåh, det kunne da ellers være sjovt hvis det var 15 kilometer, så ville jeg da overveje at udleje fiskeretten ! Og måske også noget med kanosejlads ?
Er det næsten ikke synd at bruge den sparsomme plads i drivhuset til en havedam ? Du vil formentlig få ekstra meget arbejde (eller kemi) for at holde det algefrit inde i et varmt drivhus.
Hvad med at lave det lige ud for drivhuset, så kan du jo sidde inde i læ og varme og nyde synet, og samtidig bruge pladsen til at dyrke noget spiseligt og noget til pynt ? Og så kan havens fugle måske også få fornøjelse af dit lille vandland.
Men det er jo herligt at ha' nogen planer når nu foråret er lige om hjørnet.
Skrevet af: H. Hansen, 5. februar 2012 kl. 13.25
Det skal ikke være så stort så der er plads nok
Skrevet af: Knud Halskov, 8. februar 2012 kl. 7.35
Hej Anders
Det lyder interessant, men et 'vandløb' så kort bliver lidt besværligt at etablere, vil jeg tro. Hvad med et lille springvandsbassin? Sådan et har jeg i mit væksthus, og det var nemt lavet. Jeg har lavet et hævet bed i en god halv meters højde af brosten og brugt en murerbalje som bassin. En lille springvandspumpe i bunden sender vandet op gennem en vandsten placeret oven på en fundablok. Rundt om murerbaljen, hvor der er plads til en lille randbeplantning, er der fyldt op med jord.
Der forekommer aldrig alger i vandet, sikkert fordi det ikke får direkte sollys.
Billedet af bassinet er taget her til morgen.
Skrevet af: H. Hansen, 8. februar 2012 kl. 8.29
Det Kunne nok være det jeg skulle have. Tak.:)
Skrevet af: Helle Mariager, 10. april 2012 kl. 16.33
Hej Anders
Som forholdsvis ny drivhusejer - siden sommeren '11 - fristes jeg til at sige: Følg dog din drøm og lav dit vandløb!
Vi anskaffede 9,9m2 under glas, og udover tomater, agurker, peber m.m. skulle der være en hyggekrog. Og når man sidder og nyder solens varmende stråler gennem glasset, synet af agurk og tomat der snart er sylteklar, duften af citrusblomster, så er der da ikke noget bedre og mere afstressende end lyden af rislende vand.
Min mand troede ganske vist ikke jeg mente det i starten, men ved hjælp en en lille bunke sten, en murerbajle til ca. 60 kr., en pumpe der var købt for kr. 100,- på et restmarked nogle år tidligere og en lille rest rionet, fik jeg bikset mit lille "vandfald" sammen. Der blev endda plads til en Åkande.
Jeg indskrænkede drømmen om vand"løb" pga pladsen, men fik så også plads til det hele. Den liflige rislen vil jeg ikke undvære igen, og det er altså blot 60 liter vand der cirkulerer. Til stor fornøjelse for os og alle andre der har besøgt drivhuset.
Som sagt kom vi først igang med drivhuset sidste sommer, men det gav ikke problemer de måneder vi nåede at få glæde af det sidste år.
Vedhæfter billede fra de allerførste dage - det blev ændret lidt før det fungerede.
Skrevet af: Peter Sindrup, 10. april 2012 kl. 17.40
Ref dit eget indlæg #1 så skulle der også have stået vandløb og ikke vand løb.
(Sorry - kunne ikke lade være) :-)
Held og lykke med projektet!! ;-)
Peter
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.