Forum

Solsortrede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Malene Felding, 13. maj 2012 kl. 19.15

Jeg har et problem jeg håber nogle kan hjælpe med. Ved ikke hvor jeg skal spørge så nu prøver jeg her.
Jeg har en stige hængende på væggen i en overdækket mellemgang mellem mit hus og skur, derpå har et solsortepar bygget rede, vi har lige opdaget den og det virker som om hunnen allerede ligger på æg.
Vi har jo brug for vores stige men kan og må man flytte en sådan rede? Er der nogle der ved det?

Håber på svar :-)

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. maj 2012 kl. 19.25

Solsorten er ikke fredet så i må godt flytte den. Det er ikke sikkert at den har lagt æg endnu.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Malene Felding, 13. maj 2012 kl. 19.31

Tusind tak for svar

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Britt Pedersen, 13. maj 2012 kl. 19.32

Hej Malene

Jeg tror du må undvære stigen indtil solsorten er færdig. Har lige tjekket med min fuglebog. Det tager fem uger fra æglægning til ungerne forlader reden. Derefter fodrer faren de næsten flyvefærdige unger i et par uger, (ikke i reden) og i mens starter hunnen et nyt kuld i en ny rede.
Kan du ikke låne naboens stige?

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Andrea C., 6. juni 2012 kl. 7.56

Hej Malene Felding!

Det svar du fik om at solsorten ikke er fredet, er faktisk ikke helt korrekt - alle fugle er fredet i yngleperioden og man må ikke bare flytte eller fjerne en rede - uanset fuglearten. En anden gang synes jeg du skal sende dit spørgsmål til enten www.dof.dk eller www.naturstyrelsen.dk da de har professionelle kompetencer til at rådgive dig.

Mvh AC

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 6. juni 2012 kl. 12.11

Jeg tror ikke du har hel ret Andrea, for du må gerne fjerne due og skadereder, da disse betragtes som skadedyr.

Men man bør ikke gør det når der er tale om en Solsort.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 6. juni 2012 kl. 18.54

Det kan siges meget kort:

Alle Fugle, som ikke er nævnt i jagtloven med jagttid, er fredet hele året.
Dette gælder også deres æg og yngel.

vh Hans

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 6. juni 2012 kl. 20.19

Ok Hans, jeg bøjer mig. Nu er jeg hellere ikke jæger men har bare hørt nævnt dette. Men må man så fjerne reden hvis der ingen æg eller yngel er i? . Hvad gør man ved duer som stort set yngler som rotter er det at betragte som skadedyr ellers gælder jagtloven også her .?

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 6. juni 2012 kl. 20.45

Søren.

Om "byduer" tør jeg ikke være alt for skråsikker.
Er der ikke kommuner, som har en politik på det område, og hvor de har fået naturstyrelsens tilladelse til regulering?

Bortset fra mejser og andre hulerugende fugle, er det sjældent at reder bliver genbrugt. Så fjern dem med god samvittighed.

Det har også den fordel at der så bliver udryddet noget utøj, som er bundet til de brugte reder.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Andrea C., 6. juni 2012 kl. 22.09

Hej Igen... en opsamling på Hans Pedersens kommentar tidligere mht jagttid:

Mht duer (tamduer/byduer) så er de ikke omfattet af jagtkoven og ej heller fredet.

Skadereder med indhold er fredet i yngletiden, men der er generel jagttid på skader fra september til februar.

Solsorten er rødlistet (dog ikke truet art) og er dermed fredet. Ingen jagt tilladt og æg og unger må således ikke fjernes.

Jeg kan igen anbefale www.naturstyrelsen.dk og www.dof.dk da disse side begge har mulighed for at stille størgsmål mht fugle og her er man sikker på at få lovlige svar på sine spørgsmål.

Så til Marianne Felding - jeg håber at du an anden gang blot vil nyde at følge med i solsortens projekt - det tager ca 14 dage at ruge ungerne ud og endnu ca 14 dage at få dem på vingerne :-) Når så ungerne er af reden kan du jo fjerne den - ikke før.

Mvh Andrea

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Løppenthin, 15. maj 2021 kl. 6.28

Der har tidligere været skrevet om fuglereder, at man ikke må flytte dem. Hvad hvis solsortereden er placeret lige over vores spisebord på terrassen? Der er jo utøj og ekskrementer i hele perioden. Vi kan ikke sidde der faktisk .

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 15. maj 2021 kl. 9.15

Ikke alt i naturen kan reguleres. Kat, egern og mår respekterer ikke fredningstiderne. Måske løser ét af disse dyr problemet for dig.

Nyt svar til emnet »Solsortrede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Solsortrede

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider