Forum

Vanvittig larmende solsorte

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Michael Børjesen, 22. juli 2012 kl. 9.07

Halløj. Vi har et par MEGET sure solsorte i vores (og naboernes) have. Umiddelbart kan vi ikke se nogen rede, men som de opfører sig MÅ de ha noget (nogen) at beskytte.

Vi har 2 katte - tidligere indekatte - men de er sgu mere skræmte af fuglene end omvendt. De jagter dem på ingen måde - de har endda præsteret at ligge og glo direkte på solsortehunnen der stod mindre end en meter fra den ene af kattene og skræppede den lige ind i hovedet.

Vi har prøvet at sætte en sølvpapirsbold oppe på hækken uden effekt og vi har sprøjtet vand efter dem - også uden held. De bliver bare VED med at skræppe løs - og det er fra morgen til aften - stort set kun afbrudt når vi ikke kan mere og lukker kattene ind og lukker terrassedøren.

Findes der nogen - ikke-voldelige - metoder, til at få dem til at holde mund?

Gerne noget der ikke involverer at holde kattene inde, for så kan vi ikke holde åbent ud til haven...

Alle forslag er mere end velkomne!!

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. juli 2012 kl. 9.55

Jeg tror ikke du kan regne med at kunne fjerne solsortenes naturlige instinkt, som siger den, at katte ER en fjende.
Da de ikke er vant til udekatte i jeres have, vil det tage nogle år, inden de har lært at jeres katte ikke er farlige.
Vågner kattens jagtinstinkt bare en gang og jager en fugl for 'sjov', er i lige vidt, og deres advarsels-'larm' hører aldrig op.
Solsorten er en virkelig gavnlig fugl i haverne: de tager snegle og æg, gåsebillelarver, ørentviste, skadelige larver af oldenborre og ageruglen og nedfaldsfrugt. De endevender og lufter bladene om vinteren, så mange skadedyr dør i kulden.
Jeg vil foreslå, at i laver en rigtig hyggelig og for katte spændende voliere til dem ved terassen/havedøren med klatretræer,græs,sandbed og skyggeplanter, så døren kan stå åben.
Held og lykke
Anne Marie

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene H., 22. juli 2012 kl. 10.01

Vi havde for et år siden en MEGET hidsig hunsolsort, som skældte og smældte. Pludselig en dag kom en kæmpe spurvehøg og tog hende, plukkede hende og fløj bort med hende... Og væk var hun. Stille blev der, og min mand sagde med et smil, at jeg skulle til at passe på. Så vent på en spurvehøg! :-)

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. juli 2012 kl. 13.11

Katte skal da ikke lukkes inde i en voliere...

Jeg vil tro, at solsorten på et tidspunkt finder et andet sted at opholde sig, når der er katte i din have - vi har i hvert fald kun lejlighedsvist sure solsorte i haven, selv om vores 4 katte er over det hele.

Ellers er der nok kun at vente på, at de opdager, at jeres katte er mere fredelige over for fugle, end mine er :)

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maj-Britt B., 22. juli 2012 kl. 18.32

Hej! Her skælder solsortene kun ud når de har unger, og katten er ude. Det går over når de små flyver fra reden. Her sker det samme hvert år . Sådan ER det bare ;0)

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle *, 19. august 2012 kl. 19.52

Til gengæld synger de aftensolen ned, til stor glæde og fryd.

Jeg spekulere over om man ikke kan gøre et eller andet for at holde solen væk til kl. 7 om morgenen, det er irriterende at blive vækket af en kaskade af fuglsang før man skal op ;)

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne S., 6. juli 2018 kl. 14.22

Det er et indlæg med arrige solsorte, solsorte er heller ikke de kvikkeste fugle til at bygge kattesikret rede. I foråret kom vores hunkat ind med, først 1 næsten flyvefærdig unge til vores unge katte, for kort tid efter at komme med endnu en stor unge. Hos os skræpper pipper de hele sommeren når de ser en kat. Om så katten bare ligger “ død” her i sommervarmen 2018, bliver der larmet. Måske solsorten en dag lærer at bygge rede et mere sikkert sted.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. juli 2018 kl. 16.56

Hvad om katten lagde sig et andet sted? Jeg elsker mine solsorte og når de giver advarselslyde, går jeg ud og genner naboernes katte væk. I må have nogle særligt følsomme solsorte?
Vores er så tamme at de følger mig under lugning og tager de orm og larver jeg kaster til dem.
Et godt råd er at fjerne rederne når i ser solsorten i gang med at bygge indtil den finder et sted, hvor den ikke generer jer...... inden den lægger æg.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Vanvittig larmende solsorte«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Vanvittig larmende solsorte

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider