Så slagtes der hanekyllinger (5stk)

Har ikke høns selv men fik 5 store og flotte hanekyllinger forærende , hvis jeg selv kunne slagte dem . De var af racen brachma.

Efter slagtning lå de vægtmæssigt fra 1,8-2,1 kg
og der har været ca 9,5 kg kylling i alt .
Det tog mig ca 2 timer at slagte dem og en lille time at finpudse dem.

Så nu er der mad til os to i midst 14 dage.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tillykke. Du vil aldrig mere synes om supermarkedernes pap-kyllinger.
Husk at stege dem ved lav temperatur i lang tid og lige brune dem til sidst; det fortjener de.

Jeg skal også til at slagte 2 hanekyllinger, men de vejer nok kun ca. 600 g (dværg wyandotter), så der er nok ikke mad til mere end 4 dage til fruen og mig.

Hvordan er kødet på dem?. De var meget lette at plukke og kødet lys, men jeg læste et sted at de ikke havde det fineste kød (tror det var på hønseraketten). Ellers er det en gammel kødrace, der var meget avlet før i tidet .

Jeg fik for nogle år siden en hane af forfatter Jørgen Liljensøe, som var i gang med at avle en havehøne ud af forskellige racer og den vejede efter slagtning ca.4 kg . Vi var to om at aflive den.
Men hvor smagte den godt, den glemmer jeg aldrig

Jeg synes, at de er fine, men min kone synes, at de er lidt seje, så jeg har fået besked på, at de denne gang skal koges i stedes for at steges, som man plejer med kylling. De er 163 dage gamle.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ok jeg har også ondt i ryggen og håndleddet. Det er ikke det, der bliver trænet allermest . I øvrig skær jeg vingerne af helt inde .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Havehøns, som jo opnår en ordentlig alder, skal behandles anderles end papkyllerne, som ikke bliver 40 dage gamle.

Nogle kokke lader dem modne et par dage i køleskab.

De skal tilberedes i et fad med tætsluttende låg ved lav temperatur i ovnen i lang tid, så bliver de lækre. Kan brunes under grill til sidst. Men lad være med at sammenligne med supermarkedets grillkyllinger.

Høns over 1 år plejer man at koge, men det er bestemt ikke nødvendigt med unge dyr.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis vil "modne" fugle med fjerene på , bør man kroge dem ud. D.v.s. man trækker tarmene baglæns ud af kroppen. Det har samme virkning som når man brækker hjortevildt og lader det hænge med skindet på. Kødkvaliteten vinder ved at hænge nogle dage.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det skal man ikke gøre med kyllinger - de får en bismag af l... :(

Det er især vigtigt at tage indvoldene ud hurtigt af fugle og dyr der æder meget friskt plantemateriale, hvis kødet skal modnes. Der sker meget hurtigt en gæring, der ødelægger kødet.

Jeg har set agerhøns, ænder og fasaner nede hos en fiskehandler på Søborg hovedgade og her hang de med fjer og hoved på og umiddelbart så det ud som om de hellere ikke var renset for indvolde .

Jeg har tit tænkt på om de ikke rådnede da de hang ude i alt slags vejr på et stakit .

Men de har nok været renset . Tilgengæld solgte han mig nogle han kaldte " havfugle", føj hvor de stank....i hele huset. De kostede kun kr 10,- men for pokker . Det er sikkert været fordærvet måger. Ud røg de og døre og vinduer blev åbnet .

@ Søren.
"Havfugle" er normalt Edderfugle. Fløjlsænder, Sortænder eller andre dykænder fra stranden.
De lever af muslinger og snegle og får derved en lidt trannet smag.
Man skærer brystkødet af som bøffer, lægger det i kærnemælk et døgn inden stegning.
Det er god og kraftig kost :-).

Dem min onkel plejer at skyde, er som regel edderfugle og ænder, har ikke den "odur" men lugtede friske af blod og er brun som lever .

De her må ha været dårlige . Jeg ved at min onkel er sart m.h.t smag så han ville heller ikke have sat tænderne i dem .

Apropo fugle. Hvor meget agerhønsejagt er der i DK . Jeg har lige købt frosne agerhøns til kr 10,- stk i vores Netto og jeg tror at de er vildt opdrættet. Hvorimod at de duer , der også røg i indkøbskurven var vilde skovduer . Det fandt jeg ud at ved at finde et hagl .

@ Søren.
Følgende fuglevildt må handles, hvis de er lovlig nedlagt:
Grågås, canadagås, gråand, krikand, agerhøne, fasan, ringdue og skovsneppe.

Jeg ville komme dem i en stegeso, hvis de er ældre. Ellers er "Farmorkylling" i gryde med skilt sovs guf! Og med persille. Og uhm sovs.

Og jeg er superkræsen med fjerkræ. (Og fisk og lam... og linser... og...)

Min mor serverede engang fasaner, der havde hængt, så de var både blå og gule- og lugtede rigtig grimt, da de blev taget ud. Men de blev en succés. (Bortset fra mig, jeg skulle ikke nyde noget!).

Men- bon appetit!

Mvh
Tine- kræsenpind

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Agerhøns opdrættes ikke. Det er fasan og gråand, der opdrættes og udsættes.

Skarven er fredet, men må bekæmpes visse steder, som regel som med måger: Æggene bliver smurt ind i parafin, så de ikke er åndbare- og fuglefostrene dør. Fuglene vil så blive ved reden og ruge- til der intet kommer ud.

Måger og mågeæg, må man godt jage/samle. Visse arter.

Jeg kender en jæger, der driver pramjagt- han har som regel 2-300 røgede edderfuglebryster til salg.
såå deet.

Mvh
Tine

Der er også opdrættet agerhøns til udsætning.
Det salg af røgede edderfuglebryster, skal der gås lidt stille med dørene om. Det er direkte ulovligt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

De nævnte er uønskede invasive arter uden egentlig jagttid men må reguleres hele året. De er ikke nævnt i de fuglearter der må handles.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nå okay!
Det med agerhønsene vidste jeg faktisk ikke, altså at de opdrættes. Her i foråret fik jeg stødt et agerhønsepar op- og blev glad. De er ikke så almindelige mere.

Jeg tror egentlig, at de, og harer savner de små marker med læhegn- og roemarkerne. Især!

Edderfuglene, nå, det er nu 16 år siden, og sætningen burde have lydt: "Jeg kender *til* en jæger, der..." Om salget var lovligt dengang, ved jeg ikke. Jeg syntes bare, det lød som ret mange edderfugle, der måtte lade livet.

Mvh
Tine- men fasaner er også blevet sjældnere på mine kanter.

Så slagtningen overstået, og studie af opskrifter er i gang.
Vi kasserer tarme og lunger.
Men hvad med fødderne? Kan de komme med i suppen for at give smag?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lars Holt.
Hvis du har skoldet kyllingerne inden plukning, er det nemt at tage det yderste hud og klør af benene. Ellers skold dem nu.

@Frank.
Det lyder spændende, men der skal mere end fire drærghønsefødder til for at starte frituren.

@Hans.
Jeg skoldede kyllingerne, inden jeg plukkede dem, men det var jo fødderne, jeg holdt i, for at få dem op igen.

Jeg er endt med at snitte i skindet, og så lægge dem med i suppen sammen med kråse, halse mm (efter en bruning på panden).
Den ene bliver kogt, mens den anden langtidssteges (sammen med lever og hjerter i dansk rødvin) - så fik vi begge vores vilje :-)

Lars Holt.

Jeg kender det mest ænder - tamme og vilde- . Der holder jeg først i benene og derefter i næbet :-).

Ps. Og selvfølgelig i halsen, hvis de mangler hovedet :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvem kan også have kogende vand med ud på slagtepladsen?
I starten målte jeg temperaturen på vandet, men nu regner jeg med at have fundet melodien (temperaturen).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg kogte også 1,6 l vand, fyldte op med varmt vand fra hanen, og tog det med ud til slagtepladsen, hvor det var køligt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg brugte ikke vand overhovedet. Mine var lette at plukke . Det var først ved finpudsning at jeg skoldet dem. Jeg bevarende skindet på dem .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hos mig var det let at fjerne "skægstubbene" med kogene vand . Hos Brahma er de også store og lette at fjerne med fingrene.

Grunden til, at jeg ikke bruger udelukkende kogende vand er, at jeg har læst advarsler om ikke at koge skindet.
Selv med varmt vand fra vandhanen, er det nu så varmt, at man ikke bevidst stikker hænderne ned i det.

Jeg tænkte på om man kan forebygge salmonella ved at give dem et skoldning .Eller om man istedet er nød til at give dem en tur i en klorin opløsning.
Der må komme bakterier fra kråse og endetarmen ud på skindet. Det kan ikke undgåes .

Jeg har dog valg skoldningen og kunne ikke drømme om at bruge klorin .

"Skoldning" er for at løsne fjerene, så de er lettere at trække af.
Klorin er giftigt, og må ikke komme i nærheden af fødevarer!
Er der bakterier i/på fjerkræet, skal tilberedningen slå dem ihjel - god og lang varme!

Det kan og bør undgås, at der kommer mave/tarmindhold i forbindelse med kødet.
Det er kun et spørgsmål om øvelse- øvelse og øvelse :-)
Vh. T&HPP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det har jeg også hørt og derfor lå det mig ikke fjernt . Det skal selvfølgelig være en mild opløsning.

Hej.

Klorskylning er ikke tilladt i Dk.

Citat fra artikkel i Landbrugsavisen: "

I Danmark og resten af EU sikres en høj fødevaresikkerhed i slagtekyllingeproduktionen ved god smittebeskyttelse og effektiv management i primærproduktionen samt meget høje hygiejnekrav på fjerkræslagterierne.

I dag tillader EU kun dekontaminering af slagtekyllinger med almindeligt vand, og det ønsker den danske og europæiske slagtekyllingesektor ikke ændret."

Jeg kunne forestille mig at de lader kyllingerne gå et døgn uden mad, så de tømmer tarm og kråse .Så er de næsten sikker på at de ikke levere noget under slagtningen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slagterier bør anvende damp og ultralyd til at desinficere deres fjerkræ.
Det gør man mindst 3 steder i England, og det er udviklet (under udvikling?) af et dansk firma - Force Tecnologi.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nej, det er ultralyd, høreværn er nødvendigt.
politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2449336/ultralyd-og-damp-fjerner-farlige-bakterier-i-kylling/

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Så vidt jeg har forstået gør ultralyden, at dampen kommer tættere på fjerkræet fordi den findeles (dråberne bliver mindre).
Det er derfor det kan ske uden at skolde kyllingens skind.

Det er ikke noget vi selv kan gøre hjemme.

Jeg har spurgt en af udviklerne, hvordan det hænger sammen:

"Teknisk set har ultralyden to funktionen: Den ødelægger det isolerende luftlag (grænselaget) som er helt tæt på overfladen af kyllingen og er dermed "katalysator" for varmetransmissionen mellem damp og kød, og den "tvinger" dampen ned i ujævnheder (fx fjærsække) via forhøjet amplitude af molekylesvingningerne i atmosfæren.

Det er ikke så nemt at forklare menigmand ;)
Mvh. Jeppe"

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jo det er da de nemmeste af det hele!
Mvh. betyder med venlig hilsen
Og Jeppe er navnet på den ingeniør på projektet, som jeg kender.

Men som sagt for flere dage siden.
Det er til erhvervsformål.
Hvorfor er det kun englænderne, der har taget denne nye teknik til sig. Den er jo dansk udviklet og kunne bringe sundheden i dansk fødevareproduktion flere trin op ad trappen.
Jeg er så fascineret af metoden, at jeg mener, at den kan udvikles til andet end kyllinger.

Lars Holt.
Er der en merudgift pr enhed ved metoden?
Kan en investering forrentes og afskrives?
Er der danske lovregler , der forhindrer metoden?

Vh. T&HPP

Du stiller spørgsmål, som om det er mig, der skal sælge projektet. Men jeg skal svare efter bedste evne.
1) Al investering koster penge, men man gør det for enten senere at spare penge, eller at opnå et resultat, der er flere penge værd, så nej - det koster ikke ekstra penge. Jeg kender ikke prisen for et anlæg.
2) Jo før du kommer i gang, des hurtigere får du forrentet dine penge. Min kontakt undrer sig over, at der tilsyneladende ikke er interesse for projektet i Dabmark. I England går det strygende.
3) Der er ikke danske lovregler, der forhindrer metoden - så ville Jeppe have fortalt mig det. Som fagmand må du, Hans, også kunne se, at metoden er ufarlig (blot man bruger høreværn).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lars Holt.
Jeg kender en hel del til økonomi og investeringer. Jeg har været selvstændig på fuld tid i 55 år.
Det undrer mig bare, at hvis der er en metode, der skulle ligge lige til højrebenet, ikke er brugt i DK. Jeg kender ikke så meget til fjerkræslagterierne, men danske fødevarevirksomheder plejer at være godt fremme i skoene.
Vh. T&HPP

Hvad er det du prøver at fortælle, Frank?

Vi er i gang med at snakke om en "simpel" metode til at fjerne bakterier fra kyllinger.
Bakterierne bliver dræbt af damp! Det er det, der hedder hygiejne, så vidt jeg ved.
Det er der da ingen hokus pokus i.

Men du har ret i, at de danske slagterier desværre hænger i bremsen.

@ Tilde P mfl.
Det undrer også mig meget, at de danske fjerkræslagterier ikke endnu har vist interesse, når de læser, at Danmark kan eksportere systemet til England. Og det er jo fordi der er penge at spare. Englænderne var også meget skeptiske, indtil det første anlæg var i drift.
Specielt kan man undre sig, når man tænker på, at dansk landbrug skal leve af bedre og mere sunde produkter, end vore konkurrenter. Fødevarer garanteret uden bakterier sælger i hele verden.
Men som sagt. Jeg kender kun det til projektet, som jeg får fortalt af Jeppe, og som jeg finder på at spørge om, når vi en sjælden gang mødes.
Det er ikke noget, jeg har behov for til mit eget lille hønsehold, hvor jeg slagter kyllinger/høns samme dag, som de skal spises.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der findes bakterier overalt, og der skal findes bakterier på og i mennesker, på kyllinger mm.
Men det skal være de uskadelige bakterier.
Men selv om der ikke er skadelige bakterier i vore fødevarer, skal vi alligevel holde rent i køkkenet. Der findes jo bakterier overalt!
På samme måde skal der holdes rent på slagterier. Er vi ikke enige om det?
Alle instrumenter, ophæng, transportbånd mm skal jævnligt steriliseres.

Men produktet (kyllingen) skal da også steriliseres, selv om den var ren, da den kom til slagteriet.
Kyllingen kan ikke tåle grovhændet sterilisering, men kan godt tåle ultralyd og damp, når det er udført af fagfolk.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

På et tidspunkt var der tale om at bestråle at mad således at det kunne holde sig (næsten) uendelig.
Men det mødte stor protest , bl.a i befolkningen
som så billeder af bl.a jordbær i dagspressen som havde ligget i måneder og stort set ikke ændret sig

Men jeg kan huske at dette også var på tale, da kampen imod salmonella var på sit højeste og mange mennesker døde af det og salget af kylling faldt voldsomt .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Så vidt jeg husker var det radioaktiv bestråling, og det er jeg også modstander af.
Men behandling med damp, som vi lige har talt om, har jeg ingen problemer med.