Forum

Hvor kloge er snegle.?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. juni 2018 kl. 12.06

Hvis snegle angriber et sted, hvor ikke vil tillade det, kan det så hjælpe at rulle dem lidt og kaste dem et stykke væk uden i øvrigt at gøre dem fortræd.?
Kan det tænkes, at sneglen forstår, at det er et farligt område, som den hellere så vidt muligt må holde sig fra i fremtiden.?
Kan det tænkes, at når sneglen bliver bange, så udskiller den nogle stoffer, som giver andre snegle mindre lyst til området.?

Hvad siger havefolkets erfaringer og videnskaben om dette.?

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 16. juni 2018 kl. 13.18

Umiddelbart vil jeg sige, at udskiller snegle, når de bliver bange (hvis de kan blive det) noget som helst, der får andre snegle til at holde sig væk fra åstedet, ville andre snegle vel ikke være så opsatte på at æde døde artsfæller som de er.

En snegl har iøvrigt ca. 20.000 hjerneceller, sammenlignet med vore 100 milliarder, i følge dette link universe.ida.dk/artikel/snegle-kan-goere-kunstig-intelligens-mere-effektiv-32962/

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 16. juni 2018 kl. 13.39

Jeg tror, at din tanke er lige så effektiv, som hvis du sætter dig ned på knæ,- og siger lige som en indisk løbeand ind i hovedet af sneglen!
Ovenstående hjælper måske hvis du gentager flere gange - og kun, hvis du har spist hvidløg.
(Tilgiv mig, hvis idéen er for plat - jeg fik en malurt-bjesk til frokosten:)

Jeg har dog ikke videnskabeligt belæg for ovenstående ... ;)
Dog ved jeg, at 2 ½ snegle tiltrækker mindst én mere! Så jeg tror mere på fugtige aflivnings pladser.

Jeg ville have valgt løbeænderne - hvis der ikke var så mange ræve i området, da jeg ikke tror, at snegle lader sig skræmme.

Men hvis det lykkes dig at skræmme dine snegle, så hører jeg MEGET gerne om dine erfaringer!

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. juni 2018 kl. 14.42

@Vibeke Dyrst

Det har jeg også tænkt på. Men en sur og bange snegl lugter måske helt anderledes frastødende og mindre af føde end en død.
Hvis det skulle forholde sig sådan, så vil det nok være lidt dumt at myrde løs med en spade i nærheden af afgrøderne.

Jeg har ikke meget erfaring med snegle. Men det undrer mig lidt, at jeg næsten ikke har set mere til dem i mit kartoffelbed i græsplænen, efter jeg smed fem syv stykker på porten for en uge siden.
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/18673.html#e127142
Det har regnet, og jeg har standset vanding med vandkande. Det forklarer måske det meste.
Det er ikke altid antallet af hjerneceller, der har betydning. Hvis vi f.eks. ser på ølfælden til snegle, så ligner den meget en fælde, som mange mennesker også er dumme nok til at falde i.

@JR. F

Jeg kan ikke udelukke, at det vil hjælpe også at give sneglen en skideballe, før man kaster den væk.
Men det er måske ikke så godt at lugte af løg, når man skælder ud, for dræbersnegle elsker den lugt.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 16. juni 2018 kl. 17.30

Her er ikke absolut, på ingen måde, nær så mange (skovsnegle) som her plejer at være. Gætter på, at tørken har reduceret, om ikke sneglene, så antallet af udklækkede æg.
Tørre varme omgivelser er ikke deres favorit, hverken til ophold eller færdsel.

Mon ikke tørken også spiller ind hos dine kartofler? Der behøver jo ikke være en direkte sammenhæng mellem din snegleudsmidning og at de nu er fraværende, en række andre faktorer kan jo gøre sig gældende, deriblandt tørken.
Hvis der kommer nok regn, vil vi nok også se flere snegle senere på sommeren.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. juni 2018 kl. 21.13

@Vibeke Dyrst

Jo, jeg har i hvert fald tiltrukket snegle med vandkande vanding under tørken.

Jeg har også lagt et løg ind i en grendynge. Jeg kan jo håbe, at de allesammen er kravlet derind og er faret vild som i en Oxford labyrint.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. juni 2018 kl. 21.21

Jeg kan indtil videre ikke finde videnskabelig dokumentation for teorien om advarselsstoffer og lærenemme snegle.

Men her lidt andet, som efter min mening er interessant:

www.lemviginfo.dk/genbrug/killersnail/killersnail.htm
"Det er påvist, at hvis sneglene får adgang til tagetes eller grøn salat, øges sneglenes appetit for andre planter. Om foråret er dræbersneglens favorit påskeliljer. I øvrigt forgriber den sig på georginer, lupiner, stedmoderblomster, blomster fra roser og rhododendron – og der kan sikkert føres mange flere planter til listen.
--
F.eks. er et sneglehegn, der bruges i Schweiz, lavet af 0,8 mm tykt galvaniseret jernblik. Det har et 6 cm langt knæk med en vinkel på 55° mod sneglene. Hegnet rager 20 cm op og 10 cm ned i jorden. De enkelte elementer er 1, 2 eller 3 meter lange og sættes i forlængelse af hinanden med 10-20 cm overlapning. Hjørner skal sikres, så der ikke opstår en indgang. Græsstrå og planter må ikke vokse op og danne bro over hegnet. Hegnet er dyrt i anskaffelse, men det er en engangsinvestering, og det kan flyttes. Derimod har hegnet ikke dødelig effekt på sneglene som det elektriske hegn. Information om metalhegnet kan fås fra Borregård Bioplant, tlf. 86786988.
--
Vær forsigtig med bytte af planter. Kontrollér jord og planterødder for æg og snegle - og brug f.eks. kogende vand til at dræbe eventuelle fund. Rens og skyl rødderne på nye planter, idet jorden opsamles og efterses. Brug evt. kun stiklinger og frø. Sneglen kan også komme med opfyldningsjord ved anlægsarbejder og med købt havejord. Hvis man køber græsmåtter, der kan rulles ud, skal man også overveje risikoen for medbragte snegleæg.
Vand ikke planterne om aftenen, selv om det er mest vandøkonomisk. Aftenvanding giver sneglene de bedste betingelser. Brug ikke vandspreder, som fordeler vandet. Vand kun tæt omkring planterne.
--
Spansk Skovsnegl siges at producere mere slim end andre skovsnegle, og slimen skulle være tykkere og mere trådet. Af denne grund er sneglen ikke eftertragtet af snegleædende dyr. Selv naturlige fjender som pindsvin og grævling undgår helst de voksne individer af Spansk Skovsnegl. De unge snegle tages derimod af løbebiller og formentlig også af spidsmus, drosler, stære, råger, måger, frøer m.fl. I Asien er ænder blevet brugt i århundreder til at fjerne snegle fra rismarkerne. Der findes ikke snegleproblemer, kun et mangel-på-ænder-problem, har økologforkæmperen Mollison sagt. Man skal vælge de rigtige ænder. Moskusænder, Khaki-Campell-ænder, indiske løbeænder og store landænder (gul and) æder sneglene. Andre andetyper æder planterne før sneglene. Høns dræber især de yngre snegle. Men høns og ænder må holdes ude fra køkkenhaven og andre sårbare steder.
--
Ølfælder laves ved at grave plastbeholdere eller mælkekartoner ned i jorden, placeret med 1 meters mellemrum, og derefter fylde dem halvt op med øl. Dræbersneglene tiltrækkes af lugten og lokkes så meget, at de kravler ned i øllet, hvor de beruses og drukner.
Ølfælder kan være meget effektive, men har man mange snegle, kræver det, at fælderne skal tilses og tømmes meget ofte. Øllet skal skiftes hvertandet døgn.
For at undgå at nyttedyr falder i fælden, skal beholderens kant nå et par centimeter over jorden."

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. juni 2018 kl. 10.44

Indtil videre har jeg ikke truffet een rneste snegl på 1500 kvadratmeter, bortset fra 2 halvvoksne, som hyggede sig i rillerne i mine kartoffelpotter.
Iøvrigt er forekomsterne også blevet mindre år for år hos os på Fredericiakanten.
Ingeborg

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Bækvig, 30. marts 2024 kl. 10.55

Jeg passede 2 afrikanske kæmpesnegle i skoleferien. De bor i et akvarium med jord i bunden. Der er glas øverst, men en dag mens jeg sad i min stue opdagede jeg, at glasset var ved at ryge af. De 2 snegle sad ovenpå hinanden og skubbede glasset væk. Jeg tænkte, at det var da et sjovt tilfælde, men de havde altså lært noget, for det skete et par gange til, så til sidst lod jeg være med at lægge glasset over, for ikke at få glasskår ud over stuegulvet. De er jo større end dræbersnegle, så måske har de flere hjerneceller, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at de kan lære sådan noget. Det var aldrig sket før, og de er 3-4 år gamle så vidt jeg ved, men de er også nysgerrige. De forlader ikke akvariet, men kommer op og kigger sig omkring. Jeg tør ikke påstå at sneglene har intelligens, men de kan altså godt lære af deres erfaringer.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 30. marts 2024 kl. 13.23

Hej Susanne.

Det er nok svært at svare på de spørgsmål, men jeg googlede emnet og fandt en sjov artikel fra kristelig dagblad. Hvor forsker havde fodret snegle med kakaobønner og fandt ud af at deres intelligens steg betragteligt. Det samme skete når sneglene fik metamfetamin... Forskerne mente at det var et bestemt stof som var i kakaobønner.

Så ud fra denne artikel må noget tyde på at dehar en eller anden form for intelligens...Jeg mener også at have læst at snegle oprindeligt er havdyr og dermed i familie med fisk og fik har en intelligens og kan bl.a lære hvornår det er fodringstid.

Nyt svar til emnet »Hvor kloge er snegle.?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hvor kloge er snegle.?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider