Advarsel mod jordbærnet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag tog jeg lige en tur rundt i haven. Da jeg kom forbi jordbærbeddene fik jeg øje på en stakkels solsort der var viklet fuldstændigt ind i det grønne jorbærnet jeg har sat op for at holde fuglene ude. Jeg har 3 små jordbærbede på ca. 1 m2 pr stk og har tidligere haft problemer med at fuglene spiste mange af bærrene, så de sidste 2 år har jeg sat net omkring. Sidste år var der ingen problemer, men i dag var der altså en solsort som troede den kunne liste sig gennem nettet. Den var så indfiltret i nettet at jeg måtte skære den fri med en saks. Det havde viklet sig om både hals, vinger og ben på den. Den huggede ud efter mig med næbbet flere gange og hylede op, så den var heldigvis ved godt livsmod. Da jeg havde skåret den fri efter ca. 15 min fløj den fint væk, men det kan jo ske igen. Så nu tager jeg nettet ned og lever med at nogle af bærrene forsvinder.

Så skal du bruge noget stivere net, og sikkert også dyrere.
Eller også skal du kante dine bede med duenet af metal, og så lægge jordbærnettet på toppen af metalnettet. Der findes også stive plastiknet.
Solsortene går ind ved jorden, men kan ikke altid finde ud. Et metalnet er så stift, at solsorten ikke kan skubbe det til side og komme ind.

God pointe. Der er virkelig noget som burde forbydes i haverne. De kan også fange pindsvin skulle jeg hilse og sige.

Jeg startede en tråd for et par mdr. for at finde alternativer. Af en eller anden grund dukker den ikke op når jeg søger nu, men det bedste alternativ der blev budt ind med er "Bionet" som har en meget mindre maskestørrelse.

Desværre har de fleste planteskoler og byggecentre kun disse elendige blå eller grønne net, men så vi da heldigvis den mulighed at handle over nettet.

Jeg har for mange år siden købt 2 ruller kyllingnet med 20mm huller, den ene 90 cm bred, den anden 60 cm bred, de blev "syet" sammen på langs, d.v.s. nettet blev på den måde 1,50 cm højt. "Taget" blev også lavet på samme måde, derfor har jeg aldrig haft problemer med bestøvning af bærrene og fugle der sidder fast, når sæsonen var forbi blev nettet sat over bærbuskene eller en anden afgrøde. Det hele blev holdt oppe af en pæl i hvert hjørne, der blev forbundet med et tov for at holde nettet oprejst. På den måde kan man gå inde i aflukket. Hilsen Henry G.

Man kan sagtens bruge disse grønne net, hvis man bare sørger for at spænde dem stramt ud over stativer og holder dem på plads ved jordoverfladen med brædder med sten på.

Jeg har brugt disse net i årevis og kun enkelt gang har jeg haft et uheld med en solsort, der havde fundet et hul i nettet og var kommet indenfor i buret omkring blåbærbuskene, hvor den fløj forvildet rundt. Men man kan jo kontrollere nettene og stoppe diverse huller. Så sker der ingen uheld.

M.v.h.

Doris Møller

Jeg vil lige sige følgende:

På det viste billede, kan man jo se, at der ligger en masse løst net. Så er det da klart, at det går galt!

M.v.h.

Doris Møller

Jeg tror nu at billedet blev taget efter "befrielsen" for at vise hvilken type net der skrives om ?

Bionet er dyre, men nemme at arbejde med og langtidsholdbare - for mig handler det både om hensynet til Solsorte OG havetid! Efter de første solsortetab begyndte vi også at lægge meget mere tid i at stramme skod-nettene op, men var der det mindste svigt fra vores side og vi efterlod en lille åbning var der nye fuglelig at samle op.

Vi har ikke tid nok til haven og derfor droppede vi de typisk udbudte og dårlige net fra byggemarkeder og havecentre og gik over til bionet. Kommer Solsorten ind under dem, kan den ikke hænge fast eller blive viklet ind, men det sker sjældent. Det tager mig ca. (og helt objektivt) 3 minutter at flytte net fra ét bed til et andet - vores bede er typisk 130 x 700 cm

Jeg blev også meget ked ad det, da jeg engang så en solsort, som var blevet fanget i nettet. Desuden gad familien ikke kravle rundt og løfte net for at plukke jordbær.

Løsningen blev et jordbærbur. Det ligner en overdækket hønsegård med kyllingenet. Jordbærplanterne gror i pallekraver, hver sort sit højbed. Nu kommer ingen fugle til skade, men må pænt nøjes med foderhuset, og familien gider godt plukke jordbær.

Om foråret er det let at dække jordbærplanterne med fiberdug, hvis der er udsigt til sen nattefrost.

Smukt er det ikke, men det fungerer, og på nordsiden er der plantet klatreroser.

Det hjælper givetvis at få de dårlige net spændt godt ud. Jeg selv haft nogle stativer til små frugtbuske. Problemet var selvfølgelig bare at buskene hurtigt blev for store.

At lave et godt stativ til mit største jordbærbed på ca. 4*5 meter ville være lidt af et anlægsprojekt og det bliver hurtigt meget dyrere i ekstra materialer end det ville være at købe et bionet som bare skal lægges over som et lagen og sikres med et par forhåndenværende sten eller affaldstræ.

Tilføjelse:
Ja, billedet er taget lige efter befrielsen og derfor ligger nettet løst. Jeg havde hævet nettet over jorden med 6 metalspyd og svarene til kanterne var nettet fastgjort til jorden med pinde hele vejen rundt, så det var faktisk godt spændt ud.

Jeg synes da også, at det er bøvlet at skulle tage nettet af og på ved hver plukning, men man kan lade det sidde langs en af langsiderne og løfte nettet, så det ligger langs den side, hvor det stadig sidder fast. Så er det ikke så tidskrævende at sætte det på plads efter plukningen.

Jeg ville også finde det svært at lave stativer til kæmpestore jordbærbede. Men jeg har kun bede, der er 1 meter brede. Så kan der være to rækker med jordbærplanter, og man kan nå dem fra gangstierne på begge sider. Det dur ikke at skulle gå inde i bedet, når man skal plukke jordbær. Så derfor er det alligevel ikke godt at have bede, der er bredere end 1 meter.

Jeg har ikke købt byggematerialer til at lave stativer af. Der er tale om rester, som tømreren efterlod, da jeg fik nye brædder på mit kolonihavehus, samt nogle gode tykke bambusstokke og stokke af hårdt træ, som er købt til at binde tomatplanter op ved. Jeg har ikke plads til at opbevare en masse stativer om vinteren, så derfor kan alle mine stativer skilles ad og sættes sammen på nye måder, når der skal sættes net over andre ting, f.eks. blåbær. Og stokkene kan bruges til at binde tomater op ved, når jeg er færdig med at bruge dem som overliggere ved jordbærnettet.

M.v.h.

Doris Møller

Når det kun handler om at holde fugle væk fra jordbær, så undrer jeg mig over, at nylon net overhovedet kan komme på tale.
Det ser ud til, at galvaniseret kyllingevæv ligefrem er billigere at købe end bionet.

Prøv tingene i praksis så stopper noget af din undren :)

Ja, når der nu er skrevet om nylon/plastiknet, må jeg indrømme at vi som havefolk også er storforbrugere af plastik. Uanset om det hedder det ene eller andet, indgår plastik vel i mangt og meget? Potter, net slanger og mange andre dingenoter.
Ingeborg

Jeg mener at alternativer bør findes og bruges. Jeg er bare så ked af at smide urtepotter på genbrug. Rent spild.

Hønsenet eller volierenet kan være udmærket til nogle ting. Jeg har haft en cylinder af volierenet sat uden om en solbærbusk så solsortene ikke kan hoppe hen til den på jorden. Det ser ud til at virke.
Ud fra et bæredygtighedssynspunkt er bionettet selvfølgelig bedre, medmindre man regner med at genbruge metalnettet i mere end hundrede år.

Jeg har googlet Bionet og har ikke fundet noget, som ikke er fremstillet af POLY- et eller andet. Det findes sikkert heller ikke, så økologi eller ej, så er det et materiale, som i den grad er uforeneligt med kampen mod plastik i naturen. En tanke værd.
Jeg har ingen køkkenhave, fordi det ikke var umagen værd med den indsats der skulle til for at få tingene til at gro, og være i krig med alle slags genvordigheder ... og ikke mindst blyforureningen fra motorvejen. Det sidste er heldigvis ikke tilstede mere.
Til gengæld bruger jeg penge på økologiske grøntsager og støtter dermed også økologibønder- og gartnere.

Ja, det er lavet af syntetisk polymer. Jeg kan ikke strikke, så det blev den løsning. Nu er det altså heller ikke et produkt som er særlig tilbøjelig til at blive væk i haven.
Modsat de grønne og blå net som går i små stykker, div opbindingsprodukter og planteskilte for slet ikke at tale om de der rædsomme løgkurve jeg stadig af og til graver op fra tidligere ejeres tid.
Bionettet holder i mange år og når det er slidt op sørger jeg selvfølgelig for at det havner hos forbrændingen.

Nedenstående billede til inspiration.
Det er et ca. 2,5 meters modul. Jeg er ikke meget for sådan noget, men jeg brugte dem et par år til at holde rådyr væk fra mine små grønkål.
Der er ikke behov for at lægge sten, og skal man luge eller plukke afgrøderne, så kan hele sektionen bare væltes til side.
Det er noget groft gammelt hegn, som ellers skulle have være smidt væk. Men det ville da ikke være vanskeligt at beklæde med kyllingevæv.
Måske voliere net også er stærkt nok til at være selvbærende.
Eller måske man endnu bedre i stedet bare kan sætte nogle flere jordbærplanter, så der bliver bær nok til alle. ;-)