Forum

Vand og biodiversitet i haven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 31. juli 2018 kl. 10.12

Jvf. en anden tråd i forumet her (omkring vandafgifter), så skulle manglende vanding betyde biodiversitetstab i vores haver. Her siger videnskaben derimod, at det modsatte sker. ;)

(4 minutter inde i programmet)
www.dr.dk/tv/se/vores-vejr/vores-vejr-dr1/vores-vejr-2018-07-30#!/

1 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 31. juli 2018 kl. 16.27

Tja her er der så ikke slået græs siden starten af juni og der er meget fattigt på vilde blomster. Er ved at lave et bed til over skuds frø som insekterne kan lide.
Så jeg vander stadig og har mange insekter i blomsterhaven.
Mvh

2 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 31. juli 2018 kl. 18.49

Nu er naturen en dynamisk størrelse under stadig forandring.
Og biodiversitet eller mangfoldighed i naturen er ikke et entydigt begreb for kvalitet på et areal. Der skal også en tidsfaktor med i billedet.
Tørken kan fx. skabe steder hvor alt er visnet ned, og hvor der er bare pletter med muligheder for indvandring af nye arter, (Men hvor der måske også forsvinder nogle arter). Så kortsigtet kan man måske observere en større biodiversitet på et område der har været udsat for tørke (eller andre kraftige påvirkninger, (fx. brænd, barlægning af jorden osv.)), men det er kun et udtryk for at der ikke er kommet balance i systemet. Langsomt vil der med tiden på grund af konkurrance arterne i mellem m.v. komme balance i systemet med et fald i biodiversiteten til følge - hvilket ikke er et udtryk for en ringere kvalitet i et område, men at økosystemet har fundet en balance ud fra de givne miljøfaktorer.

3 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. august 2018 kl. 20.40

@Ayoe.
Desværre kan jeg ikke se udsendelsen. Jeg acceptere ikke de mange virksomheder, som får adgang til mine data/min adfærd hvis jeg skal se en udsendelse hos DR. For blot nævne nogle af de virksomheder DR kræver får adgang er det: jifo.co, movementventures.com, qzzr.com, akamaihd.net, hr-manager.net, qzzr.com, azurewebsites.net, enetscores.com, live-icy.gss.dr.dk, cookiebot.com, nr-data.net, twimg.com, riddle.com, qzzr.com.

Men Kim beskriver problematiken så ganske udmærket og kan blot gentage fra den anden tråd, at biodiversitet som det ser ud idag er et valg.

4 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. august 2018 kl. 21.26

Eksemplet- at der er kommet flere blomster og bier på en eller anden offentlig græsplæne i Aarhus hvor man har ladet plæneklipperen holde tørkefri- overbeviser mig ikke.

Når jeg ser mig om synes tørken at have meget få vindere, men det er svært at vurdere hvad det betyder på lidt længere sigt. Forhåbentlig ikke det store.

5 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 1. august 2018 kl. 21.49

Hvis det drejer sig om insekter, hvem har så set færre forskellige arter i år, end de plejer.?

Jeg har set flere.

F.eks. er nedenstående sommerfugl ny i mit lokale økosystem, og den optræder endda i rimeligt antal.

6 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. august 2018 kl. 22.00

Jeg tror sørme det er en perlemorsommerfugl. Måske den brunlige?
Prøv lige at vise den på fugle og natur.

7 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 1. august 2018 kl. 23.01

Jeg har flere billeder. :-)
Billen på nedenstående billede har jeg heller ikke set før. Det ville jeg kunne huske. Den er ca. 3 cm. lang og var på besøg i mindre antal i nogle uger. De sidste par uger har jeg ikke set den.

8 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. august 2018 kl. 23.24

Firebåndet blomsterbuk :-)

9 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. august 2018 kl. 23.30

Måske du bor i nærheden af noget mose eller lignende?
Jeg har helt sikkert set færre insekter i juli i år end tidligere. Der var ellers flere insekter i luften i foråret så vidt jeg kunne vurdere på min forrude.

10 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 1. august 2018 kl. 23.55

@Claus K Madsen -svar 9

Nu ser det ud til for mig, at du forveksler biodiversitet med biomasse.
Det er ikke antal fluer totalt, det kommer an på her. Det er antal forskellige arter af fluer.

11 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. august 2018 kl. 23.58

Det er rigtigt nok. Jeg kan bare ikke identificere insekterne på forruden, så det informerer mig kun om de overordnede tendenser.

12 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 2. august 2018 kl. 19.15

@Claus K Madsen

Ikke for at være krakilsk, men når du nu har indset, at det er rigtigt, hvordan får du det så til at give mening, at du samtidigt skriver om "overordnede tendenser", som du måler på en biomasse indikation.?
Du kan opformere fluer og myg til milliarder, men det giver jo ikke flere forskellige arter på din forrude.
Og du kan ikke tælle rovfuglearter ved at kigge på sort sol.
Prøv også at tænke på Australiens græshopper, hvor meget masse sådan en sværm indeholder, og hvor lidt den bidrager til diversitet.

Du kan selvfølgelig sige, at når der ikke er flere insekter tilbage, så er der heller ingen diversitet.
Insekternes biomasse var allerede før tørken reduceret med 80% især grundet landbrugets udryddelsesstrategi med sprøjtemidler, så det går med rædsel den vej.
Men jeg kan ikke se, at det betyder noget for den aktuelle måling af tørkens virkning på biodiversitet i Danmark et enkelt år.

Jeg er også af den opfattelse, at vi kan vande og fodre os ihjel i private haver for at øge insektbiomassen. Det nytter nærmest intet i det større billede, når der foregår en kemisk krigsførelse imod insekterne lige udenfor haverne.

I mit lokale økosystem er der flere forandringer på færde, og det gør det vanskeligt at analysere årsag og virkning fra denne ekstreme sommer.
Det er også temmelig vanskeligt at betragte tørken, uden varmen følger med.
Hvorfor spurgte du, om jeg har en mose i nærheden.?
Hvis firbåndede blomsterbukke f.eks. mest lever i mosen, så kunne man måske forestille sig, at mosen bliver meget tør, så nogle af bukkene udvandrer og et par stykker lander hos mig, og det giver mig et falsk indtryk af større diversitet. Det vil selvfølgelig være momentant sandt hos mig lokalt (så sandt som, at man kan tisse sig til varmen), men på landsplan og i en større sammenhæng vil det give et mindre korrekt billede.
Og hvor meget der kan være af sådan noget her og rundt om i landet, kan jeg umuligt vide eller overskue.

På bundlinjen må spørgsmålet nok være, om vi kan pege på nogle arter, som er forsvundet eller kommet til, og kan vi ikke det, så kan vi heller ikke påvise en tydelig ændring i biodiversitet.

Et mirakelår, hvor agerhønen er tilbage og går og klukker omkring gården, og lærken syger højt over marken, er det i hvert fald ikke blevet til.

Men hvad er nu dette for en afart:

13 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 2. august 2018 kl. 20.12

Artsrigdom er meget godt, men det er ikke ene om at afgøre et økosystems sundhedstilstand. Kvantitet har også en værdi, specielt når vi taler om arter i bunden af fødekæden.

Derfor er den fedtede forrude en god ting selvom det måske/ måske ikke kun er få insektarter.

Håber det er mere klart nu.

14 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 2. august 2018 kl. 20.18

Endnu et indlæg i debatten:

ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/se-billedet-saa-vildt-har-toerken-ramt-slagelse/7251257

Det lader ikke til biologerne er bekymrede for naturen og i ovenstående er der nogle udmærkede argumenter.

Spørgsmålet er så om man kan overføre det til haven. Det er jeg stadig lidt skeptisk overfor, medmindre selvfølgelig at man holder haven som en naturgrund.

15 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 2. august 2018 kl. 23.14

uhh, så røg det argument for de afgiftsplagede havevandere :)

16 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. august 2018 kl. 0.29

underligt, så har miljøstyrelsen IKKE forstand på invasive arter efter nogens mening, mens man tager udsagn uden beviser for gode varer, når det kommer fra andre, som ikke ved noget som helst om det før om flere/mange år. "ironi" kan forekomme.
ingeborg

17 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. august 2018 kl. 9.17

@Jakob B.
" ... Insekternes biomasse var allerede før tørken reduceret med 80% især grundet landbrugets udryddelsesstrategi med sprøjtemidler, så det går med rædsel den vej. " skriver du og fortsætter:
" Jeg er også af den opfattelse, at vi kan vande og fodre os ihjel i private haver for at øge insektbiomassen. Det nytter nærmest intet i det større billede, når der foregår en kemisk krigsførelse imod insekterne lige udenfor haverne."

Nu er der ca. 1,5 mill. køkken- og rekreationshaver hvilket ikke er så lidt.
750 mio. kvadratmeter bliver det til med en gennemsnitsstørrelse på 500 m2. Med varierede afgrøder og øvrig beplantning vil det være et ganske betydeligt bidrag til biodiversiteten.
Men siden vandafledningsafgiften er blevet en stadig større belastning fra for 3- 4 årtier siden er variationen blevet mindre og idag ses stadig flere haver udlagt som ofte flotte æstetiske sten- og fliseørkener med store græsplæner. Begrænset pleje uden blomster og afgrøder der visner i tørkeperioder.

Selvfølgelig vil de 750 mio. kvadratmeter (og det er lavt sat) betyde noget for biodiversiteten. Og for selvforsyningen og for bæredygtigheden.
Men landbruget er og forbliver åbenbart skurken i dette forum.
Frem for konstant pege fingre af landbruget (selvom der er grund til det!!) kunne man se på, hvad der ellers kunne gøres for sikre biodiversitet, øge bæredygtigheden og selvforsyningen og her vil fjernelse af vandafledningsafgiften på havevanding være et væsentligt bidrag.

18 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 9.20

@Claus K Madsen

Ja, det har jo betydning, hvor man kigger, og når den ene kigger på gårdsplads, mens den anden kigger på landsplan og den tredje kigger på brakmark og den fjerde på have, så er det måske ikke så underligt, at det er vanskeligt at diskutere sig frem til enighed. :-)

Jeg mener nok som du, at man lokalt i en have under tørken nemt kan opretholde eller skabe en større biodiversitet med målrettet vanding.
Men jeg har svært ved at se en nævneværdig effekt af det på landsplan, og det skulle der nok gerne være, hvis hele landet med biodiversitet som begrundelse skulle støtte en landsdækkende afgiftslettelse på vand.

Jeg vil give dig ret i, at der er gode argumenter at finde i artiklen, jeg fandt især dette interessant:

ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/se-billedet-saa-vildt-har-toerken-ramt-slagelse/7251257
"- Vi ser, at vores afgrøder lider, og så lider naturen nok også, men det er faktisk omvendt. Tørken medfører død. Men de planter, der dør, efterlader noget plads, og de planter, der overtager pladsen, er nogle andre planter end dem, der ellers dominerer, siger han.

Planter har ligget og ventet
- Der er faktisk arter, der har ligget og ventet på, at det her ville komme. I 1970'erne var der et par tørre somre, og vi havde også en i 1992, og nu kommer nogle arter, der har ventet på, at det her ville ske. Der har simpelthen ligget frø i jorden og ventet."
"- Græsplænerne skal nok blive til græs igen, men i vejkanter og på enge er det anderledes. Det er forfriskende. Og det er faktisk distuption, for det vender ikke 100 procent tilbage til udgangspunktet."

19 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. august 2018 kl. 9.20

@Ayoe
Som Claus skriver, så vil der i en periode med tørke selvfølgelig dukke både andre planter frem, såvel som andre insekter frem, end de sædvanlige. Det er en naturlov og det er der intet overraskende i. Selv ikke for en lægmand ;)

20 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 4. august 2018 kl. 16.38

Jeg kan ikke se en støre biodiversitet i haven, nok mere at her er der mad og vand så områdets insekter kommer forbi.
Det er håre tider når ikke engang mælkebøtter blomster og bøgetræerne næsten har smidt alle bladene.
Det er kun her og nabo der bliver vandet så udbudet på mad og vand er ikke ret stort.
Det er også svært for kållarverne. De bliver ikke ret store før gedehamse og fugle har taget dem.
Masser af æg, ingen pupper.
Kan være jeg skal have net over for at holde larve spiserne ude.
Mvh

21 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 4. august 2018 kl. 16.53

Igen. Vand haven.

www.tv2lorry.dk/artikel/staerkt-bekymret-biavler-vi-har-aldrig-set-noget-lignende

Man kan da heller ikke få nok blomster.
Mvh

22 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 4. august 2018 kl. 21.41

@H. Christensen. Ja, det er da mærkeligt at bierne ikke sætter mere pris på dette mylder af sjældne blomster tørken har fremelsket.

23 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. august 2018 kl. 22.18

Årh, der er da dukket 1(én) knopurt og 1(én) Agermåne op på det tørre overdrev, der tidligere var vores græsplæne. Udover det, får alt der kan blomstre, selv tidslerne, lov at blive stående, for insekternes skyld.

Tænker, at mylderet måske først slår igennem til næste år?

24 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 5. august 2018 kl. 10.17

Hvad sker der med tørkeramt jord.?

Hvis man gør status over jordens indhold og sammensætning før og efter en kraftig tørke med varme, hvad har så ændret sig.?

@Vibeke Dyrst

Jeg tænker, at svar på ovenstående spørgsmål måske kan hjælpe lidt med at besvare dit også.
Vi har f.eks. de 15 kg kvælstof pr hektar, som årligt dumpes ned over os alle fra landbruget, og som giver anledning til ændret plantevækst og ophobning af kvælstof. Men hvis tørken f.eks. driver kvælstof ud af jorden og modvirker, at nyt kvælstof nedfald sætter sig, så kan det måske blive til stor gavn for de kvælstofnøjsomme plantearters overlevelse og trivsel mange år frem.

@Claus K Madsen

Nu gør du det igen.. forveksler biomassen med diversiteten.
Bierne kan sagtens være vilde med vilde blomster, selvom der er for få til at mætte dem.
Ved du, om tørken har givet anledning til mere eller mindre sprøjtning i landbruget.?

25 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. august 2018 kl. 11.04

Jeg har set høstmodent korn blive sprøjtet her for 14 dage siden. Men generelt har en tidligere høst vel også sparet for nogle omgange med sprøjtning, set i forhold til en normal dansk regnfuld sommer, som gav trivsel for svamp og insekter?
Ingeborg

26 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2018 kl. 11.16

@Jacob, jeg forveksler ikke noget som helst. Jeg var sarkastisk.

Som det vist er enhver bekendt, så er bierne og de flyvende insekter generelt i en alvorlig krise. Derfor er det virkelig bekymrende at høre hvordan tørken har ramt honningproduktionen (indlæg 21). Det samme gælder givetvis de vilde bier, som ikke bliver reddet af en biavler som kommer med sukkervand.

Et par udmærkede folk her har forsøgt at gøre opmærksom på vi haveejere straffes for at hjælpe bierne ved at vande blomster i haverne, fordi vi tvinges til at betale en forbrugsbestemt "vandafledninggift".

I den forbindelse er det meget uheldigt at et par biologer har været ude og afblæse krisen f.eks. med henvisning til at de har set par nye blomster arter på en plæne i Aarhus.

Det er altid sjovt at se nogle kuriositeter, men der er altså også behov for at betragte økosystemerne i et lidt større perspektiv. Herunder at kvantitet sommertider også har værdi.

Jeg ved ikke noget konkret om sprøjtning i år. Jeg antager at de sprøjtninger man foretager i foråret er udført som normalt men der er nok ikke nogen som har nedvisnet korn med glyphosat.

27 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 5. august 2018 kl. 14.04

Her er et link fra 2014, som siger akkurat det vi her oplever. "Vådere, varmere og vildere vejr":

jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE7091172/fremtidens-danske-vejr-vaadere-varmere-og-vildere/

Og her et link til DMI's rapport fra 2014:

"3. Danmarks fremtidige klima
Danmark får i fremtiden et varmere klima med generelt mere nedbør og flere samt mere ekstreme vejrhændelser. Danmark kan således forvente mere regn særligt om vinteren, og om sommeren får vi formentlig både længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Temperaturen i landet vil stige; særligt forventes mildere vintre, hvilket bl.a. betyder, at planternes vækstsæson bliver forlænget. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hede- og varmebølger. Vi vil sandsynligvis se en stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen, men ikke nødvendigvis flere storme. De fremtidige ændringer i vindforhold i Danmark er dog generelt dårligere bestemt end forholdene for temperatur og nedbør. Endelig forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark.

Alle nedenstående resultater er angivet i forhold til referenceperioden 1986-2005.

3.1 Temperatur
I Danmark følger temperaturudviklingen stort set udviklingen i den gennemsnitlige globale årlige middeltemperatur, både hvad angår observationer siden 1870’erne og projektioner af fremtidens temperaturer frem mod 2100.

3.1.1 Observationer
Den hidtidigt målte klimaudvikling i Danmark er særligt siden midten af det 20. århundrede gået i samme retning som de forventede fremtidige forandringer. Dog er de observerede ændringer lidt større end forventet ud fra klimamodellernes estimater. Således er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5ºC siden 1870."

www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf

Med andre ord, selv haveejere skal til at tænke sig om og finde nye planter/blomster, som kræver fx. mindre vand, frem for at vande ekstra i fremtidens tørre somre. Ihvertfald hvis man skal tænke i biodiversitet. Lige som 2017 var et exceptionelt vådt år og 2018 et ligeså tørt år, så er vi derfor nød til at tilpasse vores haver til de fremtidige forhold. Og i den sammenhæng ser jeg simpelthen ikke havevanding som en reel faktor for biodiversitet - m.m. det er selvopsamlet regnvand. Frugt og grønt er undtaget, da det har en klimamæssig fordel ved lokal fødevareproduktion.

28 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. august 2018 kl. 14.31

@ Jacob
Under tørke forsvinder vandet.
Måske forsvinder noget af livet i jorden fordi organismer dør.
Men jordens indhold i øvrigt er uændret.

@ Aoye
Der er ingen grund til at spare på vand til vanding, så længe, der er vand nok - det giver jo penge til at forbedre rensningen af spildevandet.
Skulle det dejlige rene danske grundvand komme under pres, må der udvikles et to systems vandledningsnet, som der er udviklet et to systems kloakledningsnet.

29 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. august 2018 kl. 14.36

Undskyld Ayoe for stavefejl.
Nu agter vi ikke at lægge haven om pga. truende klimaforandringer.
Men dør træer og buske mm, vil vi ikke ukritisk erstatte dem med samme sort - vi vil overveje, hvad der bedst vil trives i vores have.
Men det er jo først til næste år.

30 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2018 kl. 15.30

De fleste er godt i gang med at tilpasse havener til et klima som er snart vådt, snart tørt. De lægger fliser og granitskærver over hele l..tet.

Jeg siger ikke at vi alle skal vande hele matriklen op til 2017 niveau i en sommer som denne.
Jeg siger bare at en målrettet vanding af køkkenhaven og udvalgte pryd/insektplanter kan skabe et værdifuldt refugium for bestøverne og fremme miljøvenlig selvforsyning.

Det burde man ikke betale andet end vandets pris for.

31 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. august 2018 kl. 16.14

Jeg tror nu ikke, at fliser og granitskærver er et bevidst valg for at imødegå klimaforandringer. Jeg tror, at det skyldes naivt dovenskab.
Naivt, fordi mange tror, at det så er vedligeholdelsesfrit, og dovent fordi folk hellere vil betale for at få motion, end at få den gratis, hvor de kan gøre lidt nytte. Kan man være sikker på, at det er de rigtige muskler, der aktiveres ved havearbejde?

Det er jo i hvert fald ikke længere haver, men gårdspladser eller ørkener.

Og det hjælper i hvert fald ikke med at begrænse klimaforandringerne, for der bliver jo ikke opsamlet noget CO2 af fliser og skærver.

Det kan opsamles i levende træer (og buske) men også ved at øge jordens humus (og der kan landmændene være lidt mere bevidste!)

32 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 5. august 2018 kl. 17.12

@Jacob, kan du forklare, hvordan tørken helt nøjagtig skulle drive kvælstof ud af jorden?
Det, der sker, tror jeg, er for det første, at det frodige grønne græs ikke er der til at kvæle mange andre planter. For det andet, det der nu er spiret frem af nye tørketålende planter (agermåne og knopurt) og vokset videre af gamle planter med mere dybgående rødder (tidsler og skræpper), bliver ikke klippet 2-3 gange i måneden, som det gør i mere balancerede år.

Umiddelbart er jeg enig med Lars, i at tørken driver vand ud af jorden og formentlig ikke andet.

Bortset fra det, er jeg lidt spændt på, hvordan skvalderkålen klarer sig til næste år. Dens overjordiske dele er nu tørret væk de fleste steder, måske er det nok til at svække den så meget, at der næste år bliver mere plads til andre vækster?

33 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 5. august 2018 kl. 17.51

Nu kommer der vel ingen planter i græsset hvis der ingen frø er.
Og græsset har smidt deres.
Det med skvalderkål skal du nok ikke regne med at de bliver ret svækket.
Har gravet et par rødder op og de var fulde af saft selv om bøge trærene over smider bladene.

Der kan nok fordampe en smule kvælstof i en tørke men der kommer så heller ikke noget nyt.
Så komposten og organismerne i jorden skal holdes i live med kunstvanding.
Mvh

34 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. august 2018 kl. 19.36

Hvis vi skal rette ind og plante efter vejrforholdene fremover, skal vi så plante efter 2017 ‘s vådsommer eller 2018’s tørsommer? Det er der vist ingen, der kan forudsige, for hvem har forudsagt denne sommers lange tørke?
Ingeborg uden mere end almindelig gennemsnits have/klimaforstand

35 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. august 2018 kl. 19.43

Jeg har lige studeret denne hjemmeside, som har relevante oplysninger
www.klimatilpasning.dk/borger.aspx
Ingeborg

36 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 5. august 2018 kl. 23.42

@Jakob B.
Dette forum er et haveforum og ikke et landbrugsforum ;)
Du har meget fokus på landbruget. At diskuterer landbrug er vigtigt. Men den diskussion kan ikke isoleres til landmanden. Diskussion om landbrug omfatter handelsbalance, bruttonationalprodukt, finanssektoren, kapitalfonde, forbrugsmønstre, behov m.m. Diskuteres landbrug må man gå efter bolden og ikke manden. Ellers dømmes man på et tidspunkt ude.
Prøv at se på hvad haverne kan bidrage med. Kolonihaver, parcelhushaver, haver og anlæg i de almennyttige boliger, gårdhaver og taghaver m.f..

37 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. august 2018 kl. 0.05

@indlæg 30 og 31.
Granitskærver i haver og på fortove:-). Et par beboere på vores vej har valgt den løsning til forhaver og fortov. Det så smart og dødt ud de første to år. Nu ved de ikke, hvordan de kommer af med skærverne igen, for så nemt var det alligevel ikke at holde! Til gengæld begynder de så at få en ret “vild” have nu..... og stort besvær med at fjerne sne fra fortovet om vinteren.
Ingeborg

38 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. august 2018 kl. 14.01

Hvem har oplevet, at insekterne kommer strømmende til, når der vandes.?
Regnormene er selvfølgelig glade for lidt vand, men ellers er det min oplevelse, at det især er snegle, der nyder godt af det og yngler på det. Tørken er ellers en god mulighed for at sætte sneglebestanden voldsomt tilbage.

@Vibeke Dyrst

Jeg ved ikke meget om, hvad der sker i jorden. Men er der ammoniak i vandet, så vil det jo nok fordampe under tørken.
Og når der ikke er vand, så forestiller jeg mig også, at dannelsen af humus går i stå. Noget vil måske endda forsvinde.
Er det i sur jord, så bliver syren måske mere koncentreret i takt med, at vandet forsvinder, og det kan føre til kemiske reaktioner.
Og når regnorme og andre levende organismer uddør i jorden, så vil der nok gå kort eller lang tid med at genstarte den sunde humusdannelse og nitratdannelse, når vandet kommer igen. Og flyder der gødning sammen med vandet, så vil det mange steder sive ned og forurene drikkevandet, fordi den tørre jord er uimodtagelig og sprækket, og derfor ikke kan nå at suge væsken.
Jeg gætter kun, fordi du ikke har givet mig et videnskabeligt link om det endnu.
Men ser vi helt overordnet på det, så må tørke og varme alt andet lige sende økosystemet i retning af ørkendannelse, og der er mig bekendt ikke meget gødning og humus i ørkensand.

@Lars Holt

Du skriver om udvikling af et to systems vandledningsnet. Men hvordan vil du undgå, at det bliver svimlende dyrt og kompliceret.?
Jeg mener, at du tager stort fejl, når du giver udtryk for, at vi har masser af rent drikkevand i Danmark. Det har vi som helhed ikke, og når vi først bliver dygtigere til at teste vandkvaliteten, så er vi dømt til at få mange flere grimme overraskelser.

@Claus K Madsen

Jeg kan ikke se, at for lidt biodiversitet er et holdbart argument for at bede om billigere vand.
Vi kan godt diskutere kvantitet også, men det er jo ikke det primære emne i denne tråd.
Har du tænkt på, at tørken nok er hård for bierne, men den hjælper også den naturlige selektion. De bier, som endnu kan huske, hvordan man bedst overlever tørke, og som er dygtigst til at hente næring fra alternative kilder, de vil også være dem, der nu kommer til at videreføre arten.

@Willy N

Du tror måske, at naturens og de økologiske problemer bedst løses ved at pumpe rent drikkevand mange kilometer gennem rør for så at hælde det ud på jorden. Jeg tror det ikke.
Jeg kan ikke se, at for lidt biodiversitet er et holdbart argument for at bede om billigere vand, og diversitet er jo emnet her.

39 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. august 2018 kl. 14.28

Jeg har ikke påstået, at det er billigt at lave et to strengs vandledningsnet. Men det kan være nødvendigt, hvis der på langt sigt ikke er nok rent drikkevand.
Alternativt skal alle huse indrettes med en stor regnvandsbeholder, så regnvandet kan samles op og genbruges. Der er nok mange af os, der allerede opsamler regnvand - jeg har kapacitet til 6 m3, men beholderne er tomme for længe siden.

Det er heller ikke billigt at lave et to strengs kloakledningsnet. Men det har man jo måttet gøre for at kunne rense spildevandet.

Jeg henholder mig blot til, at direktøren for vores vandværk siger, at der er vand nok trods tørken. Flaskehalsene er i pumpekapaciteten.

40 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. august 2018 kl. 14.30

Nu siger det jo sig selv, at hvis jeg ikke vander mine Echinops tidsler, Salvie og Anisisop blver de ikke flittigt besøgt af bier og andre insekter. Hvis jeg ikke vandede, var de blomster der ikke. Og hvad med den lille frø på kanten af pindsvinets drikketrug?
Hvor mange af dine ytringer- jeg kalder dem ikke påstande, er der bevis eller bare erfaring for? Vi har nemlig aldrig haft en sommer som denne. Jeg tænker ofte, når jeg læser dine indlæg på din egen tråd om “insektmagnetisme”. Nu er jeg lige ved at tro at du har ensrettet polerne:-)
Ingeborg

41 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. august 2018 kl. 16.32

Jævnfør JB’s udsagn
“De bier, som endnu kan huske, hvordan man bedst overlever tørke, og som er dygtigst til at hente næring fra alternative kilder, de vil også være dem, der nu kommer til at videreføre arten.”

I lighed med os, der husker knaphed og mangel på alt i krigsårene? Ryster på hovedet.
Ingeborg

42 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 7. august 2018 kl. 11.14

@Ingeborg Hansen

Ja, en del af biernes egenskaber for overlevelse i tørke er arvelige, og når der ikke er brug for disse egenskaber, så bliver de ikke forbedret, men går nærmere tabt. Hvor meget, der "huskes" af gener og hvor meget der ligger i indlæring fra den sociale kultur, ved jeg ikke præcist.

Men jeg er overbevist om, at det ikke ville se nær så galt ud for bierne, hvis der ikke blev brugt sprøjtemidler i landbruget. Det er ikke kun tørken, der har været hård for bierne. De er angrebet på mindst to fronter, som de skal tilpasse sig, og det sætter evolutionen under voldsomt pres. Af disse to er tørken den mest naturlige stressfaktor, og skulle man ikke mene, at økologiske politiske hjælpere derfor hellere vi reducere sprøjtningen end tørken.?

Angående afgiften på spildevand, ligger den så ikke i kommunalt regi, hvorfor det måske mere burde være et spørgsmål for de enkelte kommuner end et nationalt anliggende for en landsdækkende forening.?

43 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. august 2018 kl. 11.30

Det må være et nationalt anliggende, hvordan man håndterer de forskellige afgifter og gebyrer. Se bare den verserende sag om byggesagsomkostninger i Københavns Kommune, hvor man nu åbenbart vil rette ind efter landets øvrige kommuner. Vi har alt for megen opdeling af ditten og datten i så lille et land.
Ingeborg

44 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. august 2018 kl. 11.34

@Jakob B.
Jeg blev aldrig klog på om du selv har bistader eller du kun manglede svalefoder?
Ingeborg
Ps. Min tandlæge har mange bistader og jeg får efter eget ønske et foredrag om biers liv hver gang jeg ligger i tandlægestolen. Køber også min honning hos ham.

45 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 8. august 2018 kl. 12.35

Angående vejkanterne: Så har jeg ikke set meget biodiversitet i år, slet ikke efter den kommunale hærværks klipper kørte i juni.
Der er knopurt, men det var der også sidste år. Røllikke do. agertidsler og Skotstidsel do.

Cikorie og Vild Pastinak er i dværgstørrelse pga klipperiet og tørken. Gul snærre og valmuer er udeblevet og kulsukker har kun bladrosetter.

Agersnerle er der mange af, stedvis tandbæger (god insektplante!) og korbær. (De to sidste har jeg i haven).

Af insekter: Masser af fluer (øv!) og hvid kålsommerfugl, men også blåfugle ( :-))) )- og i dag har jeg set en Admiralsommerfugl, mens nældens takvinge og påfugleøje er udeblevet. Meget få bier/humlebier- og pt ingen hvepse (endnu).
I haven har jeg set en moskusbuk (!) og lidt kardinalbiller og Græsrandøjer og Bredpander (ubestemte). Blomsterfluer.

Og der hvor jeg vander- og hvor hanen er utæt: Tudser. En enkelt frø inde, men den gik i kattemave.

Min salvier trives, der er mange nye planter (men kun få blomstrende), en enkelt Oregano, mens mine mynter er gået noget tilbage.
Tilgengæld bugner frugttræerne! Selvom hyldebærene ser noget trætte ud, gud ved om de bliver til noget i år?

Mvh
Tine- og solsortene er flyttet om til os fremfor naboens have, mit "græs" er der vist flere insekter i. Og mine katte er stort set flyttet hjemmefra, men det gør de som regel om sommeren.

46 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 10. august 2018 kl. 22.16

@Jakob B.
Du skriver: " Hvem har oplevet, at insekterne kommer strømmende til, når der vandes.?" ... og jeg kan sige, at jeg har oplevet bier, hvepse, knot og myg komme når jeg vander og har vandet.
Du er nok gået glip af noget ;)
... og videre at:
" ... at det ikke ville se nær så galt ud for bierne, hvis der ikke blev brugt sprøjtemidler i landbruget."
Det er altså ikke et forum for landbrug men et haveforum ;)
Prøv at se på hvad du selv kan gøre for sikre biodiversitet, bæredygtighed eller selvforsyning.
Det er nemt at pege fingre af andre og landbruget er et problem. Ikke mindst når der landbrugsproduktet skal opvejes mod lønindkomsten. Men hvad er problemet: Manglende købekraft eller landbrugets effektivitet? Diskusionen om landbrug indeholder så uendelig mange eleenter at det ikke er i dette forum, diskusionen er relevant.
Det er derimod hvad de hundredetusindvis af parcelhus haver, kolonihaver og haver og anlæg i den almenyttige boligmasse kan gøre for skabe/sikre biodiversiteten, selvforsyningen eller/og bæredygtigheden.

47 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 8.35

@Willy N

Alt, hvad der påvirker havens økosystem i nævneværdig grad, må være relevant, når man diskuterer haveøkologi.

Insekter hos mig er måske noget særligt. Men når jeg starter springvandet, så plejer de nærmere at flygte for livet.
Jeg kan heller ikke se, at de tiltrækkes af mit fuglebad.

48 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 11. august 2018 kl. 9.32

@Jakob B.
Havens økosystem påvirkes/ kan først og fremmest påvirkes af dig.
F.eks. gennem vanding i tørkeperioder.
Det er muligt, at dine insekter er noget særligt. Eller måske har du ikke så mange, at du ligger mærke til deres adfærd.

49 af 49 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. august 2018 kl. 12.35

Det er da ikke mærkeligt, at insekterne søger ly, når du pludselig starter et voldsomt regnvejr.
Fuglebade er måske for små, eller snarere - de tørrer ud ind i mellem.
Her kommer der myggelarver i fuglebadet, når vi er hjemme.

Nyt svar til emnet »Vand og biodiversitet i haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Vand og biodiversitet i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider